Fra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.
De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.
Okay - den her bog fungerer sindsygt godt som en nøgle til hvilke intellektuelle typer, der figurerer for tiden. Så kan man ligesom selv finde mere tekst af de af Runes samtalepartnere, der virkelig siger noget interesant.
Jeg kan godt lide ideen om at samle samtaler om tiden i en bog. Og kæmpe shot-out til Rune for at få fat i så mange interessante mennesker. Der er nogle ret spændende samtaler om klimakrise og den slags. Min personlige favorit er den med Phillip Goff om panpsykisme.
Men ærligt lidt for mange af samtalerne handler om her-og-nu aktualiteter (især det fucking amerikanske valg - og corona) og mange af de intellektuelles pointer ligner hinanden og smelter meget sammen til et lidt banalt intellektuelt du…. Der er en del samtaler, der simpelthen egner sig bedre til avisføljeton end til at blive trykt i en bog (især dem om aktuelle begivenheder og især måske de første 10–15 samtaler af bogen, hvor Rune og x nærmest er besat af den samme analyse af hvorfor nogen har stemt på Trump zzzz)
Til gengæld er bogen letlæst, sproget flyder godt og man kommer hurtigt og sikkert igennem samtalerne, der bliver drevet frem af god og levende mellemtekst.
En stribe ”langsomme samtaler” mellem Rune Lykkeberg og nogle af verdens førende venstreorienterede intellektuelle, der nærmest virker som en slags forlængede avisartikler fra Information eller Weekendavisen. Konceptet fungerer godt, selvom fokus ideologisk set er meget ensporet, meget venstreorienteret, og anti-trumpismen er et stærkt og lidt trættende gennemgående træk hele vejen igennem.
Der er en stor og berigende fornøjelse at læse Lykkebergs langsomme samtaler med store internationale kanoner inden for filosofi, samfundsvidenskab og økonomi. Dette første bind (der er kommet tre samlinger af langsomme samtaler) er samtaler fra 2020 og især 2021, altså på baggrund af corona og Bidens overtagelse af præsidentembedet i USA. Det er næsten patetisk i dag at høre den ene efter den anden af disse kloge hoveder udtrykke lettelse over at Trump er ude af billedet og at det er slut med hans kaospåvirkning af verden. Ak!