Mænd fra forskellige civilisationer består af ni fortællinger, der på én og samme tid fremtræder selvstændige og forbundne. I hver historie og civilisation findes de samme mænd, og i jagten på frigørelse og Vestens selv iscenesættende lykke kortlægges verdens absurde virkelighed og livets paradokser.
Der findes mange mænd i verden. Nogle har skæg, andre er glatragede. Nogle spiller musik, andre hasard. Til gengæld er de allesammen onde mod kvinder.
Sådan læser jeg Parsipurs novellesamling. Mænd Fra Forskellige Civilisationer.
Den består af ni kapitler om mænd fra forskellige dele af Iran. De har en hyklerisk seksualmoral. Undertrykker kvinder. Beundrer USA, men er for fattige og fremmedfjendske til at flytte dertil.
»Godt jeg ikke kommer fra Iran«, tænkte jeg på første side. Nu har jeg læst bogen og tænker, at jeg måske også selv har noget undertrykkende i mig. Et element af fremmedfjendskhed.
At pege fingre ad andre hjælper ikke på racisme og kvindehad. Jeg vil i stedet blive bedre til at være opmærksom på mig selv. Min egen dårlige opførsel. »Slå dig selv hårdt over håndryggen hver gang, du gør noget forkert«, siger min far.
Parsipurs bog er poetisk skrevet uden at virke bedrevidende. Historierne er ok, og de sætter noget i gang, som giver mig lyst til at blive et bedre menneske.
Devet kratkih zgodb, napisanih v poetičnem jeziku. V zgodbah ni ne časovnih, ne geografskih meja, kot jih poznamo. V vseh zgodbah oziroma (večinoma izmišljenih) civilizacijah se ponavljajo zunanji opisi treh moških, glasbenika (ki je glavna oseba), moškega z brado in enega plešastega. Čutijo se podtoni misoginije, kritike kapitalizma. Nisem pa prepričana, da sem to delo dovolj dobro razumela.
Ni små historier der er skrevet på en humoristisk og næsten fabel-lignende måde, dog sjældent med en afsluttende morale. Bogen har kulturkritiske og feministiske undertoner, og tager udgangspunkt i disse mænd og deres længsler, lyster og ofte selviske handlinger for at opnå deres mål.
Trods at bogen udkom i 1993, har den stadig en stor relevans i dag, bl.a fordi den berører emner om, at blive udstødt fra sin civilisation, og blive nødsaget til at flygte til mere åbensindede og privilegerede dele af verden.
Den iranske forfatter skrev denne bog efter hun måtte udvandre til USA. Hun har været fængslet flere gange i hendes hjemland, grundet hendes kritiske holdninger til det samfund hun er vokset op i, og som hun ikke lægger skjul på i hendes bøger.
Bogens kringlede sprog og subtile politiske budskaber, gjorde det lidt svær for mig at forstå og gennemskue de egentlige pointer, bag dens eventyrlige slør, men det var stadig en fin læseoplevelse, og den kan i hvert fald anbefales.
از متن كتاب: و تقدس كلمه اى است كه از بس آن را بد به كار برده اند، دچار پليدى شده؛ در حالى كه حامل حالتى شفاف و پاكيزه است. مثلا هنگامى كه ده مرد و چهار زن، از ده تمدن و چهار زير تمدن دور يك ميز نشسته باشند - و اين اغلب در كنفرانس هاى بين المللى پيش مى آيد - تا در كمال ادب سر يكديگر كلاه بگذارند، تنها يك چيز مى تواند آن ها را نجات بدهد : 'يك حس مقدس
9 små historier/myter/fabler som har det tilfælles at de alle handler om en mand der spiller tar (et strengeinstrument), en mand med skæg og en mand der er glatraget. Så vidt jeg kan gennemskue er det i i de fleste historier manden der spiller tar der er den udfarende. Tid og geografi er særdeles relative størrelser - spring fra Beirut til Berlin og fra London til Washington ligger helt inden for det normale i disse fabler. De forskellige civilisationer rummer lokationer som Kanaan, Kaldæa, Ur, Aramæa. Forfatteren citeres i oversætterens efterskrift for at hun, bortset fra en enkelt historie, kun har haft iranere i tankerne i disse 9 historier der samlet er på små 100 sider. Historierne er fascinerende, forvirrende, magiske, dragende og vækkende til eftertanke - på enhver måde en god oplevelse man ikke slipper lige med det samme. Og nej, selv om man nok næppe forstår alt, er historierne på ingen måde svære at læse - slet ikke...
På mindre end 90 små sider lykkes det på det nærmeste Parsipur at indfange hele civilisationshistorien med disse ni korte fabulerende, fantastiske historier, som er forenet af en forrygende og flydende fortælleglæde. Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2023/04/02/shahrn...
Jeg forstod ikke rigtigt nogen af de her historier men det var et sjovt nok koncept og føltes som at læse en forfatters skriveøvelser med repetition og et stramt "system".