What do you think?
Rate this book
Ravnenes hvisken #3
Mannaz
Band 3 des großen nordischen Fantasy-Bestsellers! Skandinavien wird von einem strengen Winter heimgesucht. Der ‚Fimbulwinter‘ ist gekommen, laut Prophezeiung der erste von drei eiskalten Wintern und die Vorstufe der Ragnarök. Gemeinsam versuchen Anne und ihre Zwillingsschwester Serén den Untergang abzuwenden, was sich jedoch als heikle Mission erweist. Ihre einzige Hoffnung besteht darin, die ihnen von Odin verliehenen Kräfte zu maximieren und dadurch alle, die gegen sie stehen, zu neutralisieren. Es ist ein Wettlauf gegen die Zeit, das drohende Ende der Welt abzuwenden ...
720 pages, Hardcover
First published September 15, 2018
55 people are currently reading
475 people want to read
About the author
Malene Sølvsten
17 books250 followersMalene Sølvsten was a Danish author of young adult fantasy books.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 101 reviews
February 9, 2019
Årh. Da jeg havde læst afslutningen på 3. og sidste bind i Ravnenes Hvisken serien sad jeg desværre tilbage med en "hvad er det jeg lige har læst?" følelse. Hvilket er meget ærgeligt, da jeg i de første to bøger i serien følte at jeg havde styr på plottet og at spændingen steg for hver side jeg læste.
Alle tre bøger i serien bærer præg af Malene Sølvstens meget flotte sprog og formidling generelt, så den ros skal hun have. Jeg har også fået mere viden om nordisk mytologi, hvilket jeg synes er meget spændende, især det, at hun har formået at skabe en handling baseret på Vølvens Spådom er meget originalt.
Dog var der i 3.eren noget der gjorde, at jeg blev hægtet fuldstændig af plottet og hvad det egentlig er, hovedpersonerne kæmper for. Muligvis var det de hurtige skift mellem verdnerne, Annes virkelighedsdrømme med Serén og livet i Ravnssted, der gjorde, at jeg ikke kunne følge med. Jeg mistede hele tiden overblikket over hvad der nu skete og jeg følte, at jeg hele tiden blev bombarderet med nye koncepter og præmisser for seriens virkelighed, som ikke var blevet introduceret i de forrige bøger. Dette gjorde, at jo længere jeg kom i bogen jo mere ligeglad blev jeg med hvad serien endte med, desværre.
Jeg savnede også at Annes stædige og unikke personlighed fra de første to bind kom mere til udtryk i det sidste bind. Jeg synes der var skruet ned for tanker og følelser, i hvert fald i sidste halvdel af bogen, og højt op for handling og action. Jeg følte ikke at Anne drøftede med læseren hvad næste skridt i planen var, men i højere grad bare drøftede det med de andre personer i bogen. Jeg kunne ikke mærke at denne bog var skrevet i 1. person, som jeg kunne i de første to.
Plotmæssigt følte jeg at hele bogen foregik i et højt gear, så da afslutningsslaget kom så jeg det ikke som et klimaks rent historiefortællermæssigt, men bare endnu et slag inden Ragnarok.
Det ærgrer mig at serien slutter på denne måde, da jeg efter de to første bøger var af den overbevisning om at serien havde et stort potentiale, men desværre blev jeg skuffet.
Alle tre bøger i serien bærer præg af Malene Sølvstens meget flotte sprog og formidling generelt, så den ros skal hun have. Jeg har også fået mere viden om nordisk mytologi, hvilket jeg synes er meget spændende, især det, at hun har formået at skabe en handling baseret på Vølvens Spådom er meget originalt.
Dog var der i 3.eren noget der gjorde, at jeg blev hægtet fuldstændig af plottet og hvad det egentlig er, hovedpersonerne kæmper for. Muligvis var det de hurtige skift mellem verdnerne, Annes virkelighedsdrømme med Serén og livet i Ravnssted, der gjorde, at jeg ikke kunne følge med. Jeg mistede hele tiden overblikket over hvad der nu skete og jeg følte, at jeg hele tiden blev bombarderet med nye koncepter og præmisser for seriens virkelighed, som ikke var blevet introduceret i de forrige bøger. Dette gjorde, at jo længere jeg kom i bogen jo mere ligeglad blev jeg med hvad serien endte med, desværre.
Jeg savnede også at Annes stædige og unikke personlighed fra de første to bind kom mere til udtryk i det sidste bind. Jeg synes der var skruet ned for tanker og følelser, i hvert fald i sidste halvdel af bogen, og højt op for handling og action. Jeg følte ikke at Anne drøftede med læseren hvad næste skridt i planen var, men i højere grad bare drøftede det med de andre personer i bogen. Jeg kunne ikke mærke at denne bog var skrevet i 1. person, som jeg kunne i de første to.
Plotmæssigt følte jeg at hele bogen foregik i et højt gear, så da afslutningsslaget kom så jeg det ikke som et klimaks rent historiefortællermæssigt, men bare endnu et slag inden Ragnarok.
Det ærgrer mig at serien slutter på denne måde, da jeg efter de to første bøger var af den overbevisning om at serien havde et stort potentiale, men desværre blev jeg skuffet.
December 31, 2023
Jeg slugte bogen på 5 dage og er kun nogenlunde tilfreds. Jeg ligger mellem 3 og 4 stjerner. Der er så mange gode ideer i den her bog og vildt mange fede fortolkninger. Men alligevel sidder jeg med følelsen af ikke at sidde med et færdigt produkt.
Det er som om denne bog, er to bøger der er slået sammen til en og forkortet voldsomt ned. Der sker så mange ting så hurtigt, at jeg føler man mere får fortalt en historie end at man rigtig får mulighed for at leve sig ind i hvad de her hændelser gør ved de personer. Det er virkelig ærgerligt, for det fjerner min evne til at leve mig ordentlig ind i historien.
Det er ærgerligt at den sidste bog i denne serie er blevet så forjaget. Selve handlingen er der intet i vejen med, elsker historien, men jeg hader at personerne bliver for fjerne i den her bog. Man får så godt som ingen reaktioner fra personerne, om der så sker noget godt eller virkelig forfærdeligt, så virker det mere som et bump på vejen og så videre i teksten. det synes jeg er virkelig virkelig trist og urealistisk.
Bogen skal helt sikkert stadig læses, for handlingen er genial, (( noget nemmere at gennemskue end 1'eren. )) Men hele serien skal helt klart genlæses snart. Glæd jer, for det er et vildt univers i bliver trukket igennem.
Det er som om denne bog, er to bøger der er slået sammen til en og forkortet voldsomt ned. Der sker så mange ting så hurtigt, at jeg føler man mere får fortalt en historie end at man rigtig får mulighed for at leve sig ind i hvad de her hændelser gør ved de personer. Det er virkelig ærgerligt, for det fjerner min evne til at leve mig ordentlig ind i historien.
Det er ærgerligt at den sidste bog i denne serie er blevet så forjaget. Selve handlingen er der intet i vejen med, elsker historien, men jeg hader at personerne bliver for fjerne i den her bog. Man får så godt som ingen reaktioner fra personerne, om der så sker noget godt eller virkelig forfærdeligt, så virker det mere som et bump på vejen og så videre i teksten. det synes jeg er virkelig virkelig trist og urealistisk.
Bogen skal helt sikkert stadig læses, for handlingen er genial, (( noget nemmere at gennemskue end 1'eren. )) Men hele serien skal helt klart genlæses snart. Glæd jer, for det er et vildt univers i bliver trukket igennem.
September 19, 2018
#FINALERAVN er landet!
Jeg var så heldig at få tilsendt et anmeldereksemplar af Gyldendal, så tak til dem for denne smukke bog. Derudover skal det siges, at min anmeldelse er 100% min egen og er ikke påvirket af dette.
Jeg skal prøve ikke at nævne alt for mange spoilers, men da det er bog 3 i en trilogi så hvis du endnu ikke har læst serien vil jeg fraråde dig fra at læse denne anmeldelse da der kan fremgå spoilers fra de to første bøger.
---
Hold nu KAJE en slutning vi fik os!
Jeg sidder stadig og klapper i mine små fantasy-elskende hænder selvom det er et par dage siden at jeg blev færdig med bogen. Den var bare så god!
Jeg anede ikke om det vil gå den ene eller den anden vej, om Anne endte med at stoppe Ragnarok eller ej og siderne blev vendt med en iver for at finde ud af hvad ville ske.
Jeg må sige at bøgernes taglines har formået at fange mig som ingen andre bøger har gjort og #Finaleravns tagline er ingen undtagelse:
Den hun elsker højest. Den hun savner mest. Den som aldrig har svigtet.
Kun én af dem vil overleve mødet med Ragnarok.
Ud fra bogens tagline så ved vi, at ikke alle som Anne holdte kær ville overleve. Der skal selvfølgelig ikke spoiles på nogen måde hvem der overlevede og hvem der ikke gjorde, men jeg må sige at slutningen på bogen var retfærdig og jeg er glad for at den endte som den gjorde. Selvom det gjorde ondt.
Jeg vil også sige at jeg opfangede en begivenhed før det blev sagt senere i bogen (håhå) og det er fedt at kunne samle op på små hints hist og her og bare læse hvordan karaktererne ikke helt ved hvad der foregår mens man selv bare sidder og "råber" svaret til dem.
Et par nye karakterer blev præsenteret i løbet af bogen og det er altid herligt med endnu flere personer at holde af, men samtidig ærger det mig også lidt at vi så ikke har fået mere tid sammen med disse herlige karakterer.
Malene Sølvsten har formået at kreere et så fantastisk univers som man slet ikke har lyst til at slippe igen og der er helt sikkert en masse muligheder for at dykke ned i det igen med andre hovedpersoner.
Jeg selv er umådelig nysgerrig omkring dengang Arthur, Ben og Elias først begyndte at "hænge ud". Hører du, Malene - det vil jeg gerne vide mere om! ;)
Anne begiver sig ud på farefulde rejser til verdner vi endnu ikke har besøgt i de tidligere bøger, men som vi på en måde godt vidste at hun ville ende med at besøge, og de skuffede bestemt ikke. De blev beskrevet på en velskreven og flydende måde at jeg sagtens kunne forestille mig omgivelserne inde i mit hoved imens jeg læste.
Vi fik også endelig mødt Loke og det var svært ikke at forestille sig Tom Hiddleston, men Malene fik skabt sit helt eget billede af hvordan Loke så ud og hans egen unikke væremåde.
Derudover fik hun tværet det sort/hvide gode/onde billede godt og grundigt ud, og det var derfor ikke helt til at finde ud af hvad der egentlig var bedst for alle - at Ragnarok skete eller blev afværget.
Alt i alt en forrygende afslutning på en magisk og kort sagt fantastisk trilogi som, efter min mening, sluttede alt alt for hurtigt.
Til slut skal det siges at TV-rettighederne til serien er blevet købt og at vi kan forvente en TV-serie om forhåbentligt ikke alt for mange år og personligt glæder jeg mig ufatteligt meget til at se min yndlings danske fantasy-serie blive vækket til live.
Jeg var så heldig at få tilsendt et anmeldereksemplar af Gyldendal, så tak til dem for denne smukke bog. Derudover skal det siges, at min anmeldelse er 100% min egen og er ikke påvirket af dette.
Jeg skal prøve ikke at nævne alt for mange spoilers, men da det er bog 3 i en trilogi så hvis du endnu ikke har læst serien vil jeg fraråde dig fra at læse denne anmeldelse da der kan fremgå spoilers fra de to første bøger.
---
Hold nu KAJE en slutning vi fik os!
Jeg sidder stadig og klapper i mine små fantasy-elskende hænder selvom det er et par dage siden at jeg blev færdig med bogen. Den var bare så god!
Jeg anede ikke om det vil gå den ene eller den anden vej, om Anne endte med at stoppe Ragnarok eller ej og siderne blev vendt med en iver for at finde ud af hvad ville ske.
Jeg må sige at bøgernes taglines har formået at fange mig som ingen andre bøger har gjort og #Finaleravns tagline er ingen undtagelse:
Den hun elsker højest. Den hun savner mest. Den som aldrig har svigtet.
Kun én af dem vil overleve mødet med Ragnarok.
Ud fra bogens tagline så ved vi, at ikke alle som Anne holdte kær ville overleve. Der skal selvfølgelig ikke spoiles på nogen måde hvem der overlevede og hvem der ikke gjorde, men jeg må sige at slutningen på bogen var retfærdig og jeg er glad for at den endte som den gjorde. Selvom det gjorde ondt.
Jeg vil også sige at jeg opfangede en begivenhed før det blev sagt senere i bogen (håhå) og det er fedt at kunne samle op på små hints hist og her og bare læse hvordan karaktererne ikke helt ved hvad der foregår mens man selv bare sidder og "råber" svaret til dem.
Et par nye karakterer blev præsenteret i løbet af bogen og det er altid herligt med endnu flere personer at holde af, men samtidig ærger det mig også lidt at vi så ikke har fået mere tid sammen med disse herlige karakterer.
Malene Sølvsten har formået at kreere et så fantastisk univers som man slet ikke har lyst til at slippe igen og der er helt sikkert en masse muligheder for at dykke ned i det igen med andre hovedpersoner.
Jeg selv er umådelig nysgerrig omkring dengang Arthur, Ben og Elias først begyndte at "hænge ud". Hører du, Malene - det vil jeg gerne vide mere om! ;)
Anne begiver sig ud på farefulde rejser til verdner vi endnu ikke har besøgt i de tidligere bøger, men som vi på en måde godt vidste at hun ville ende med at besøge, og de skuffede bestemt ikke. De blev beskrevet på en velskreven og flydende måde at jeg sagtens kunne forestille mig omgivelserne inde i mit hoved imens jeg læste.
Vi fik også endelig mødt Loke og det var svært ikke at forestille sig Tom Hiddleston, men Malene fik skabt sit helt eget billede af hvordan Loke så ud og hans egen unikke væremåde.
Derudover fik hun tværet det sort/hvide gode/onde billede godt og grundigt ud, og det var derfor ikke helt til at finde ud af hvad der egentlig var bedst for alle - at Ragnarok skete eller blev afværget.
Alt i alt en forrygende afslutning på en magisk og kort sagt fantastisk trilogi som, efter min mening, sluttede alt alt for hurtigt.
Til slut skal det siges at TV-rettighederne til serien er blevet købt og at vi kan forvente en TV-serie om forhåbentligt ikke alt for mange år og personligt glæder jeg mig ufatteligt meget til at se min yndlings danske fantasy-serie blive vækket til live.
September 27, 2023
Jeg vil ikke kunne genfortælle historien, men den var medrivende og jeg har grint og grædt over den. ❤️ Virkelig anbefalelsesværdig!
September 25, 2018
Altså...kan rigtig godt lide historiens setup, men synes ikke den er helt så godt komponeret som de 2 foregående og er enormt ærgerlig over alle stavefejlene, som tydeligt indikerer at den ikke er blevet gennemredigeret lige så grundigt, måske pga deadline, men synes nu det er synd, når ting ikke bliver gjort ordentligt.
August 10, 2020
Grinanfald og tårer er to ord som uden tvivl beskriver bogen. Jeg blev så bidt af den at jeg brugt min fredag aften til 2.30 for at læse færdig, og av hvor gør det ondt at tænke på den er færdig. Jeg er vild med Anne som hovedperson, en stærk kvinde som finder sig selv, prøver sine grænser af og går i mod alt. Hun er virkelig sej! Hun har et stærk netværk, jeg ville elske at være veninde med Luna! Alle kunne bruge sådan et skønt menneske livet <3
Det var øjeblikke man bliver nødt til at ligge bogen for lige at trække vejret, øjeblikke man griner så meget man lige skal trække vejret også. En historie jeg kommer til at læse igen i mit liv.
Det var øjeblikke man bliver nødt til at ligge bogen for lige at trække vejret, øjeblikke man griner så meget man lige skal trække vejret også. En historie jeg kommer til at læse igen i mit liv.
November 6, 2022
Bei diesem Buch handelt es sich um den 3. und gleichzeitig letzten Teil der Reihe. Die Geschichte geht nahtlos weiter. Ich muss aber gestehen, dass ich ein paar Startschwierigkeiten hatte, gerade was die vielen Nebencharaktere angeht. Da stand ich doch recht oft auf dem Schlauch und habe mich gefragt wer das jetzt wohl ist.
Nachdem der 2. Teil fast ausschließlich in Hrafnheim gespielt hat, ist Anne im 3. Teil wieder zurück in ihrer Welt, aber hier herrscht jetzt schon sehr lange der Fimbulwinter, ein Zeichen für den drohenden Weltuntergang. Die Geschichte ist dieses Mal sehr düster, episch und sehr fantasy-lastig. Die Autorin taucht wieder ganz tief in die nordische Mythologie ein und erzählt ihre eigene Geschichte dazu.
Die Charaktere haben sich seit dem 1. Teil weiter entwickelt, mit manchen Entwicklungen war ich nicht so zufrieden, aber sie haben halt zur Geschichte gepasst. Mir hat in Teil 3 ein bisschen das Leichte aus Teil 1 gefehlt, das hat die Reihe für mich gerade zu etwas Besonderem gemacht. Dieser Teil hier war mir fast etwas zu ernst.
Leider zog sich für meinen Geschmack die Handlung auch öfter, es gab Passagen die die Geschichte nicht richtig voran gebracht haben und wodurch dann auch teilweise die Spannung gefehlt hat.
Das Ende passt auf jeden Fall zur Reihe und schließt die Handlung dann auch ab. Es wird übrigens noch eine Kurzgeschichte aus der Sicht von Varnar geben, die nächstes Jahr erscheint.
Auch, wenn ich den 3. Teil etwas schwächer fand als Teil 1 und 2 gibt es trotzdem eine Leseempfehlung für die ganze Reihe.
Nachdem der 2. Teil fast ausschließlich in Hrafnheim gespielt hat, ist Anne im 3. Teil wieder zurück in ihrer Welt, aber hier herrscht jetzt schon sehr lange der Fimbulwinter, ein Zeichen für den drohenden Weltuntergang. Die Geschichte ist dieses Mal sehr düster, episch und sehr fantasy-lastig. Die Autorin taucht wieder ganz tief in die nordische Mythologie ein und erzählt ihre eigene Geschichte dazu.
Die Charaktere haben sich seit dem 1. Teil weiter entwickelt, mit manchen Entwicklungen war ich nicht so zufrieden, aber sie haben halt zur Geschichte gepasst. Mir hat in Teil 3 ein bisschen das Leichte aus Teil 1 gefehlt, das hat die Reihe für mich gerade zu etwas Besonderem gemacht. Dieser Teil hier war mir fast etwas zu ernst.
Leider zog sich für meinen Geschmack die Handlung auch öfter, es gab Passagen die die Geschichte nicht richtig voran gebracht haben und wodurch dann auch teilweise die Spannung gefehlt hat.
Das Ende passt auf jeden Fall zur Reihe und schließt die Handlung dann auch ab. Es wird übrigens noch eine Kurzgeschichte aus der Sicht von Varnar geben, die nächstes Jahr erscheint.
Auch, wenn ich den 3. Teil etwas schwächer fand als Teil 1 und 2 gibt es trotzdem eine Leseempfehlung für die ganze Reihe.
April 2, 2020
Elias bærer hele bogen. Det er som om, at to bøger er trukket sammen til en, og uden videre slutter den. Jeg savner også en ordentlig afslutning på personerne i sær Prins Sverres. Han bliver undervurderet i stor grad, og jeg har så ondt af hans karakter, der forsvinder pludseligt, som om han kun var blevet nævnt en gang i bog 2 og ikke været en stor biperson! Vildt ærgerligt, da bogen har stor potentiale, og den verden man bliver suget med ind er vidunderlig.
This entire review has been hidden because of spoilers.
January 9, 2021
Jeg kan slet ikke forstå, at den her serie er slut. Godt, jeg stadig har Livets Blod. Men det føles så uendeligt tomt, at jeg skal tage afsked med Anne, Monster, Varnar (hyl), Luna og alle de andre. Øv bøv. Men hold op for en serie altså. 100000000000 point til Malene Sølvsten.
May 4, 2019
En rigtig god bog. Dog syntes jeg, at der var steder, hvor følelserne ikke helt blev fulgt til dørs. De virkede pludselig lidt overfladiske.
Men ellers en skøn bog og afslutning.
Men ellers en skøn bog og afslutning.
June 20, 2021
5 store stjerner ud af 6
Wow ! Sikke en medrivende, rørende og barsk afslutning på Ravnenes hvisken trilogien. Malene Sølvstwn formår virkelig at imponere og slå benene væk under en. Det er en kompleks, begivenhedsrig historie med masser af lag, tråde, ufkrudsete plottwists, afslørende øjenåbnende informationer, fantastiske rejser, flugt, imdespærring, skræmmende fremtidssyn og seje mytologiske væsener. Det en den endelige kamp og for nogen afgørelsens time. Karaktererne viser deres sande ansigt på godt og ondt. Man overraskes fuldstændigt. Man fascineres. Man får benene slået væk under sig. Man væmmes. Forvirres. Rammes dybt I hjertet. Fyldes af både stor sorg og glæde . Man griner også lidt. Det er en sand rutsjebanetur med store dybe følelser, beslutninger og valg, som bliver beskrevet med stor indlevelse i et fantastisk sprog.
Det er topunderholdning. Total gennemtænkt og med et kæmpe research arbejde. Fuldstændig eminent worldbuilding.
Jeg er så glad for, at der er endnu en bog tilbage i denne serie Livets blod . For jeg er slet ikke klar til at slippe denne bogserie eller karaktererne endnu .
Læs hele min anmeldelse inde på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
Wow ! Sikke en medrivende, rørende og barsk afslutning på Ravnenes hvisken trilogien. Malene Sølvstwn formår virkelig at imponere og slå benene væk under en. Det er en kompleks, begivenhedsrig historie med masser af lag, tråde, ufkrudsete plottwists, afslørende øjenåbnende informationer, fantastiske rejser, flugt, imdespærring, skræmmende fremtidssyn og seje mytologiske væsener. Det en den endelige kamp og for nogen afgørelsens time. Karaktererne viser deres sande ansigt på godt og ondt. Man overraskes fuldstændigt. Man fascineres. Man får benene slået væk under sig. Man væmmes. Forvirres. Rammes dybt I hjertet. Fyldes af både stor sorg og glæde . Man griner også lidt. Det er en sand rutsjebanetur med store dybe følelser, beslutninger og valg, som bliver beskrevet med stor indlevelse i et fantastisk sprog.
Det er topunderholdning. Total gennemtænkt og med et kæmpe research arbejde. Fuldstændig eminent worldbuilding.
Jeg er så glad for, at der er endnu en bog tilbage i denne serie Livets blod . For jeg er slet ikke klar til at slippe denne bogserie eller karaktererne endnu .
Læs hele min anmeldelse inde på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
August 18, 2022
Ragnarök droht der Menschheit nicht länger als mögliches Unheil, sondern steht unmittelbar bevor. Der Fimbulwinter hat bereits Einzug gehalten und schneidet Dänemark von der restlichen Welt ab.
Anne und ihre Freunde geben alles, um den bevorstehenden Untergang der Welt zu verhindern. Alle? Nein, denn Anne weiß um einen Verräter, den es zu finden gilt.
Die Atmosphäre, die die Autorin erschaffen hat, versetzt mich zurück in Band 1 der Reihe. Es hat mich sofort wieder in seinen Bann geschlagen. Die Vielzahl an Gestalten und Charakteren der nordischen Mythologie, die hier aufgeboten und so grandios dargestellt werden, sind einfach beeindruckend. Wer die Mythen kennt, wird sie hier auf lebendige Art und Weise wiedertreffen, wer nicht, lernt sie hier nachdrücklich kennen.
Ich habe mitgefiebert, hatte mit jedem abgeschlossenen Kapitel einen neuen Verdächtigen für den Verrat an Anne und wollte eigentlich gar nicht, dass das Buch endet, obwohl ich wissen wollte, wie sich alles fügt.
Insgesamt stellt Mannaz einen äußerst würdigen Abschluss für eine Trilogie dar, die mir richtig viel Lesefreude bereitet hat und verdient sich eine bedingungslose Leseempfehlung!
Anne und ihre Freunde geben alles, um den bevorstehenden Untergang der Welt zu verhindern. Alle? Nein, denn Anne weiß um einen Verräter, den es zu finden gilt.
Die Atmosphäre, die die Autorin erschaffen hat, versetzt mich zurück in Band 1 der Reihe. Es hat mich sofort wieder in seinen Bann geschlagen. Die Vielzahl an Gestalten und Charakteren der nordischen Mythologie, die hier aufgeboten und so grandios dargestellt werden, sind einfach beeindruckend. Wer die Mythen kennt, wird sie hier auf lebendige Art und Weise wiedertreffen, wer nicht, lernt sie hier nachdrücklich kennen.
Ich habe mitgefiebert, hatte mit jedem abgeschlossenen Kapitel einen neuen Verdächtigen für den Verrat an Anne und wollte eigentlich gar nicht, dass das Buch endet, obwohl ich wissen wollte, wie sich alles fügt.
Insgesamt stellt Mannaz einen äußerst würdigen Abschluss für eine Trilogie dar, die mir richtig viel Lesefreude bereitet hat und verdient sich eine bedingungslose Leseempfehlung!
February 27, 2023
Ein würdiges Finale, trotz seiner kleinen Längen. Dafür gibt es nochmal die volle Ladung nordische Mythologie: Götter, Halbgötter, Riesen, Ragnarök, Loki.. Fans dieser kommen also auch im dritten Band voll auf ihre Kosten. Dabei darf man nicht vergessen, dass die Protagonist*innen im Teenageralter sind, es sich also um eine Young-Adult-Fantasy-Reihe handelt. Dementsprechend unlogisch und impulsiv handeln die Figuren manchmal. Das muss man mögen. Mich hat das nicht gestört, im Gegenteil. Einzig eine Überraschung kurz vor Ende der Geschichte war für mich unpassend.
Alles in allem mochte ich die Reihe sehr, Band 2 war wegen des Schauplatzes mein Lieblingsteil. Der Abschlussband war stellenweise etwas langatmig und konnte mich nicht ganz so mitreißen wie die beiden Vorgängerbände. Nichtsdestotrotz empfehlenswert, vor allem für Leser*innen, die die nordische Mythologie in einem Urban-Fantasy-Setting erleben wollen. 4 Sterne.
Alles in allem mochte ich die Reihe sehr, Band 2 war wegen des Schauplatzes mein Lieblingsteil. Der Abschlussband war stellenweise etwas langatmig und konnte mich nicht ganz so mitreißen wie die beiden Vorgängerbände. Nichtsdestotrotz empfehlenswert, vor allem für Leser*innen, die die nordische Mythologie in einem Urban-Fantasy-Setting erleben wollen. 4 Sterne.
April 12, 2023
Ich habe mich mit dem Abschlussband leider sehr schwer getan. Nach längerem Aufschieben (weil die Reihe dann zu Ende ist und ich sie echt sehr gerne mag) hatte ich richtig Lust auf das Finale. Ich wollte dieses Buch wirklich mögen und freute mich auf ein Wiedersehen mit den Charakteren. Natürlich gibt es auch viele Elemente, die mir hier gefallen, die treffen allerdings eher auf die Reihe in Gänze und vor allem auf Band 1, den für mich stärksten Band der Reihe, zu. Auch Band 2 hat mir ziemlich gut gefallen. Zu diesem finalen Band konnte ich aber einfach keine richtige Bindung aufbauen und war dann auch ehrlicherweise froh, als er vorbei war.
Dennoch insgesamt eine für mich sehr schöne Reihe, die ich - abgesehen von Band 3 - in guter Erinnerung behalten werde!
Dennoch insgesamt eine für mich sehr schöne Reihe, die ich - abgesehen von Band 3 - in guter Erinnerung behalten werde!
January 16, 2020
Ruglingsleg á köflum og pínu óskipulag, bókin er út um allt.
Margt of asnalegt fyrir mig.
Varð að klára hana til að ljúka sögunni en beið eftir að bókin væri búin og ég gæti tekið upp aðra. Mun síðri en hinar 2.
Margt of asnalegt fyrir mig.
Varð að klára hana til að ljúka sögunni en beið eftir að bókin væri búin og ég gæti tekið upp aðra. Mun síðri en hinar 2.
September 30, 2018
Fantastisk afslutning, på en virkeligt fremragende trilogi! Kan slet ikke anbefales varmt nok, til fans af fantasy, nordisk mytologi, magi, lækre mænd - eller bare en virkeligt godt fortalt historie
November 14, 2018
Sikke en slutning!!
January 9, 2019
En afslutning på serie, der startede koldt og lang! Men sluttede med glæde og overulykke over skulle siger farvel til Anne!
Tak
Tak
July 10, 2024
Aaaah. Jeg er sgu lidt skuffet. Det tror jeg i hvert fald, at jeg er. Jeg har aldrig rigtigt været helt ombord med serien, så måske burde jeg i virkeligheden have set den komme, at jeg ikke ville være helt tilfreds. Jeg kan se hvorfor folk elsker den her serie, men den blev aldrig rigtigt min kop te. Eller kaffe, virkelig. Jeg har smag. Men måske skulle vi vende den lidt på hovedet, og starte med det positive. Ikke nødvendigvis om denne bog specifikt, men mere serien som helhed.
- Malene har tydeligvis styr på sin nordiske mytologi, og formår både at følge de traditionelle fortællinger samt give dem sit eget twist. Historien bliver relativt kompleks, og man ved aldrig rigtigt helt, hvad der sker som det næste. Noget af tiden i hvert fald.
- Luna. Bare alt ved hende. Ikke nok med, at det altid er rart når en bog vælger at inkludere etniske minoriteter, så bliver hendes yoruba baggrund også behandlet med smag og nuance. Derudover pryder hun sig med eksplosive tøjvalg med diverse farver og stile. She's a colorful queen.
- Mathias. Han er ekspert i makeup og hairstyling. Fantastisk at se en mandlig karakter, som ikke er usikker omkring sin maskulinitet. Især med så ung en alder, hvor alle konstant overtænker deres image og andres dømmende kommentarer. Keep it up king.
- Mimer. Umiddelbart synes jeg, at Mimer altid har været en af de mindre interessante karakterer i nordisk mytologi, men ikke her. Han er underholdende, vittig, sarkastisk til en vis grad, men er på samme tid også vis, og et tilfredsstillende plot device.
- Antagonister, som altid er relativt svære at vide sig sikker på, er ikke sort-hvide på en måde, som er så typisk for YA fantasy. De er nuancerede, deres motiver er forståelige, og fungerer generelt som de skal.
- Nordjylland.
MEN
Der er negativer. I guder (ha, get it?) hvor er der negativer. Endda i højere grad end de tidligere bøger.
- Anne. Jeg har ikke gjort andet end at brokke mig konstant over hende, og hun er lige så ulidelig som altid. Igen, jeg forstår hende. Hun har en traumatisk baggrund, hun har haft det svært gennem hele sit liv, og hun har været isoleret hele sit liv, i høj grad på grund af magisk beskyttelse. Det giver mening, men det gør hende ikke mindre frustrerende at følge.
- Plot ''twistet''. Anne ser direkte på, at Elias gør noget ved en dreng, som lige er blevet ofret, og druknet i en mose af gudfrygtige mennesker. Lige efter får Anne en spådom om, at svaret på hendes skæbne har noget at gøre med noget ''vådt'', samt at Elias er en nøgleperson. Svaret er i mosen. Den ligger lige til højrebenet, ikke? Læseren ser svaret med det samme. Så hvorfor bruger Anne næsten 200 SIDER på at finde det svar? Hun knipser med fingrene i en stor ''aha'' åbenbaring, og ved pludseligt hvad hun skal gøre. Aha? Aha!? Virkelig!? Well guess what, shitbrick, SO DO I! For helvede, hvad er pointen i, at det skal tage så lang tid? Bevares, Anne har altid været lidt sløv, men brug hjernen, søde ven. Du er ikke min ven, fuck af. Du fortjener at være alene hele dit liv, boohoo. Folk som dig er grunden til, at shampooflasker har instruktioner.
- Historien mangler generelt noget slagkraft. Noget punch. 150 sider før bogen slutter render karakterne stadig vildløst rundt og er alt for rolige omkring ragnarok, som de selv finder ud af kommer til at ske om fem dage. Wow. Next.
- Igen er bogen bare for lang til at kunne bære historien. Jeg har ikke et problem med lange bøger, men de skal retfærdiggøre deres længde. En stor del bliver bare brugt på at trække bogen ud så langt som muligt. En længere bog betyder ikke nødvendigvis en bedre bog. Jeg kræver ikke action, men jeg kræver handling og fremskridt.
- Antiklimaks. Igen, jeg havde ikke just de største forventninger, men hallooo mand. Lad nu lige være, ikke? Vær sød ved mig, I'm just smol baby. Jeg fortjener ikke det her.
Alt i alt, jeg er skuffet. Jeg er lidt sur. Rasende, måske. Jeg vil aldrig fortælle dig det. Vi skal opkvikkes med en absolut BANGER fra et af de mest legendariske bands nogensinde. Sangen 'Vietnow' fra ingen ringere end Rage Against the Machine. Trods sin status er sangen desværre lidt undervurderet i deres diskografi. Men hey, når du er en del af et 10/10 album, så er det hvad det kan ske.
Toodles!
- Malene har tydeligvis styr på sin nordiske mytologi, og formår både at følge de traditionelle fortællinger samt give dem sit eget twist. Historien bliver relativt kompleks, og man ved aldrig rigtigt helt, hvad der sker som det næste. Noget af tiden i hvert fald.
- Luna. Bare alt ved hende. Ikke nok med, at det altid er rart når en bog vælger at inkludere etniske minoriteter, så bliver hendes yoruba baggrund også behandlet med smag og nuance. Derudover pryder hun sig med eksplosive tøjvalg med diverse farver og stile. She's a colorful queen.
- Mathias. Han er ekspert i makeup og hairstyling. Fantastisk at se en mandlig karakter, som ikke er usikker omkring sin maskulinitet. Især med så ung en alder, hvor alle konstant overtænker deres image og andres dømmende kommentarer. Keep it up king.
- Mimer. Umiddelbart synes jeg, at Mimer altid har været en af de mindre interessante karakterer i nordisk mytologi, men ikke her. Han er underholdende, vittig, sarkastisk til en vis grad, men er på samme tid også vis, og et tilfredsstillende plot device.
- Antagonister, som altid er relativt svære at vide sig sikker på, er ikke sort-hvide på en måde, som er så typisk for YA fantasy. De er nuancerede, deres motiver er forståelige, og fungerer generelt som de skal.
- Nordjylland.
MEN
Der er negativer. I guder (ha, get it?) hvor er der negativer. Endda i højere grad end de tidligere bøger.
- Anne. Jeg har ikke gjort andet end at brokke mig konstant over hende, og hun er lige så ulidelig som altid. Igen, jeg forstår hende. Hun har en traumatisk baggrund, hun har haft det svært gennem hele sit liv, og hun har været isoleret hele sit liv, i høj grad på grund af magisk beskyttelse. Det giver mening, men det gør hende ikke mindre frustrerende at følge.
- Plot ''twistet''. Anne ser direkte på, at Elias gør noget ved en dreng, som lige er blevet ofret, og druknet i en mose af gudfrygtige mennesker. Lige efter får Anne en spådom om, at svaret på hendes skæbne har noget at gøre med noget ''vådt'', samt at Elias er en nøgleperson. Svaret er i mosen. Den ligger lige til højrebenet, ikke? Læseren ser svaret med det samme. Så hvorfor bruger Anne næsten 200 SIDER på at finde det svar? Hun knipser med fingrene i en stor ''aha'' åbenbaring, og ved pludseligt hvad hun skal gøre. Aha? Aha!? Virkelig!? Well guess what, shitbrick, SO DO I! For helvede, hvad er pointen i, at det skal tage så lang tid? Bevares, Anne har altid været lidt sløv, men brug hjernen, søde ven. Du er ikke min ven, fuck af. Du fortjener at være alene hele dit liv, boohoo. Folk som dig er grunden til, at shampooflasker har instruktioner.
- Historien mangler generelt noget slagkraft. Noget punch. 150 sider før bogen slutter render karakterne stadig vildløst rundt og er alt for rolige omkring ragnarok, som de selv finder ud af kommer til at ske om fem dage. Wow. Next.
- Igen er bogen bare for lang til at kunne bære historien. Jeg har ikke et problem med lange bøger, men de skal retfærdiggøre deres længde. En stor del bliver bare brugt på at trække bogen ud så langt som muligt. En længere bog betyder ikke nødvendigvis en bedre bog. Jeg kræver ikke action, men jeg kræver handling og fremskridt.
- Antiklimaks. Igen, jeg havde ikke just de største forventninger, men hallooo mand. Lad nu lige være, ikke? Vær sød ved mig, I'm just smol baby. Jeg fortjener ikke det her.
Alt i alt, jeg er skuffet. Jeg er lidt sur. Rasende, måske. Jeg vil aldrig fortælle dig det. Vi skal opkvikkes med en absolut BANGER fra et af de mest legendariske bands nogensinde. Sangen 'Vietnow' fra ingen ringere end Rage Against the Machine. Trods sin status er sangen desværre lidt undervurderet i deres diskografi. Men hey, når du er en del af et 10/10 album, så er det hvad det kan ske.
Toodles!
June 8, 2020
Lad mig sige det sådan her: Jeg fik næsten ikke skrevet en eneste note imens jeg læste Ravnenes Hvisken 3, fordi jeg var fuldkommen opslugt og investeret i handlingen. De seneste tre dage, har jeg haft næsen solidt plantet mellem bogens sider, medmindre jeg enten har spist, sovet eller studeret.
JEG. ELSKER. ANNE. OKAY?! Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg helt klart forstår hypen om #teamelias, MEN jeg er mest af alt #teamanne for evigt og altid. Hun er formidabel. Hun er rocker sej. Hun har opnået alt af egen vilje på trods af at hun har haft alle odds imod sig. Vi burde alle være lidt mere som Anne. Når hun får muligheden for at redde verden, så rækker hun guderne én lang mellemfinger. For hun vil ikke nøjes med bare at redde verden, hvis det betyder at den forbliver så elendig som den er - hun vil gøre den bedre. Og når vi nu er ved de fantastiske kvindelige karakterer, så lad os også hurtigt nævne Luna. Bøger med stædige, selvstændige, stærke og umulige kvinder har vi brug for flere af. TAK for dem @m.solvsten.
Ravnenes Hvisken 3 er den perfekte afslutning på en formidabel trilogi, som slog benene fuldstændig væk under mig. Og #finaleravn er nok min yndlingsbog af dem alle grundet pacingen, karakterudviklingen og de ret klamme detaljer (:O), der på trods af klamhed passede perfekt ind i universet. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal fortsætte livet uden mit daglige fix af Malene Sølvstens mørke og originale tolkning af den nordiske mytologi.
Ordineres til: alle over 16 år med hang til fantasy og stærke kvindelige hovedroller
Anbefales IKKE til: folk der lider af chionofobi (hvis du ikke gør det, så er du good to go!)
December 9, 2018
Argh. Jeg havde virkelig en følelse af at jeg kunne regne hele bogen ud, så ingen af twistne overraskede mig. I stedet sad jeg, rimelig irriteret, og ventede på, at Anne opdagede, hvad der foregik, og det var temmelig frustrerende læsning.
January 22, 2019
Tårerne løber ned af kinderne her. Fantastisk bog, men jeg bliver nødt til at lave slutningen om i mit hoved. Den her er simpelthen for sørgelig - mit hjerte er knust.
Stakkels Anne. Sorg er prisen for kærlighed.
Stakkels Anne. Sorg er prisen for kærlighed.
This entire review has been hidden because of spoilers.
January 14, 2024
Das letzte Buch der Reihe hat mir auch gefallen, es war jedoch schwerer und ich brauchte länger um es zu lesen.
Obwohl viele den Schluss kritisieren, fand ich ihn sehr gut.
Ich kann die Reihe 'Das flüstern der Raben' weiter empfehlen.
Obwohl viele den Schluss kritisieren, fand ich ihn sehr gut.
Ich kann die Reihe 'Das flüstern der Raben' weiter empfehlen.
September 15, 2022
Zitat S. 27 „Das hier ist der Fimbulwinter. Er ist jetzt gekommen, und nach Fimbul kommt Ragnarök. Der Untergang der Welt.“
Dänemark wird von einem strengen Winter heimgesucht. Der Fimbulwinter herrscht über Nordeuropa und der Ragnarök steht der Menschheit unmittelbar bevor. Doch Anne und ihre Freunde geben nicht auf und versuchen gemeinsam mit Ihrer Zwillingsschwester Serén den Weltuntergang abzuwenden.
Absolut beeindruckend waren die ganzen Charaktere, Riesen, Ungeheuer und die Götter der nordischen Mythologie. Diese wurden einfach Meisterhaft von der Autorin dargestellt und beschrieben.
Auch der Spannungslevel blieb durchgehend erhalten und die Kapitelenden machten es mir nicht einfach, das Buch „kurz“ zur Seite zu legen. Der Schreibstil der Autorin sorgt zudem dafür, dass man als Leser in die Geschichte abtaucht und von einer spannungsgeladenen und gefährlichen Atmosphäre umgeben wird. Zwischendurch gibt es auch sehr überraschende Wendungen, mit denen ich nicht gerechnet habe und das machte die Erzählung nur noch mehr zu etwas ganz Besonderem.
Dabei liefen meine Gefühle Achterbahn. Ich wollte nur zu gerne wissen, wie die Geschichte ausgeht, darauf habe ich ja schließlich hin gefiebert und trotzdem wollte ich nicht, dass diese Reihe sein Ende findet.
Liebe Marlene, vielen lieben Dank für diese großartige Reihe und das wir Anne auf ihrem Weg begleiten durften.
Es ist keine Reihe für Zwischendurch, denn es gibt so viel zu entdecken. Nimmt euch Zeit fürs Lesen und genießt es. Es lohnt sich.
Insgesamt ist es eine absolut großartige und episches Reihe, für die ich nur zu gerne eine Leseempfehlung ausspreche.
Dänemark wird von einem strengen Winter heimgesucht. Der Fimbulwinter herrscht über Nordeuropa und der Ragnarök steht der Menschheit unmittelbar bevor. Doch Anne und ihre Freunde geben nicht auf und versuchen gemeinsam mit Ihrer Zwillingsschwester Serén den Weltuntergang abzuwenden.
Absolut beeindruckend waren die ganzen Charaktere, Riesen, Ungeheuer und die Götter der nordischen Mythologie. Diese wurden einfach Meisterhaft von der Autorin dargestellt und beschrieben.
Auch der Spannungslevel blieb durchgehend erhalten und die Kapitelenden machten es mir nicht einfach, das Buch „kurz“ zur Seite zu legen. Der Schreibstil der Autorin sorgt zudem dafür, dass man als Leser in die Geschichte abtaucht und von einer spannungsgeladenen und gefährlichen Atmosphäre umgeben wird. Zwischendurch gibt es auch sehr überraschende Wendungen, mit denen ich nicht gerechnet habe und das machte die Erzählung nur noch mehr zu etwas ganz Besonderem.
Dabei liefen meine Gefühle Achterbahn. Ich wollte nur zu gerne wissen, wie die Geschichte ausgeht, darauf habe ich ja schließlich hin gefiebert und trotzdem wollte ich nicht, dass diese Reihe sein Ende findet.
Liebe Marlene, vielen lieben Dank für diese großartige Reihe und das wir Anne auf ihrem Weg begleiten durften.
Es ist keine Reihe für Zwischendurch, denn es gibt so viel zu entdecken. Nimmt euch Zeit fürs Lesen und genießt es. Es lohnt sich.
Insgesamt ist es eine absolut großartige und episches Reihe, für die ich nur zu gerne eine Leseempfehlung ausspreche.
April 7, 2020
Jeg fik endelig læst trilogien færdig, og igennem hele bogen sad jeg og forsøgte at gennemskue hvordan Anne ville få det hele løst, men hver gang jeg troede at jeg havde regnet den ud, kom endnu et plottwist som ændrede det hele.
Det som jeg frygtede var, at serien ville have en og-så-levede-de-alle-lykkeligt-til-deres-dages-ende slutning, men det fik den ikke, og det gjorde mig glad for det gjorde historien mere realistisk (så realistisk en fantasy om nordiske guder nu kan være). Dét syntes jeg var mega fedt.
Ravnenes hvisken er helt sikkert en af mine yndlings fantasy fortællinger, og jeg kan ikke anbefale den nok! MEN hold tungen lige i munden, for der er SÅ mange ting at holde styr på. Malene Sølvsten har virkelig gjort det godt. Hatten af for hende!
Det som jeg frygtede var, at serien ville have en og-så-levede-de-alle-lykkeligt-til-deres-dages-ende slutning, men det fik den ikke, og det gjorde mig glad for det gjorde historien mere realistisk (så realistisk en fantasy om nordiske guder nu kan være). Dét syntes jeg var mega fedt.
Ravnenes hvisken er helt sikkert en af mine yndlings fantasy fortællinger, og jeg kan ikke anbefale den nok! MEN hold tungen lige i munden, for der er SÅ mange ting at holde styr på. Malene Sølvsten har virkelig gjort det godt. Hatten af for hende!
This entire review has been hidden because of spoilers.
April 26, 2020
en helt igennem god fantasyserie. dog synes jeg Anne og hendes mange kærligheder bliver lige over the top og så er det simpelthen for dumt at hun ikke kan gennemskue hvem der er virkelige efter alle de hints. men jeg var underholdt, spændt og fordybet i bogens univers under læsning så helt sikkert en serie jeg vil anbefale til teenagere og fantasy-entusiaster (af den bløde slags).
September 23, 2018
En imponerende afslutning på en mega fed serie :)
July 3, 2020
Dette er nok en af de bedste og mest spændende bøger jeg har læst. Jeg elsker den måde den er skrevet på. Og så elsker jeg Elias han er den bedste.
November 2, 2018
Arrrg må man sige 3.5 stjerner. Synes godt nok om den til at give 4, men der er altså også en del der trækker den ned mod 3 😕 elsker universet som Sølvsten har skabt, men bogen her blev forhastet og flere af personerne voldsomt forsømt.
October 1, 2018
Bogen tog mig underligt nok ret lang tid at læse - hvilket de tidligere Ravnebøger ikke har taget, og det har måske også påvirket min anmeldelse.
I lang tid var jeg ikke så fanget af bogen, fordi der var en masse rejseri frem og tilbage, og jeg var sikker på, at bogen "kun" skulle have 3 stjerner. De sidste 100 sider fik mig dog overbevist om, at serieafslutningen skulle have en ekstra stjerne.
Jeg er meget tilfreds med afslutningen, og jeg synes, at det hele bliver godt rundet af, men der er også nogle punkter, hvor jeg syntes, at det hele blev lidt forhastet, hvor det hele foregik lidt for hurtigt. Og så er der enkelte ting, hvor jeg syntes, det hele blev liiidt for meget
Heldigvis synes jeg, at Anne endte med den helt rigtige, selvom det ærgerede mig, at mit yndlings ship ikke spillede nogen stor rolle i finaleravn.
I lang tid var jeg ikke så fanget af bogen, fordi der var en masse rejseri frem og tilbage, og jeg var sikker på, at bogen "kun" skulle have 3 stjerner. De sidste 100 sider fik mig dog overbevist om, at serieafslutningen skulle have en ekstra stjerne.
Jeg er meget tilfreds med afslutningen, og jeg synes, at det hele bliver godt rundet af, men der er også nogle punkter, hvor jeg syntes, at det hele blev lidt forhastet, hvor det hele foregik lidt for hurtigt. Og så er der enkelte ting, hvor jeg syntes, det hele blev liiidt for meget
Heldigvis synes jeg, at Anne endte med den helt rigtige, selvom det ærgerede mig, at mit yndlings ship ikke spillede nogen stor rolle i finaleravn.
Displaying 1 - 30 of 101 reviews