Michaels kone har bestilt Flexitarkassen fra Aarstiderne. Og hun kigger tit ud ad vinduet, selvom der ikke er noget at se. Hun siger, at deres forhold er gået i stå.
Michaels chef siger, at Michael skal se osten. Og ikke kun hullerne. Michaels parterapeut siger, at Michael skal rette sig op i stolen. I stedet for at sidde og hænge. Michaels 14-årige datter er helt holdt op med at sige noget. Og med at smile. Michaels svoger siger, at Michael burde lease en Audi og omlægge huslånet til afdragsfrit. For ingen ejer da noget i dag. Michaels mor kan ikke finde bæltet til sin slåbrok. Og hun har glemt, at der skal kanel i kanelsnegle.
Som far, ægtemand og it-driftschef har Michael altid gjort det helt det rigtige. Men en gang imellem er det rigtige ikke nok. Og en gang imellem gør selv den mest korrekte mand noget helt forkert i et baglokale. Da Michael ender i sit livs krise, rammer den hårdt. For han bryder sig virkelig ikke om at sove på en sofa og græde i en bil. Det lyder tragisk. Hvis det altså ikke var, fordi det netop er i kriser, vi udvikler os. Selv Michael. En morsom og rørende kærlighedshistorie om at have alt. Men først indse det, når man har mistet det hele.
Historien om en mand der ikke kan finde ud af at sige fra eller til .... Jeg havde efter anmeldelserne forventet at den var sjov, men synes den var mere tragikomisk.
Jeg synes Karin Heurlin formår med “Min Kone” at væve en subtil og rørende fortælling om ægteskabets skrøbelighed, midtvejskriser og de ofte uudtalte følelser, der kan forblive gemt bag hverdagens rutiner. Historien om Michael og hans families turbulente rejse gennem en livskrise er ikke blot en fortælling om sammenbrud, men også om genopdagelse og kampen for det, man troede var tabt.
Bogens hovedperson, Michael, er en mand af få ord, en “knudemand,” der har levet et tilsyneladende tilfredsstillende liv med sin kone og datter. Men gennem Heurlins skildring af Michaels indre liv og hans kamp for at forstå sin kones pludselige behov for forandring, tegnes et portræt af en mand, der er fanget mellem fortidens tryghed og nutidens urolige tidevand. Michaels rejse fra passivitet til en dybere erkendelse af sine egne følelser og behov, virkede til tider på mig - provokerende. Men var også smertefuld, og inspirerende, og Heurlin beskriver denne proces med en sjælden indsigt og varme.
Det er særligt Heurlins evne til at fange de små, men betydningsfulde øjeblikke, der gør jeg synes at hun skiller sig ud som forfatter - og bare altid rammer mig. Hendes beskrivelser af menneskelige interaktioner – de automatiserede handlinger og rutiner, der ofte går ubemærkede hen – er skarpe og tankevækkende. På humoristisk vis formår hun at balancere den tunge tematik med en lethed, der gør fortællingen både tilgængelig og dybt rørende.
Selvom “Min Kone” måske på overfladen kan virke som en forudsigelig historie om en mands flirt med en anden kvinde midt i en ægteskabelig krise, er det i de finurlige nuancer og dybden af karakterudviklingen, at Heurlin virkelig excellerer. Den forudsigelige natur af fortællingen spejler på mange måder livets egne banaliteter, og det er i netop denne genkendelighed, at bogens styrke ligger. Livet er ofte præget af gentagelser og mønstre, og Heurlin viser os, hvordan det netop er i denne hverdagens forudsigelighed, at vi finder vores største udfordringer og triumfer.
Karin Heurlin har med “Min Kone” skabt en fortælling, der både berører og inspirerer. Bogen er skrevet af en voksen, og til voksne. Jeg giver “Min Kone” fem ud af seks stjerner for dens dybe menneskelige indsigt, humoristiske lethed og det stærke litterære håndværk, der gjorde den for mig, til en stærk læseoplevelse, der gjorde indtryk - helt til mål. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Mor havde lavet te og ville snakke om følelser. Så jeg gik.” sagde Sofie.
Jeg kan ret godt relatere til Michael mht. køn, alder, personlighed og beskæftigelse, men mindre til hans adfærd (hvilket jeg håber MIN kone sætter pris på).
Jeg oplevede ‘Min kone’ som leverpostejs-realisme, og blev mindet om John Williams’ Stoner. ‘Min kone’ er dog klart meget mere nutidig, dansk og leverpostej.
Jeg elsker en god leverpostejs-mad. Ikke hver dag, og måske ikke i festligt lag. Men engang imellem er det bare en lækker lille sag - med rødbede på for ekstra god smag.
Michael beskrives forbløffende detaljeret og autentisk, og det tror jeg faktisk ikke en mand nødvendigvis ville kunne have gjort bedre end Karin. Mange små spøjse tanker eller handlinger genkender jeg, men finder måske så indgroede eller naturlige, at jeg eksempelvis ikke ville have kommet på at nedskrive dem. Det kræver nok et undrende og opmærksomt blik udefra at få øje på. Forfatterens efterskrift løfter sløret herfor.
Ja, jeg havde utallige gange undervejs lyst til at råbe ad eller ruske i Michael, men jeg synes han fremstår troværdig, og jeg forestiller mig ikke at ‘han’ ellers er overrepræsenteret i litteraturen. Til gengæld tror jeg, at forskellige af hans aspekter nok faktisk ER overrepræsenteret (og misforstået, ignoreret eller underkendt) i virkelighedens leverpostejs-Danmark.
Godt skrevet. Lidt tragikomisk beskrivelse af et parforhold i opløsning. Hvordan Heirlin klarer at skrive den mandlige karakter, med alle han mange fejl og mangler og dårlige beslutninger uden at jeg stoppede med at læse videre, ved jeg faktisk ikke. Men jeg slugte denne bog ord for ord. Og kunne ikke lade være med at holde af ham trods alt.
Very well written and super entertaining book 📖:-)!
Recommended to anyone in the middle of life and above.
"My wife. A history about the everyday. Love. Crises. Told by a very reasonable man." The title is a really good reflection of the ambiance of the book.
En bog med en mandlig fortæller - skrevet af en kvinde som virkelig har forsøgt at forstå de der mænd, som tænker så anderledes. Det er meget underholdende at være i hovedet på IT arkitekten. En type jeg kender så godt ☺️ mon mændene også genkender sig selv i denne historie?