Albert har i 25 år været lærer på det samme gymnasium. Men han synes ikke længere, han kører på den samme vej som skolens øvrige beboere. Hans ledelse tænker mest i kunder og agilitet, og heller ikke eleverne er længere, som de var en gang. Hans unge kolleger overlever hverdagen på speltsalater og iført høreværn og drømmer om at komme ned på fuld tid.
Glad for at jeg ikke er gymnasielærer eller jobsøgende. Morsom og tankevækkende lille roman om Albert som ikke helt forstår, hvad der er sket med gymnasieungdommen. De unge forstår til gengæld heller ikke Albert, og det må han så bære konsekvenserne af. Herligt bidsk ind i mellem. Dog ikke verdenslitteratur.
3,75 Selv om summen af bizarre forhold er karikeret og overdrevet, er det som gymnasielærer umuligt ikke at genkende situationerne fra dagligdagen. Ditto som jobsøgende akademiker - men der skal man kaste sig over Lau Aaens formidable ‘Dagpengeland’. ‘Ned på fuld tid’ er humoristisk, letlæst og velskrevet - men især i anden halvdel halter korrekturen.
Jeg har undervist på handelsgymnasiet i 40 år og er nu pensioneret. Det er nok med til at gøre, at jeg morede mig ekstra over denne bog. Tingene er godt nok karikerede, men der der er også meget sandhed i bogen. Ting som årsplaner, merarbejde, mere eller mindre skarpe elver, problemer med at huske navne, taksametertilskud, karakterer mv. er beskrevet lige på kornet og virkelig morsomt. Jeg skal snart til foredrag om bogen og glæder mig.
Jeg synes, at den virker noget rodet. Lidt spøjs skrivestil. Mht til eksempler på modtagne e-mails sad jeg hele bogen igennem med en forargelse, stor undren og en følelse af “nej, det kan ikke passe” Godt at få det afklaret til sidst i bogen. Der er noget helt galt, når så mange vælger gymnasiet, når de helt tydeligt ikke hører til der. Noget helt galt med ledelsesstilen og leflen for forældre og elever, fordi elevernes gennemførelse er knyttet sammen med økonomisk tilskud. Så i stedet for at eleverne skal indgå i en uddannelse med visse standarder og med mål om at forberede dem til en videregående uddannelse, så bliver det gymnasiet som tilpasser sig elevernes lave niveau. Hvorfor vil de unge absolut i gymnasiet? Der er da så mange andre muligheder
Som gymnasielærer krøller jeg tæer over skildringen i denne bog. Det virker ikke som om forfatteren selv har været lærer, men kun har interviewet en række udbrændte ældre lærere. Resultatet er en bog, der er en parodi på gymnasieskolen med undertonen af at alting var bedre i gamle dage. Det, bogen mangler, er først og fremmest relationen til eleverne - det er jo det, der er lærerens brændstof i det krydsfelt af - ja, nogle gange absurde - krav, man mødes af. Er man endt som Albert, må man hellere finde et andet job eller gå på pension. Fordi bogen mangler kærligheden til eleverne er den i mine øjne sørgelig og satiren er ganske umorsom. Nul stjerner herfra.
Historien om en ældre gymnasielærer og hans kvaler i det gymnasielle system og dernæst i arbejdsløshedssystemet. Det er tydeligvis meningen det skal være morsom, men jeg er bange for at man skulle have været der selv for at påskønne forsøget på humor.
Sjov, trist, tragikomisk - og rasende godt (be)skrevet. Man ville ønske at fortællingen var satire, men det er den nok alt for tæt på virkeligheden til at være… #fikIden? #retogpligt