Hovedpersonen Vasja er en beskeden og følsom kontorist der via hårdt arbejde og sin flotte håndskrift har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i departementet. Han har ikke den store indtægt, så han deler lejlighed med sin bedste ven, Arkadij.
Fortællingen starter en nytårsaften hvor Vasja kommer glædestrålende hjem til vennen og fortæller at han har forlovet sig med Liza. Han er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv, men inderst inde føler han ikke at medgangen er fortjent.
I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver. Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben.
Noget af det helt særlige ved Et svagt hjerte er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab. Fortællingen fra 1848 er en af Dostojevskijs tidligste.
Works, such as the novels Crime and Punishment (1866), The Idiot (1869), and The Brothers Karamazov (1880), of Russian writer Feodor Mikhailovich Dostoyevsky or Dostoevski combine religious mysticism with profound psychological insight.
Fyodor Mikhailovich Dostoevsky composed short stories, essays, and journals. His literature explores humans in the troubled political, social, and spiritual atmospheres of 19th-century and engages with a variety of philosophies and themes. People most acclaimed his Demons(1872) .
Many literary critics rate him among the greatest authors of world literature and consider multiple books written by him to be highly influential masterpieces. They consider his Notes from Underground of the first existentialist literature. He is also well regarded as a philosopher and theologian.
absolutely amazing, a short but definitely worth it read. 🥹 got emotional by the way Dostojevskij describes such a heartfealt relationship between two good friends.. a must read!!
wish I could read this and other books in russian by Dostojevskij.. maybe one day :’)
Stressende fra start til slutt, garantert intensjonen. Noen ganger er det bedre å ta et steg tilbake og akseptere sin situasjon. Hvem definerer våre nederlag? I mange tilfeller, andre mennesker. Demonstrerer viktigheten av å, vel, ha et liv, og se utfordringer i perspektiv.
"Hvis han blev rigtigt syg," tænkte Arkadij, "ville det måske faktisk være bedre. Sygdommen ville fjerne bekymringen, og så ville hele sagen gå i orden på bedste vis." … "Pludselig opdagede Arkadij til sin rædsel at det var en tør pen Vasja førte hen over papiret, og tomme sider han sad og vendte, samtidig med at han skyndte sig alt hvad han kunne med at fylde papirerne, som om det var et fremragende og effektivt stykke arbejde han udførte!"
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeg kan 1:1 relatere til stakkels Vasja. Han har fundet lykken og ved hvad han skal overkomme for at opnå den. Men han kan simpelthen bare ikke finde motivationen, om end han fuldstændigt erkender vigtigheden af at nå i mål.
Er det muligt at blive syg af lykke? Og kan denne overvindende lykkefølelse i sidste ende være så altødelæggende, som tårer kan trille?
Man siger, at kærlighed gør blind. At man mister besindelsen og tilmed kontakten til al logisk slutning. Kærlighed er ikke for sarte sjæle, ej heller de spekulative og selvkritiske. De bliver løbet over ende af rusen og vil finde sig selv i en febertilstand af reevaluering og destruktive tanker, der går på, om man overhovedet har fortjent den?
Fordi kærlighed gør blind, er nogle af den overbevisning, at de må se til ikke at træde tæerne af andre i deres forvildelse. Og her er det, at selv de næreste og velmenende skubbes væk i forsøget. Dette bunder naturligvis i det forvrængede selvbillede hos offeret for kærlighedens kvælertag. For kan man ikke se sig værdig til at modtage hjælp, så kan man lige så godt afvise sine fødders berøring med jorden. Og hermed svæver man nu ind i skammens farvand. Revet med af den kærlighed, man ikke synes er fortjent.
For et hjerte der kan rumme andre menneskers velvilje og beundring, er kærlighed evigt fyldestgørende. Men for det svage hjerte gør selvsamme kærlighed tom.
🥹 for en bok. De fleste av oss ville hatt veldig godt av å ha en Artasja i vårt hjørne, og en Vasja i hjertet. Boka er blant annet en vakker avbildning av et skjønt og hjertelig vennskap mellom to menn, en form for broderlighet jeg gjøre mitt beste for å spre videre. Å ikke bare fortelle at man er der for hverandre uansett hva, men nettopp å spørre om hjelp når man trenger det er det som virkelig fordyper et bånd, og skaper en ekte kjærlighet (platonisk eller ei). Den fysiske åpenheten er også sårt savnet. Vakkert, vakkert, vakkert.
Sitater:
"Hvad har jeg gjort for at fortjene det, kan du sige mig det? Der bare på alle de andre mennesker, alle deres tårer, all deres sorg, alle deres hårde liv uden en eneste festdag! Men jeg, netop jeg, et elsket af en sådan pige, en sådan..." S27
"Du har forstået mig rigtigt, Vasja,"sagde Arkadij Ivanovitj. "Ja, jeg elsker hende på samme måde som jeg elsker dig; hun bliver min engel lige som hun er din fordi jeres lykke også vil flyde over til mig og varme mig. Hun vil også være min frue, Vasja; min lykke vil ligge i hendes hænder; lad hende være kvinden i huset for mig som for dig. Ja, mit venskab med dig er også mit venskab med hende; I er uadskillelige for mig nu; blot vil jeg have to af den slags væsener som dig i stedet for ét ..." S35
"Min kære ven! Jeg gør ikke nar, det er sådan det er, det har du for længst vist mig med alle mulige lignende eksempler. Fordi du selv er lykkelig vil du gerne have at alle uden undtagelse også straks er lykkelige. Det er for svært, for hårdt for dig at være lykkelig når andre ikke er det! Derfor prøver du nu af alle kræfter at fortjene din lykke og vel også at rense din samvittighed ved at præstere noget stort! Jeg kan også godt gennemskue at du er rede til at pine dig selv fordi du netop der hvor du skulle bevise din omhu, dine evner ... nå ja, din taknemmelighed som du kalder det fordi du netop der pludselig har svigtet! Du kan ikke holde den tanke ud at Julian Mastakovitj måske vil rynke panden og endda blive vred, når han opdager at du ikke lever op til de forhåbninger han har haft til dig. Det piner dig at tænke på at du vil komme til at høre bebrejdelser fra ham som du anser for at være din velgører - og så netop nu! Nu hvor dit hjerte er opfyldt af glæde, og du leder efter nogen at øse din taknemmelighed ud over Det er jo sådan det forholder sig, ikke? Er det ikke?
Arkadij Ivanovitj havde sagt det sidste med skæl vende stemme. Nu tav han og tog en dyb indånding. Vasja så kærligt på sin ven. Et smil gled hen over hans læber.
Det var endda som om hans ansigt livede op i et glimt af håb." S57-58
"Du gør din forseelse til en forbrydelse, Vasja!" S58
"Men hør... der er noget jeg længe har villet spørge dig om: Hvordan kan det være at du kender mig så godt?
Tårer faldt fra Vasjas øjne ned på Arkadijs hænder. - Hvis du vidste hvor højt jeg elsker dig, Vasja, så ville du ikke stille sådan et spørgsmål! Er det ikke rigtigt?
- Jo, jo, Arkadij, og det ved jeg ikke fordi ... fordi jeg ikke forstår hvad der har fået dig til at elske mig! Ja, din kærlighed piner mig faktisk nogle gange, Arkadij. Hvis du vidste hvor mange gange, især når jeg har lagt mig til at sove og tænker på dig (for jeg tænker altid på dig før jeg falder i søvn), hvor mange gange det har fået mig til at græde, og det piner mit hjerte at ... at ... Ja, at du elsker mig så højt, mens jeg ikke kan gøre noget for at lette mit hjerte, ikke kan takke dig på nogen måde ..." S60
"Hør her hvad jeg gerne vil sige. Det er som om jeg ikke har kendt mig selv før nu, ja, og heller ikke andre mennesker har jeg kendt rigtigt før igår. Jeg følte ikke noget fuldt ud, satte ikke fuldt ud pris på noget. Mit hjerte var ... som forstenet ..." s61
"Jeg skal nok lade være med at gøre nogen rørt, men lad mig skrive" s63
"Det var som om han ville undgå spørgsmål fra sin ven, fordi han på forhånd følte sig tvunget af dem, og som om han sad i sine egne tanker og havde besluttet sig for at ikke sige noget om hvad han tænkte, eftersom man ikke engang kunne stole på et venskab længere." S66
Stakkels Vasja. Beskrivelsen af ham i lykkerusen er helt fantastisk, og overgangen til vrangforestillingen set gennem Arkadijs perspektiv er også rørende - og der bliver virkelig grædt i denne korte fortælling. Men noget af det skægge for mig ved Dostojevskij er måden, han her indleder fortællingen på. Det er, som om han lige skal sætte sig til rette, blække pennen, lægge papiret rigtigt og tage en dyb vejrtrækning. Det, synes jeg, er enormt charmerende.
Extremely well-written and a perfect piece of art. But at the same time, piercingly disturbing and uncomfortable. Might there be an unaddressed homosexual relationship between the two men?