Nøjsomheden er en rå og kærlighedsfuld roman om Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Claussen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i pauserne mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen.
Hvis ikke jeg havde lyttet bogen men i stedet læst den i fysisk bog ja så havde jeg sq læst slutningen inden jeg kom dertil. Jeg blev så optaget og opslugt og heppede bare for vildt på denne bog og hovedpersonen. Den er perfekt.
Jamen altså. Nøjsomheden er simpelthen en af de bedste romaner jeg har læst i år😍❤️
Det er den første bog jeg har læst af Stine Askov - en forfatter jeg helt sikkert skal have kigget nærmere på!
Bogen handler om den unge kvinde Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden. Hun har boet der hele sit liv sammen med sin psykisk syge mor (der er fanatisk besat af kongehuset - særligt Mary) og med sin handlekraftige og ret unikke moster Tut og fætter Frederik tæt på.
Mona er nu flyttet for sig selv i Nøjsomheden og hygger sig gevaldigt med at læse bøgerne i byttereolen nede i vaskekælderen. Hun skriver sjove og rammende anmeldelser på post it sedler, som hun sætter på bøgerne og denne handling gør hun efter i sin daglige gang på jobbet i Lindas Boghandel.
Her møder hun den unge mand Nikolaj, der elsker bøger lige så højt som hende.
Men det er svært at slippe ud af ghettoens kløer, hvor bl.a. fætter Frederik og barndomsvennen Tim er vokset op til at være nogle trælse typer. Langsomt bliver man klogere på Monas opvækst samtidig med, at hun møder nogle store sociale forskelle ved mødet med Nikolaj.
Nøjsomheden er en fremragende socialrealistisk perle, der både gav klump i halsen og store smil.
Og så er der bare noget ekstra magisk, når man læser en historie, der handler om en anden læser - også tilmed én, der arbejder i boghandel som jeg selv. Det var SÅ skønt at læse😍
Historien er helt vidunderlig, men også barsk og trist, bl.a. fordi moster Tut er alvorligt syg og kommer på hospice i starten af bogen. Ghettomiljøet spiller også en væsentlig rolle i romanen, så det er altså ikke en ren ‘happy-go-lucky’ historie.
Jeg har virkeligt nydt det her univers og de brogede karakterer, Stine Askov har tryllet frem. De går lige i hjertet - og de kan altså godt give nogle stik😢👏👏
Anbefales til alle, der kan lide en velskrevet historie og særligt hvis man kan lide fx. Tue-trilogien, Amager-trilogien og Frank Vender Hjem😊
'Nøjsomheden' af Stine Askov er en helt vidunderlig roman! Den burde blive et stort læserhit. I romanen møder vi den unge, i start-/midt-tyverne, Mona, der bor i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør. Hun er en læsehest, der flygter ind i bøgernes verden fra en grum omverden som enebarn til en mor, der lider af kronisk angst og depression. Faderen er ikke værd at nævne som en realistisk far-mulighed. Det er hendes moster Tut, der holder sammen på det hele for Mona, ja næsten også for hele Nøjsomheden, forstår man. Hun er en rigtig knag, tidligere bolledame for Simon Spies og med en elegant overlevelseskraft, der passer godt til det rå miljø. Tuts søn Frederik er en rigtig rod, sikkert fyldt op med udiagnosticeret adhd, der tonser sig vej ind i narkomiljøet og river alt med på sin vej. Men dog også er ret meget som en bror for Mona. For at gøre en længere historie kort uden at afsløre for meget, så får Mona arbejde i den lokale boghandel, da hun er fremragende til at skrive de korte post-it anmeldelser, som kan ses på forsiden af bogen. Dér møder hun den jævnaldrende overklassedreng Nikolaj, som er stammer, men der er jo noget særligt mellem de to... Og Tut bliver indlagt på hospice... Jeg kan ikke anbefale bogen nok. Måske nok mest til dem, som godt kan lide romantik i bøger, men som også gerne vil have at det er realistisk. Og som måske også virkelig synes godt om at socialrealistiske beskrivelser, som 'de andre', 'Det Danmark du kender', 'Tabita' og 'I ruiner' fx er trådt stærkt ind i dansk litteratur de senere år.
Velskrevet, autentisk og tro mod sine personer. Beskrivelsen af livet i en ghetto, kærlighed, overbærenhed, klasseskel og livsvilkår, med fejl og mangler
Nu har jeg snart lyttet mig gennem hele Stine Aakovs forfatterskab. Nøjsomheden topper her, hvor jeg ellers kun mangler en enkelt. Det er en fantastisk socialrealistisk perle - det er de sådan set alle - men Nøjsomheden… Nøj, den går helt ind under huden med sine troværdige personskildringer og det fine sprog, der bare glider. Og Mona! Hun er ganske særlig 💗
Jeg læste/hørte denne bog og kunne godt se dens kvaliteter: smukt sprog, vedrørende emne, noget at tænke over, tristhed, kærlighed, socialrealisme og spændende overvejelser om litteratur. Alt sammen helt rigtigt. Men jeg kunne bare ikke rigtigt tage bogen ind. Jeg tog mig god tid og prøvede, men kedede mig meget af vejen. Det er desværre svært at sætte en finger på hvorfor. Det er lidt irriterende, da jeg kan se, de fleste elsker bogen. Det gør mig lidt forvirret at læse en bog, der egentlig har det hele, men som bare ikke finder vej til mit læsehjerte. Andre, der har prøvet det?
Lige først tænkte jeg, at det var endnu en bog i serien over moderne forholdsvis letlæste bøger, hvor hovedpersonen er en kvinde som er mærkelig utilpasset i verden. Alene og observerende en verden som hun ikke forstår og ikke kan indgå i, og hvor man som læser aldrig rigtig kommer tæt på hovedpersonen selv.
Men sådan er det ikke her. Jeg kunne mærke Monas inderste tanker, og blev meget grebet over hendes liv og hendes historie. Virkelig en god roman. I får ikke et referat her. I må selv læse bogen.
Fin, og sjov og barsk. Fin skildring af følelsen af forelskelse, vrede, fortvivlelse og sorg. Jeg håber inderligt, at den bliver filmatiseret. I så fald glæder jeg mig til at se hvem de caster til at spille Tut.
Åh, Mona. Det er ikke altid let at være fanget mellem to verdener. Man længes ud og væk, men ens arv og miljø bliver ved med at trække en tilbage i sølet. En mor med samlermani overfor kulørteblade, en fætter med et “gartnerfirma” som sælger hash og en moster Tut med en høje hæle og pels fra Simon Spies. Men Mona elsker også sig hood, Nøjsomheden.
Stine Askovs roman om Mona fra Nøjsomheden er en humoristisk og autentisk læseoplevelse. Man får en sympati for samtlige personer, selvom ikke alle fra det nystemplede ghettolisteområde ved første øjekast virker specielt flinke. Det er en lærerig roman, som bryder fordomme og viser tolerance og respekt på flere planer. Det er typisk dem som har mindst, der giver mest. Også når det gælder en tandløs tigger i London.
Herlig, rå og uimodståelig fortælling om Mona, moster Tut, Frederik, Tim og alle de andre, der bor i “Nøjsomheden” - og selvfølgelig også om Nikolaj, der holder så forsigtigt på bøgerne i boghandlen, hvor Mona arbejder. En varm og realistisk skildring af det svære liv i ghettoen. Stine Askov skriver let og indfølt med en rammende humor og et helt særligt blik for skæve vinkler - og ditto eksistenser.
Virkelig fin bog, der også indeholder kærlighed til bøger, mostre, fætre, unge mænd der stammer og muligvis til rom og cola. Stramt sprog om løst liv og uforløst potentiale på kanten af samfundet. God læselyst.
Og det er så den forskel det kan gøre, at læse den fysiske bog fremfor lydbogen. Har netop genlæst Nøjsomheden, da jeg er kommet med i en læseklub i min nye by, og den første bog der blev valgt var denne. Jeg havde lyttet og været sådan lidt jaaa, meeen manglede lidt. Det fik jeg så i denne omgang. Alle nuancerne, og det fine hverdagsagtige sprog, det der gør at man lige kommer under huden og indlever sig, det var der nu. Tårerne stod ud ad øjnene af flere omgange. Det holder stadig, hvad jeg skrev sidst, men denne gang hele vejen:
Fik øjnene op for Stine Askov, da jeg læste Katalog over katastrofer. Nøjsomheden er skrevet i samme lette tone, selvom den omhandler det tunge emne, at opleve en man elsker, dø. Endnu en socialrealistisk roman, hvor vores unge hovedperson, Mona, ser sin opvækst og sit hjem gennem mødet med en ung mand og dennes middelklassefamilie. Jeg elsker sproget og beskrivelserne, men blev dog ikke lige så fanget af historien, som i Katalog over katastrofer. Vil fluks igang med endnu en roman af forfatteren.
Den 19-årige Mona nyder at læse. Både pga. hendes arbejde i Lindas boghandel og det, at hun altid har kunne flygte ind i bøgerne.
“Når Mona læste, var det som at træde ind i en sal, hvor hun hverken var tyk eller tynd, havde pligter eller meninger, hun havde næsten ingen form heller.”
Når Mona har læst en bog sætter hun en ‘post it’ på med hendes anmeldelse, Bl.a. i boghandleren, hvor der bliver lagt mærke til dem. Især èn har lagt mærke til dem, den unge litteratur studerende Nikolaj, som giver Mona hjertebanken, når han kommer ind i butikken. Alt med Nikolai er så anderledes, end hvad hun er vant til. På en og samme måde så tiltrækkende og skræmmende.
Samtidig med at kærligheden bobler, kæmper Mona med livet i ‘Nøjsomheden’. En ghetto hun har boet i hele sit liv. Nu i en 37 km2 lejlighed, tæt på hendes mor og ikke mindst hendes moster Tut, der har været en reservemor for Mona og det halve af Nøjsomheden.
–
Stine Askov fortsætter samme standard som hendes forrige ‘Katalog over katastrofer’. Ingen tvivl om, at ‘Nøjsomheden’ bliver en af 2022 helt store læseoplevelser. Meget få vil kunne ramme dette høje litterære niveau.
Forfatteren har en enestående måde at skildre de “skæve” karakterer, dem med andre fortællinger, dem der til tider kæmper for blot overlevelse, hvilket bliver gjort formidabel. Man mærker stemningerne og karaktererne, og de kommer helt ind under huden. Det er socialrealisme, når det er bedst.
Med humor hvirvles Vi ind i en kærlighedshistorie med klasseforskel, manglende ord / forståelse, flere lag og enorm dybde.
Mona bor i Nøjsomheden, der er på listen over ghetto områder. Hun har sin egen lille lejlighed, som hendes moster Tut har skaffet hende, for at hun kunne komme væk fra sin angstplagede mor, der bor i samme boligblok. Tut har været Monas store støtte hele livet igennem, men er nu blevet dødeligt syg af lungekræft. Tut er en stærk karakter i området, og holder styr på lidt af hvert, så det er noget af en omvæltning, da hun må på hospice for at få pleje i den sidste tid.
Mona arbejder i en boghandel hos Linda, hvor hun møder Nikolaj, der kommer fra helt andre kår, og de prøver at få etableret et forhold til hinanden. Det er dog ikke helt nemt, da Mona kæmper med en masse problemer, blandt andet den kriminelle fætter Frederik (Tuts søn), der får moren rodet ud i nye kviklån.
Det er et fint tilrettelagt plot med Mona i midten, som er fortæller i hele bogen. Vi får et rigtig godt indblik i hendes liv, både set i lyset af hendes opvækst og fortid, og hendes relationer i det plagede miljø. Dette giver et realistisk og virkelighedsnært billede af livet på bunden, og hvordan det kan være utrolig svært at skabe sig en tilværelse med de grundvilkår som basis for ens liv. Mona er samtidig en karakter, jeg kom til at føle med, selvom hendes valg kan være tåkrummende.
Skøn læseoplevelse, jeg elsker den måde Stine Askov kan få de mest vanvittige, egoistiske og krænkende mennesker til trods alt at fremstå menneskelig og måske endda sympatiske. Jeg kan godt lide den nøgterne fremstilling af et Danmark på bunden hvor man faktisk tager sig af hinanden, så jeg glæder mig allerede til næste bog fra stines hånd.
Virkelig en skøn bog som læses hurtigt. Kan ikke nægte at der trillede tårer ned af mine kinder et par gange, fordi jeg så godt kunne spejle mig i Monas tanker og følelser. Det eneste som hev mig lidt væk fra fortællingen var en del om tidsforskellen mellem London og Danmark, hvor jeg blev godt og grundigt forvirret.
Stor fornøjelse at læse, virkelig fin og godt opbygget historie. Meget autentiske og interessante karakterer. Sproget er efter min mening ikke helt i samme liga som fx Morten Pape og Thomas Korsgaard, derfor kun 4 store stjerner.