Du KAN blive lykkelig. JA! Det kan du. Og her er guiden. En af vor tids største og mest indflydelsesrige livsstilseksperter A. Matthesen deler for første gang generøst ud af sin helt unikke hverdagsspiritualitet. Her kan ALLE være med.
Livsstilscoach, firstmover, selvhjælpsguru, ernæringsekspert, krystalhealer, hestehvisker, åndemaner, lykkejæger, regnbuefanger, vægtvogter, stifinder, flottenheimer med baggårdspuma i ascendanten samt autodidakt indretningsarkitekt A. Matthesen tager dig, i denne perle af et værk, under sine kærlige favnende vinger, og deler generøst ud af sine kompetencer, værktøjer og stedsegrønne guldkorn.
Åh nej! – tænker du måske. Endnu en af disse frygtelige selvhjælpsbøger skrevet af endnu en af de mange selvudnævnte profeter, der oversvømmer boghandlere, tv og internettet med deres helt unikke og personlige bud på, hvordan man opnår lykke, en sund krop, det perfekte parforhold eller økonomisk uafhængighed.
Denne bog er dog anderledes. Den er skrevet af en af vor tids største og mest indflydelsesrige personligheder. En livsstilsekspert, der har formået at gøre sin hobby til en blomstrende forretning og forvandle selve livet til sin legeplads.
Hvis du mod forventning ikke finder inspirationen og modet til at ændre dit liv i denne bog, er det nok temmelig sikkert, at du ikke vil finde det NOGEN steder.
”Jeg siger ikke, at du ukritisk skal bruge denne bog som din eneste rettesnor i livet og tage alle mine sandheder for gode varer. Jeg SKRIVER det!”
Anders "Anden" ("The Duck") Matthesen is a Danish stand-up comedian, actor and rapper. He is known for creating a wide array of memorable characters and stereotypes which he uses as alter-egos in performances.
Jeg tror måske jeg havde sat forventningerne for højt. Mit håb var at Matthesen ville forgrene hans humor, med nogle mere seriøse aspekter, at han faktisk ville formidle mere specielle erkendelser han selv (måske) har haft.
Den var sjov de første 25 sider, men så var det de samme typer af jokes, den samme tone. Budskabet var ligesom leveret og så oplevedes resten blot som fyld der skulle overstås.
Ja, jeg tror, at jeg havde forventet at han tog et spadestik dybere.
4.5 stjerner. Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til denne bog. Jeg troede, at det sjove begrænsede sig til selve konceptet (hvillet også er virkeligt sjovt!) og at joken mest bestod i at have bogen stående. Jeg blev imidlertid virkeligt positivt overrasket, for Matthesens selvhjælpsbog er utroligt gennemført og sjov hele vejen igennem - jeg fik ondt i maven af grin et par gange! Jeg er meget imponeret over det hårde arbejde, der tydeligvis er lagt i projektet hele den formiddag. Bogen var måske lige det længste og ramte ikke klokkerent HELE vejen igennem, men altså... Det er KLART den bedste selvhjælpsbog, jeg har læst!
En satirisk kommentar på 'det perfekte liv', og hvad det indebærer, fyldt med politiske ukorrektheder pakket ind som en 'selvhjælps-bog'. Ligesom mange andre syntes jeg at jokesene blev for gentagende. Men fik da trukket lidt på smilebåndene en gang i mellem. Den fungerer efter min mening bedst, hvis man læser lidt af gangen, så den ikke føles alt for gentagende.
Denne bog dukkede ganske uventet op i husstanden, og da jeg kunne mindes at have læst en positiv anmeldelse var det oplagt at læse den.
Jeg har egentlig kun overfladisk kendskab til den genre, der parodieres, men jeg morede mig udmærket alligevel. Jeg har flere gange gnægget højlydt mens jeg læste bogen.
Det er lidt svært at finde citater, der fanger essensen af bogen. I små bidder er den egentlig ret plat, men det kan man ikke klandre den - det skal den være, fordi den type alt-for-damerne selvhjælp, den parodierer, er så banal. Det er mere den sammenhængende læseoplevelse, der alligevel ender med at være ret morsom. Når en bog kan få mig til at grine højt er det et indiskutabel tegn på at jeg morer mig.
Man bør gøre sig den tjeneste at kigge lidt på billederne. Det er let bare at bladre forbi de mange billedopslag, men hvis man ser nærmere efter, vil man opdage morsomme detaljer. Der er flere løbende gags i billederne, som teksten nærmest ikke kommenterer, og det gør dem (efter min mening) kun morsommere.
Altså, der er jo tusind ting at sige om den her bog. Mest godt. Men den kunne altså ikke snige sig højere op end 3 stjerner for mig. Men når det er sagt, så skreg jeg af grin de første 60 sider. Jeg købte den forventningsfyldt den dag den kom ud, sart mig på den nærmeste café og tog hætten op og tørklæde for munden og hulkede de næste par timer af grin ned i min kaffe. Men de næste 200 sider var bare mere af det samme. Hold kæft jeg synes det er modigt at lave et stand-up show på bog om ét enkelt emne. Hatten af Matthesen, for at lege med endnu et medie! Det er altså virkelig svært at læse jokes på papir og selv få dem bragt til live med den rette levering og glimt i øjet. Og når man selv er døds spirituel, så kræver den en del selvironi😆 Men altså, det er jo fedt at blive gjort grin med. Men… faktisk er det også der bogen fejler. Anders er tydeligvis ikke en spirituel helse-freak og derfor kan han ikke gå ordenligt til biddet. Jeg manglede at han reelt fangede pointen i de forskellige ting og rev mig ordenligt rundt. Men det kan man ikke, hvis man f.eks ikke ved hvad tarotkort går ud på. Jeg sad selv med så mange virkelig sjove ting man kunne gøre grin med som ikke blev udnyttet. Derfor når den ikke højere op end 3 stjerner. Han skulle have gået meget mere i kødet på os😁 Der er så mange spirituelle ting der er uendeligt gakkede, fjollede og sjove at gøre grin med. Men that aside, hold kæft billederne er sjove! De er jo bare en lang Instagram-joke. Igen, well done. Jeg gad egentlig godt se den udført som et liveshow. Og jeg skal da på et tidspunkt høre den på lydbog også. Så kan det være jeg kommer tilbage og giver den 4 stjerner😘
Den er på niveau med Putins livsstilsbog og Desperate Housewives' livsstilsbog! Underholdende, men ikke noget litteratur der går over i historien.
Men er du selv en der deler ud af din viden om krystaller, kostvaner, meditation og den slags, så får du enten et godt grin, eller bliver krænket. Dét er jo så moderne. 🤣 Specielt afsnittet om SoMe synes jeg var sjovt, for jeg hader filter, åndssvage stemmer, man stjæler fra andre, og alt for opstillede billeder. "Fake it till you make it" siger han (og en masse andre) og den slags floskler er bogen fyldt med til over bristepunktet. 🤣
En sjov lille selvhjælpsbog, der ikke tager sig selv særligt alvorligt. Jeg gik ind i bogen uden at vide hvad der forventer mig - Matthesen har jo udgivet den som A. Matthesen, så måske mener det seriøst den her gang når han tager afstanden fra "Anden"? Svaret er ikke helt så nemt, og alligevel giver den sig selv: Selvfølgelig tager han pis på samtlige selvhjælpsbøger ved at appellere til læserens sunde fornuft. Bogen er underholdende, men giver jo af sagens natur få råd som ikke i forvejen var åbenlyst (medmindre man virkelig ingen sund fornuft har).
Bogen er sjov, og der er meget leg med sproget. Men: lynhurtigt forstår man, hvad det går ud på, og hvad det sjove er - og så bliver det ikke ved med at være sjovt, synes jeg. Så det er lidt som at høre den samme vittighed igen og igen, men med små variationer.
Hvis man arbejder i den alternative verden, gætter jeg på, at man enten vil grine af egen branche eller blive dybt krænket.
Jeg startede med at grine, men derefter kedede jeg mig. Ærgerligt, for jeg er ellers en fan af leg med sprog.
Fint underholdt. Ked af at gå glip af billederne, men det var ekstra at høre det læst op af Matthesen selv. Lidt ensformigt til sidst, men selvfølgelig også holdt i samme stil hele vejen igennem. Manglede lidt ægte visdom fra manden selv. Tror at han kan lære os meget. Han er jo intelligent. Føler måske at bogen lidt talte til laveste fællesnævner af hans fanbase.
Godt skrevet og fed stil. Jeg følte jeg læste et anderledes comedy show, hvor A. Matthesens "stemme" førte mig igennem. Jeg grinte højlydt mange gange igennem bogen. Dog synes jeg også, at der manglede lidt indhold - der var mange vigtige og spændende "nu til dags" emner, men de blev kørt lidt for hurtigt igennem.
Jeg grinte ca på hver side. Det er dgu imponerende. På ingen måde et mesterværk, men god underholdning for pengene. Og forhåbentlig også en inspiration til at stoppe flere individer uden noget egentlig at bidrage med fra at starte endnu en "mit skønne viderunderlige økologiske kaffe latte liv - ufiltreret".
Det er sjældnent at jeg griner højt, når læser; men i denne korte satiriske selvhjælpsbog skete det adskillige gange. Morsom, selvironisk og med undertoner af faktiske brugbare råd og evige sandheder - præcis som Anders' andre værker. Ses på grillen!
Fantastisk bog. Vanvittigt humør hele vejen igennem med Matthesens genkendelige sproglige finurligheder, der binder en sløjfe på hele konceptet. Fuld af ironi, gode råd og almene sandheder. Genialt koncept.
A. Matthesen deler ud af visdom og gode råd. Mens man læser, må man smågrine og trække på smilebåndet flere gange. Men hvor meget man tager med ud i livet efter endt læsning er nok begrænset - nøjagtig som alle andre livsstilsbøger.