I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis? kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så. - Det vågne hjerte- er en selvstændig fortsættelse af?Folkets skønhed"og" Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stor episk fortælling. Fra Langelands husmødre i 30'erne, via 70'ernes nye forstadsliv, når vi frem til rødstrømpebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.
En stærk fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.
Merete Pryds Helle (born 13 October 1965 in Charlottenlund ) is a Danish author.
After growing up in Charlottenlund with her sister Jannie Helle , Merete Pryds Helle studied at the Writers' School from 1988 to 1990 , after which she completed a bachelor's degree in literary studies from the University of Copenhagen in 1994 , specializing in Renaissance and medieval literature.
Merete Pryds Helle is an award-winning and critically acclaimed Danish author. She made her debut in 1990 with the collection of short stories, "Towards another tranquility", which she wrote during her studies at the Authors' School. It was the novel "Fishing in the River of Life", which was published in 2000, that became her major breakthrough. Here she was praised for her linguistic finesse and ability to describe human relationships.
Since then, she has embarked on essays, radio plays, sonnets and detective stories, but she is best known for the family novel “The Beauty of the People” (2016), which secured her the Golden Laurels.
Tidsbilledet var vildt godt, men selve historien flyder ikke på samme måde som de to fremragende forgængere. For mange mennesker, for meget fokus på 80er stemning, hvor det lidt føles som om ting kun sker for personerne, for at man kan få mere at vide om historiske begivenheder og strømninger
Jeg holder meget af Folkets skønhed og Vi kunne alt, men den her skuffede mig fælt. Den flød slet ikke. Lis siger, Bolette siger, Kirsten gør i en uendelighed, bremsede historien for mig.
En skelsættende oplevelse i Utterslev Mose bliver for unge Lis begyndelsen på en historie om kvindekamp, identitet, seksualitet, politik og grænser. Om rødstrømper, sønderjysk kvindehøjskole, udfoldelse, vrede, glæde, fortvivlelse, venskab og teknologisk revolution, pakket ind i firseræstetik og hønsestrik med kvindesymboler.
I forhold til de to forgængere - meget skuffende. Jeg synes, at persongalleriet var for stort og overfladisk beskrevet. Jeg havde svært ved at føle noget som helst for de fleste og de mange handlingstråde var noget rod. Og er det kun mig, der synes, at beskrivelsen af miljøet, påklædning osv. nærmere lød som 1970'erne?
Tredje og såvidt jeg ved sidste bog i Trilogien om Gerda, som voksede op i fattigdom på Langeland og endte med at blive velfærdsborger med liv og sjæl.
"Det vågne hjerte" lever efter min mening slet ikke op til de kvaliteter som særligt første bog i trilogien besad - "Folkets skønhed". Personerne fra de tidligere bøger popper lidt tilfældigt ind og ud af handlingen. Handlingstråde lægges ud som ikke følges op, der er scener som føles direkte usammenhængende, og omvendt er der andre scener som føles som om de kun er med fordi de ska bringe handlingen et bestemt sted hen.
Eksempel. Midt i bogen er der en frygtelig scene, hvor en tyr bryder ud af sin indhegning og løber i en blodrus afsted mod nogle børn i en kornmark. Det hele foregår meget hurtigt indtil tyren ligger død på jorden. Skudt ned med et gevær, som ingen vidste var der, men som personen der skød må have haft på sig i situationen - skarpladt - og selve skuddet blev affyret bagfra altså i retning mod børnene og det ramte tyren på en måde så den døde på stedet.
Samtlige handlingstråde og scener behøves ikke at være opmålte og gennemregnede. Men vigtige afgørende scener som denne SKAL hænge sammen. Man må ikke som læser tænke: Det er en umulig situation af så mange grunde.
Og den slags skæmmer romanen, udover at der også er for mange direkte henvisninger til 80'erne. Genbrugstøj fra Roger, Lone Kellerman i Sjællandsgade-badet osv. Det virker påklistret og anmassende.
Det gode i romanen er, at hovedpersonen Lis gennemgår en interessant udvikling fra kvindesagslebbe til en slags hetero-yuppie. Det fungerer.
Den er fræk, den er politisk, den handler om hetero- og homoseksualitet. Kapitalisme og socialisme.
Jeg fandt bogen på min fars kontor i sommerhuset. Han havde kun læst de første par sider. »Den var for barsk til at fortsætte«, sagde han.
Men jeg fortsatte. Og selvom bogen begynder med den ulækre mand med de iskolde øjne i Utterslev Mose, handler den også om alt muligt andet.
Feminisme i 80’erne. Gruppeonani på kvindelejr. Duften af nybagt brød og tobak. »Lesbisk er bare et ord«, siger Kirsten og tager Lis’ ansigt mellem sine hænder.
Det vågne hjerte er en kort og skøn historie, man flyver lige igennem.
3. del af Merete Pryds Helles populære slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie. Jeg har ikke læst de foregående “Folkets skønhed” og “Vi kunne alt”, men blev lidt skuffet. Romanen har nogle sjove beskrivelser af lesbiske forhold, og hvordan det var at være i en kvindelejr i 80’erne, men ellers synes jeg den blev lidt triviel og kedelig - desværre.
Et tidsbillede af 80erne i Danmark mest omkring København på tærsklen til Murens fald. Skildrer et miljø, der prøver at skabe en ny verden af fællesskaber, spiritualitet og åbenhed. Før alting skulle planlægges. Nostalgisk gensyn med slagere, småslummede københavnerlejligheder, og rigtige jobs.
Bogen er let læst, og den giver et indblik i 80’erne med kvindebevægelsen. Hovedpersonen, Lis, har svært ved at finde ud af, hvem hun er. Skal hun leve sammen med Kirsten eller? Det afsløres i slutningen af romanen.
Spændende emner og tid romanen bevæger sig i, men desværre alt for mange personer at holde styr på, hvor der også manglede lidt mere personlighed ved dem - og det fik desværre historien til at falde sammen.
Lidt for kedelig handling til min smag; enten fordi 80’erne bare ikke er et årti, som jeg finder interessant eller fordi at fortællingen er lidt rodet og med alt for mange personer.