Tine Høegs "SULT" er en levende roman om begæret efter at skabe et liv.
Efter et år med forsøg på at blive gravid begynder forfatteren Mia og hendes kæreste Emil i fertilitetsbehandling. Emil er far til to børn fra sit tidligere forhold og Mia har altid drømt om at blive mor. Behandlingsforløbet slider på dem begge, og Mia begynder at nedfælde sine tanker og følelser på skrift. Hendes tekster forgrener sig, og skaber et rum af frelse for Mia, men skaber samtidig også en form for splittelse mellem hende og Emil. Kan både kunsten og kærligheden være kompromisløs?
I "SULT" skildrer Tine Høeg indlevende den længsel, smerte, frustration og håb, der er er forbundet med ønsket om at få et barn.
Tine Høeg debuterede med digtromanen Nye rejsende, der udkom i januar 2017 og vandt BogForums Debutantpris samme år.
Bogen har været månedsbog i Samlerens Bogklub og med i projektet KGL Dansk på Det Kongelige Teater.
Tine Høeg har derudover bidraget til diverse tidsskrifter og antologier - senest Høst & Søn-udgivelserne Jeg vælger uden filter og SKAM - og skrevet et lille poesihæfte og et radiodrama.
Hun er født i 1985, cand.mag. i dansk og filosofi og bor i København.
Mit Arbejde, Farskibet, nu Sult. Der er noget med den danske litteratur, hvor alt bæres frem i disse tunge bøger om tabuemner. Hvor der er råt og rodet og det også handler om besværligheden ved selve at skrive bogen, og det er lige præcis de tre ting, der giver disse bøger deres kraft.
Jeg slugede Sult på et par dage. Jeg elsker historien, jeg elsker at få indblik i det liv (især fordi det er et liv, jeg beundrer), men jeg savner forfatteren. Jeg savner det skarpe ved Tine Høegs skrift, de geniale sammensætninger, og den længere og grundigere redigeringsproces, der kunne (og burde?) have været her. Den proces synes jeg kunne og ville have givet bogen endnu mere power.
Det er modigt at lægge den ud, som den er, som Tine/Mia selv skriver på side 356 “Jeg vil bevare teksterne som de første gang er skrevet,” og jeg elsker sårbarheden i dette. Men jeg tænker, at hvis en debutant have skrevet Sult, ville bogen - hvilket er meget dagbogsagtig - ikke kunne udgives som den er, så ville forlaget have krævet at den skulle redigeres, skærpes. Men hvis en debutant have skrevet Sult, ville jeg heller ikke have læst den lige så begejstret, som jeg gjorde - og ikke med den fiktionelle Mia i hovedet, men med Tine selv. Det er en bog, der umuligt kan adskilles fra hendes fame. Som Beyoncés Lemonade, er den ikke lige så catchy, men mere ærlig: Hun gør det, fordi hun kan, og hun venter ikke et år for at have afstand og skabe en Tine-Høeg-agtig roman ud af stoffet, fordi den er vigtig, emnerne er vigtigere end den skarpe roman, og “den skal komme ud.”
Fire stjerner. Det ville være uærligt at give en bog, jeg åd på to aftener, noget mindre.
Hvis jeg skal være ærlig startede jeg denne bog, med bagtanken om at den ikke ville være noget for mig. Men en god lang bustur fik mig virkelig ind i historien.
Emnet om fertilitetbehandling følte jeg nemt kunne blive rigtig tungt, men med Tine Høeghs format blev følelserne rummet og overskueliggjort.
Samtidig er det en bog om så meget mere end blot fertilitetsbehandling - Bl.a. kærlighed, både romantisk og platonisk. Hvordan man rummer hinanden, det dejlige og det hårde. Og så meget mere. <33
"wo ich bin ist es dunkel und ich wünschte, du hättest den Mut zu mir ins Dunkle zu treten"
Das tat von Anfang bis Ende weh. Das Buch hat mich einen neuen Schmerz gelehrt, ich habe viel gelernt, habe den Schreibstil geliebt, hat sich angefühlt als wäre ich dabei, würde Mia begleiten, wie sie von Hoffnung in Hoffnungslosigkeit fällt, um dann wieder in die Hoffnung aufzusteigen und wieder zu fallen. War Begleiterin ihres wandelnden Körpergefühls, ihrer Einsamkeit, ihrer Wut auf das System, das hier nur Frauen in die Verantwortung nimmt, das historisch Frauen als Schuldige für ausbleibende Fruchtbarkeit labelt. Mutterschaft, der Wunsch danach, der gesellschaftliche Druck dazu - Ich denke, ich werde nie müde werden darüber zu lesen, alles darüber aufsaugen zu wollen.
Bogen er så fuldendt et værk, jeg næsten ikke kan beskrive det
På trods af jeg selv er påvirket af at være (mand) i en lignende situation og det med sikkerhed påvirker de følelser bogen vækker i mig, er jeg ikke det mindste i tvivl om at bogen er noget af det absolut bedste jeg har læst meget længe.
Sjældent har jeg følt en bog så meget, som denne begærets SULT, om et emne, jeg ikke engang selv har været i nærheden af at mærke på egen krop… og så lidt alligevel – for jeg har også brændende villet være nogens mor, men jeg har bare ikke skullet kæmpe for det. Men selv om jeg ikke har været barnløs eller er bonusmor, så går man lidt i stykker alligevel, når man læser SULT, men det er okay og det kan næsten lindre lidt på den skam, man kan føle over ikke at have været igennem dette helvede… Mia er 35 år og ufrivillig barnløs. Hun ønsker sig brændende et barn sammen med kæresten Emil, der i forvejen har to børn. Efter et år uden held med en ønsket graviditet begynder de i fertilitetsbehandling; en næsten umenneskelig proces, anført af uro og vrede, men også et hav af frustrationer omkring tidshorisont, kroppens fysik, alderen der arbejder imod, skylden, og ikke mindst det ‘ulige’ forældreskab og parforholdet, der skal overleve.SULT er en ‘tour de force’ af ubehagelige følelser, ubærlig længsel efter moderskab, skræmmende angst, hormonelle humørsvingninger og det er så selvpinerisk hudløst, at man ikke kommer igennem uden at fælde en tåre… 😥 Læs den fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/sult/
So ein unfassbar geniales, schmerzhaftes Buch über einen (unerfüllten) Kinderwunsch. Hab ihre Sehnsucht, ihre Ängste, ihre Wut, auf jeder einzelnen Seite so so deutlich gespürt.
Und eine wirklich tolle Übersetzung ❤️
“aber es ist mein Körper der auseinandergerissen werden soll wenn es glückt und meine Seele die auseinandergerissen werden soll wenn es nicht glückt"
Rørende fortælling der ikke blot giver et hudløs ærligt indblik i livet med fertilitetsbehandling, men også om nutidens syn på kvindekroppen, angst og sammensatte familier. Der er fortælling, der er hård at læse, men som man samtidig ikke kan stoppe med at læse, når man først er gået i gang.
Føler at det eneste jeg kan sige lige nu er: av mit hjerte ❤️ Det har banket både af glæde, sorg, vrede, forståelse, uretfærdighed og håb på en og samme tid, mens jeg har læst Sult
SULT er en skildring af hvad ni måneders fertilitetsbehandling gør ved kroppen, psyken og parforholdet. Sammen med Mia/Tine dykker den ind i de følelser og tanker, som for mange par, bliver gemt væk bag lukkede døre; mørket, afmagten, skammen, jalousien, skyldfølelseen, håbet og meget mere.
Selvom jeg ikke har stået i samme situation, så er bogen skrevet så levende og ægte, at jeg blev revet med og følte følelserne sammen med Mia/Tine.
Kan varmt anbefale denne bog, uanset om man har haft fertilitetsbehandling ind på livet eller ej.
Som en, der selv har været i fertilitetsbehandling, kan jeg kun sige, at jeg sjældent har følt mig så mødt i litteraturen. Tine Høeg beskriver uhyggeligt godt, hvordan det påvirker en som kvinde og krop og ikke mindst, hvad det gør ved parforholdet. Det gør mig glad, at kommende kvinder i behandling har denne bog at støtte sig til, så de ved, at de ikke er alene om at være ved at gå fra forstanden (og fra kroppen).
Meget inspireret af Olga Ravns “Mit Arbejde” på en lidt uheldig måde. Jeg savner lidt originalitet og en gennemlæsning af en mere kritisk redaktør. Måske fordi hun allerede har succes med tidligere romaner? Ikke desto mindre faktisk ikke en dårlig bog. Rammer mange gode tematikker om krop, forældreskab og særligt rollen som bonusmor. Den er let læst og man får meget foræret gennem læsningen.
En bog om behovet for at blive mor, skabe liv og udødeliggøre sig selv. Bogen giver et subjektivt, men vigtigt indblik i behandlingen af ufrivilligt barnløse. En rigtig god roman, der især vil være gavnlig for par, som har været igennem en lignende proces.
Sult - Tine Høeg . ⭐️⭐️ . As I wrote in my story in the start, this book would be interesting for me to read as a childfree woman, and interesting it was, although not in the positive sense. . I understand that this book draws parallels to the author’s own experience with the fertility treatments and I know that it’s a hard thing to go through as I have two friends that went through the same way (one successful and one decided to drop it altogether) . However this diary-like book that records the protagonist (not even sure that she is one) feelings and experiences regarding her relationship and the treatments left me yearn to DNF it. Too much anger (hormones perhaps), too much sufferings that she herself insists to go through and blaming everyone around her with her wrath and jealousy. . I get it, all these hormone medication completely ruin your body and affect your emotions so bad that you just want to get angry all the time. I find it odd that fellow women can be so broody that they don’t even care about functional relationships anymore. Babies are all that matter. As a childfree woman who is never interested in having children or children in general, I might never understand, but is life so bad if you are willing to expose your body to all kinds of harsh treatment and hurt your partner giving all kinds of emotional damage just for you to hold a baby in your arm? Is it justified? I don’t know. . I remember one of the friends behaved almost the same way that she couldn’t even get out of the house because she saw children everywhere and she ended up cutting all ties to all her friends that have children. . Two stars because it’s still readable . #tinehøeg #sult #danishauthor #booksbooksbooks #currentlyreadi̇ng #2025readingchallenge #2025reads #bookstagram
Jeg kan seriøst ikke give en rating af den her bog. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Den er virkelig smuk, nervepirrende og sådan ægte ubehagelig. Men ubehagelig på en … altså forventelig måde. En måde der giver mening. Men den gjorde ondt at høre. Jeg ved ikke… jeg er vild med Tine Høegs skrive stil og skal klart læse mere. Men av. Den her bog skal jeg ikke høre/læse igen, for det gjorde for ondt. Kan virkelig ikke sådan ægte sætte ord på det.
… af den årsag burde den vel få 5 stjerner? Men… arrgh føler også 5 stjernede bøger er bøger jeg ville læse igen, og det ville jeg ikke gøre med den her. Den går simpelthen for meget ind under huden.
Absolut keine leichte Kost aber so berührend und sprachgewaltig und ehrlich und schonungslos und bewegend dass es manchmal vor Schönheit weh tut! Und dann gleichzeitig aber immer wieder auch die Wut darüber, dass es die Frauen sind, deren Körper die Eingriffe und Spritzen und Hormoncocktails und die Scham ertragen müssen. Knallharte Beschreibungen gesellschaftlicher Zustände die einen auch als nicht betroffene Person einfach nur schreien lassen möchten.
„In Fertilitätsbehandlung sein eine Panikattacke in Slow Motion ein Ersticken ohne Ende“
Fantastisk læsning og indføring i følelser og oplevelser forbundet med et forløb i fertilitetsbehandling. Særligt en scene hvor hovedpersonen hjælper sin veninde, der vælger at få en abort samtidig med at hun selv medicinerer sig selv for netop at blive gravid var rørende.
Stjerne god bog og helt vildt rørende. Er emne jeg aldrig ægte har læst om. Lidt ærgerligt, at der kom til at handle så meget meta om selve bogen og det at skrive bogen, istedet for at handle om fertilitetsbehandling. Det slog lidt af Power ud af den