VEM TOG LIVET AV ELLINOR GREEN? Antropologen Ellinor Green hittas död i sin villa utanför Köpenhamn. Vid första anblick verkar hon och maken ha levt ett stillsamt övremedelklassliv. Men undan för undan framkommer konflikter och slitningar i hennes relationer med sina närmaste.
Frågan är vem som önskade livet ur henne: Hennes man, förlagsredaktören, som sedan en tid är otrogen med en ung konstnär? Dottern, som har sagt upp kontakten med Ellinor efter att hon kritiserat hennes barnuppfostran? Sonen, som nyskild och deprimerad ägnar sig åt att skriva hatiska inlägg i sociala medier under falska identiteter? Eller var det någon på jobbet, som Ellinor just blivit uppsagd från?
En efter en faller bitarna på plats, fram till det överraskande slutet.
Det här är ett riktigt familjedrama där var och en av familjemedlemmarna bär på sina problem. Under utredningens gång får vi följa dem och det är de som står i fokus. Jag tycker om att följa dem och hur de var och en påverkas av Ellinors död. Sakta faller bitarna på plats och jag gillar hur slutet knyter ihop allt. Snyggt!
Jag gillar verkligen den här skarpögda samhällsskildringen och sträckläste boken
Betyg: 4 av 5 - Kriminalromanen Funnen död är den första boken som jag har läst av den danska författaren Gretelise Holm. Men jag skulle gärna läsa fler, för jag tyckte mycket om boken, som var lite annorlunda skriven, och tar upp viktiga ämnen i dagens samhälle. Kan absolut rekommenderas.
God humor i denne hygge-krimi og tørre tæsk til både højreekstremister og venstreekstremister. Fik mig til at grine højt flere gange og var på flere måder oplysende og dybt inde i højaktuelle fænomener i samfundet. Godt plot. God udvikling af personerne, som samles om det eneste helt ordentlige menneske i historien - den dødfundne Ellinor. Meget filmisk historie, som godt kunne blive en tv-krimi. Hvis altså nogen tør - for alle idealisterne får et drag over nakken. På det plan minder den om gode gamle Hans Scherfig, der i Idealister også ironiserede over alle som er salige i deres tro på, at lige den måde, som de anskuer verden på, er eneste farbare vej frem på bekostning af fornuft og forstand. Jo, det var en fin bette bog. Gretelise Holm, kan svinge krabasken og det er herligt.
Inte en deckare i vanlig mening, utan snarare än ideroman om vår samtid. Vad är egentligen ett lyckligt äktenskap, och vem är överhuvudtaget lycklig, eller lyckad? Och varför döljer vi alla så mycket? Inte direkt realistisk eller fantastiskt fint formulerad, men jag gillade den ändå.
Bag på bogen står: Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit hjem i Vanløse, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås.Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden?
Det her er en rigtig domestic noir, hvor uhyggen trækkes helt ind i hjemmet. I hjemmet hvor det kvindelige offer, i denne roman Ellinor, burde kunne føle sig tryg, men virkeligheden er en anden. En roman hvor humor og alvor flettes elegant ind i historien. En fiktionshistorie som alligevel læner sig meget tæt op af en virkelighed, som sagtens kunne udspille sig i dagens Danmark. hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg sikker på, at den udspiller sig i mange familier.
Dødfunden er ikke blot en krimi, men også en provokerende krimi, hvor der tages store samfundsmæssige emner op. Gretelise bevæger sig ind på scenen for debatten om "veganer"-kulturen samt racisme. Det er helt sikkert to meget ømtålige emner og jeg tager hatten af for, at hun dypper tæerne så langt ned i det farvand. En provokation, som nok ikke er for alle, men skal tages som den er; som en fiktion, der behandler de emner som vi alle svømmer rundt i.
Gretelise er en krimiforfatter, der ved hvad hun vil - dermed ikke sagt at alle andre forfattere ikke gør det- men sproget og historien i "Dødfunden" rummer så meget på en ekstremt enkel måde. Det er en meget sober krimi, hvor der er skruet godt op for en anderledes familiedynamik og forskellige livsstile. Ellinor er mor i en familie, hvor børnene går hver deres retning og hvor mange helt sikkert vil mene, at ægteskabet ikke lever op til normen. Persongalleriet er, for mig personligt, meget rørende, da jeg har og har haft lignende personer tæt ind på livet.
"Dødfunden" er i mine øjne ikke kun en krimi, der forløber som en krimi kan forventes at gøre, men også en skønlitterær fiktionsroman, der berører så meget andet. Selvfølgelig er hovedhistorien om det mistænklige dødsfald startskuddet, men for mig handler det hele faktisk mere om de lag, der stille og roligt pilles af side for side. Derfor vil "Dødfunden" nok også lagres i min erindring, som en krimi, der tager mere fat på meget andet end selve mordet og offeret. En rigtig fin bog fra Gretelise.
Det kan lige tilføjes, at denne roman er en kort én af slagsen og derfor også er hurtigt læst. Hvis du er til en god krimi, der hurtigt er læst, så er "Dødfunden" helt sikkert tiden værd.
Elinor Green, der forsker i højreradikale grupperinger, findes død. Er det selvmord eller drab. Gennem synsvinkelskift til blandt andet hendes utro ægtemand, to socialt isolerede voksne børn, politiefterforskere og chef lægges en række mistanker ud om, hvem som kan havet taget livet af Elinor Green. Der viser sig, at der er mange, som kan have et motiv.
Det er ikke krimininalgåden, spændingsniveauet og det originale sprog, som gør Holms bog interessant. Det er snarere de aktuelle samfundsskildringer; højreekstremisme, ultra-veganisme, had mod muslimer og feminister på de sociale medier og den kreative klasses diskrete charme samt moderne menneskers ensomhed, som portrætteres gennem de medvirkende personer. De mange synsvinkelskift fungerer godt. En række nutidige og troværdige person- og miljøskildringer skrives frem. Elinor Greens død bliver samtidig en anledning til, at den dys-funktionelle familie finder hinanden igen.
I første omgang var det ikke meningen at denne bog skulle have en særligt høj bedømmelse. Jeg havde nemlig ikke sat mig ordentlig ind i hvad det reelt var jeg skulle læse, og havde derfor forventet en god gammeldags krimi.
Men det er ikke en krimi du får med Dødfunden, hvilket da også fremgår af forlagets beskrivelse: Her er tale om forfatterens forsøg på at forny spændingsgenren med en hybrid mellem domestic noir og moderne sædeskildring. Og man finder da også masser af skyderier mod nogle af tidens mest herskende tendenser.
Tidens tendenser er nu gemt i en krimi, der i sig selv ikke syner af meget. Dog var det interessant med et mindre persongalleri, hvor alle havde både motiv og lejlighed til at begå en forbrydelse. Interessant var det også med et atypisk efterforskningspar, der ikke var præget af personlige tragedier.
Men det er forfatterens fokus på samfundsrelevante emner som veganisme og sociale mediers betydning der hæver bogen. Særligt fordi det er ganske underholdende, når Gretelise bidende satirisk giver udtryk for sine holdninger. Umiddelbart kan man mene at de forskellige karakterer er beskrevet en smule unuancerede, men jeg læser det som en bevist karikeret fortolkning, som vi da også har set før i Gretelises forfatterskab.
Bogen er skrevet i et enkelt og flydende sprog, og det er tankevækkende læsning om anvendelse af de sociale medier til manipulation, tidens madtendenser og livets skjulte sider.
Denna bok är helt olik andra av Holm som jag läst. Medan de tidigare har varit ganska målande och lite pratiga, är denna avskalad, snudd på asketisk. Det innebär att man aldrig kommer nära de ganska udda personerna. Det blir heller aldrig spännande, man kan lägga ifrån sig boken precis när som helst. Jag gillar hur perspektivet växlar och hur många samtidsfenomen lyfts fram, men det blir lite väl mycket med internethat, ätstörningar, korruption, tuff arbetsmarknad, invandring, alkoholmissbruk, såriga kärleksrelationer - ja, det är svårt att komma på ett ämne som inte knådas.