Halvt urne, halvt gral

by Melanie Kitti, Line-Gry Hørup (Cover), Liv Nimand Duvå (Translation)

HALVT URNE, HALVT GRAL er en datters dunkle portræt af en familie, der bor på en kirkegård i en nedlagt kirke. Hun graver i jorden, spiser rester af heste og drikker gammelt vand, som engang har været tis eller hav. Mens alt vender på hovedet, og alle vender sig væk fra hinanden, lægger moren kogler i børnenes sko og sætter grænser, som gør ondt. Det er hende, der bestemmer, hvad og hvem der får plads i husets urne og gral.


Melanie Kitti debuterer med HALVT URNE, HALVT GRAL, en original og uafrystelig bog om ophav, regler og udgrænsning – og om trangen til at fylde tomheden ud.

Genres: Poetry

Paperback

Published August 19, 2022

Reviews

[Mari J · Rating 4 out of 5]

I think I would have preferred this more as a cohesive text than poetry?
But very evocative, alive, disgusting.
Even though I struggled a tiny bit with the Danish I was immersed. So glad this was for a book club because I think it will be really good to talk about!

[karoline]

denne digtsamling er som at åbne op for en lille kiste - eller en urne eller en gral?
ud af dette opbevaringsobjekt strømmer en fin barnestemme ud, som beretter om grusomheder. gotik, spiritualitet, sår og socialrealisme. en rigtig rødhættefortælling om at skulle indfinde sig i de voksnes rækker. sproget er så skarpt og præcist. smukt og av av. og er derudover fyldt med et enormt mørke og mystik - for hvad er op og ned, kære barn?

[Idasdudu]

Genkendelig på en måde. Ren og beskidt på samme tid. Følte mig som et barn på en søndag mens jeg læste.

Kan godt lide de her citater fra bogen :



Jeg har spartlet alle hullerne i min blokfløjte



Min mor sætter grænser som gør ondt.
Inde for hendes grænser er der tomt.



Fossiler og plastik kan ikke rådne, for så ville der til sidst slet ikke være noget tilbage på jorden.



Havet har en skal og skaller kan krakelere.



Hvis jeg bliver bange for natten siger min mor at jeg skal holde op med at skabe mig.

Skabe er kister til de levende.

["Robert Ekberg" · Rating 3 out of 5]

“Jag har spacklat igen alla hål i min blockflöjt” (s. 117).

[David Karlsson · Rating 3 out of 5]

3+

En dysfunktionell familj, boende i en kyrka och vid en kyrkogård med dess döda. Diktjaget är ett av familjens barn, ett av de andra är redan död och finns i himlen. Mamman fyller och tömmer ömsom en urna, ömsom en gral och känslan är att allt här existerar i tomrummet mellan liv och död.

Det är ett sammanhängande diktverk mer än enskilda dikter, där sidorna ibland bara innehåller en rad och aldrig mer än en halv sida. Jag gillar de bilder den frammanar och som inte sällan gränsar mot det groteska, där kroppar jämförs med degar och där svarta maskar kryper in och ur diktjagets trosor. Synliga och osynliga väggar reser sig i kyrkan där de bor, och också mellan personerna i familjen.

Relationen mellan barnen och föräldrarna är inte helt given. Diktjaget tycks famla efter en närmare relation, och verkar ibland fundera på om det inte vore bättre att vara ofödd, då kan man i alla fall "inte vara ovän med någon". En stark debut som jag gärna läser fler gånger.

[Sara Brygger · Rating 4 out of 5]

Urne og gral, dej og fyr, vægge og rum, kirkegård og himlen. Der er så meget godis i denne tekst. Billederne fik mig til at smile bredt, men jeg blev ikke så følelsesmæssigt investeret under læsningen.

[Anna · Rating 4 out of 5]

Hjemme hos os har vi synlige og usynlige vaegge. Man kan flytte på de usynlige vaegge hvis der bliver behov for det. Nogle gange bygger min mor flere synlige vaegge. Så kommer der flere små rum. Hvis rummene bliver mindre er der mindre luft i rummene. ¨

Min fars hår sidder fast med lim.

[Sarah · Rating 3 out of 5]

I'm fairly new to the Danish language so I was doing quite a bit of translating as well as reading. I would describe the poetry as visceral and unsettling, with affecting imagery. I'm sure I missed much of the nuance due to my language limitations but quite worth the read.

[j.]

En særlig perle

[Erna Juhl · Rating 3 out of 5]

Smukke og surrealistiske billeder, men den rørte mig ikke følelsesmæssigt. Desværre.