Efter tyve år med ro og regelmæssighed bag en skærm i redaktionssekretariatet på Dagbladet modtager Michael Eriksen et telefonopkald, som vender op og ned på hans tilværelse: Hans gamle ven og kollega, Kresten, er død.
Som unge var Michael og Kresten lovende journaliststjerner. De vandt Cavlingprisen for at grave en lyssky historie frem om en kendt dansk koncern, men endte med at miste alting i kølvandet på historien – inklusiv deres venskab. Michael har ikke set Kresten siden, og han skylder ham en undskyldning.
Da Michael beslutter sig for at slutte fred med Kresten posthumt, er han uvidende om, at det vil hvirvle ham ind i Krestens liv, deres fælles fortid og sætte hans egen trygge hverdag over styr. Snart er han trukket ind i et opklaringsarbejde, der fører ham på sporet af en dødbringende historie med tråde til 2. Verdenskrig. En historie nogen vil gøre meget for at holde skjult.
Eftermæle starter som en god krimi skal: med et brag. Ikke et fysisk, men et mentalt stød til læseren. Bogen byder på et godt plot og det helt rette niveau af spænding. Der var dog til tider en alt for stor detaljegrad, og det sænker desværre bogens tempo lidt.
Det fungerer godt, at Ole har inddraget sin egen journalistiske erfaring til at skabe sin hovedkarakter. De fleste vil også sagtens kunne sættes sig ind i Michaels kedsomhed, da han efterhånden mere er redaktionssekretær end prisvindende journalist. Måske bærer denne rastløshed også en del af skylden for hans fejlslagne ægteskab. Det ændrer dog ikke på, at Michael ikke ligefrem kommer til at fremstå som en tiltalende person.
Bogen tager os med rundt i to forskellige tidslinjer: den fortidige, hvor Kresten og Michael arbejdede sammen, og den nutidige, hvor Michael er helt klar på en ny jagt. Han havde dog nok ikke lige forudset, hvad det egentligt var han kastede sig ud i.
Oles karakteropbygning var vellykket, og man kan tydeligt mærke at han har styr på sproget, og de hvordan de forskellige virkemidler bør anvendes. Det medførte et godt flow i fortællingen. Ole tager os også rundt på mange geografiske steder, og dem fremstiller han flot og genkendeligt.
Jeg havde nok forventet en smule mere ”mørke” gennem bogen ud fra dens prolog. Faktisk er jeg ikke helt sikker på, om vi egentligt får opklaret det prologen lægger op til. Slutningen virkede også en smule forhastet. Her ville jeg hellere have haft lidt flere sider, hvis det havde medført en mere gennemarbejdet slutning.
Tusind tak til @forlagetgronningen1 og @olenorskov for anmeldereksemplaret!
“Eftermæle” af Ole Nørskov er en journalistisk krimi af mange detaljer og med et tungt budskab.
Michael Erikses gamle ven og kollega, Kresten, er død. Da de to var unge, var de begge mestre indenfor deres felt - nemlig journalistik. Men under arbejdet på en vigtig historie, blev de to dog uvenner, og fik aldrig skrevet historien. Og de to så ikke hinanden igen. Og pludselig var Kresten jo så død. Så Michael beslutter sig for at ville give Kresten en undskyldning, men hurtigt får han viklet sig ind i noget der er svært at komme ud af, og en masse hemmeligheder han ikke skulle have kendt til. Faktisk tager det ham helt tilbage til anden verdenskrig.
I bogen trækker Ole Nørskov på sine egne erfaringer som journalist. Det er derfor også tydeligt, at han har sine fakta i orden, og at det hele forløber meget realistisk. Det er også tydeligt at mærke på sproget. Der er mange detaljer og alting er beskrevet i dybden.
Tempoet i bogen er langsomt, hvilket også skyldes de mange detaljer. Det betyder dog ikke, at der ingen handling er. Tværtimod. De mange detaljer og det langsomme tempo er med til at danne en ramme for alle de små sidehistorier, der også er en del af fortællingen.
“Eftermæle” er en skøn krimi med mange både sjove og skræmmende indspark.