De fleste af os drømmer om mere tid og frihed i hverdagen. Mange har lyst til at tage en pause midt i arbejdslivet, arbejde mindre og fokusere på familie eller hobbyer. Det kræver økonomisk frihed, og dette er den første håndbog på dansk om, hvordan man opnår netop det.
Rigtig mange af os løber hurtigere og hurtigere for at få alle ender til at mødes. Men det behøver ikke at være sådan. Er vi økonomisk frie, åbner der sig en verden af muligheder. Vi bliver i stand til at udfordre den vej, som for mange er givet allerede i starten af livet: gå i skole, tage en uddannelse, arbejde og til sidst gå på pension.
Den lille guide til ØKONOMISK FRIHED henvender sig til alle, der ønsker mere frihed til at leve drømmelivet. Gennem konkrete værktøjer og fortællinger fra andre, der har opnået økonomisk frihed, viser bogen, at det er muligt for alle at skabe et liv, hvor vi træffer valg baseret på lyst og interesse.
Læseren bliver både klogere på FIRE-bevægelsen (Financial Independence, Retire Early), typer af økonomisk frihed, privatøkonomi, budgetoptimering, ekstra indtægtskilder og investering. Alt dette tilsammen gør læseren i stand til at skabe rammerne for et liv med mere frihed og langt flere muligheder.
En indførsel til FIRE tilgang til livet. Den er grundlæggende og dykker ikke ned i emnerne, men introducerer dem. Bogen er et godt sted at starte, men er du allerede interesseret i FIRE og læst blogs og hørt podcasts om emnet, vil der ikke være meget nyt at hente her.
I virkeligheden er det mest interessante FI-delen (Financially Independent), hvor RE-delen (Retire Early) jo netop er valgfri, hvis man opnår FI.
Er du ny og ikke kender FIRE allerede, så er bogen for dig.
Det er en bog der sætter gang i tanker og drømme. Den er fuld af tips, tricks og personlige fortællinger - som giver en blod på tanden til selv at komme i gang. Jeg synes dog afsnittet om passiv indkomst er for kort og lidt overfladisk. Jeg ville gerne vide mere om hvordan man kommer i gang med bolig ejendomsinvestering som virker meget uoverskueligt men til gengæld er der udgivet en bog i serien der hedder den lille guide til passiv indkomst, som går mere i dybden med det emne. De næste måneder skal nogle af bogens råd og tips testes af.