Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire?
Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.
”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen
”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen
Selve fortællingerne var meget interessante, og jeg kunne genkende meget fra min omgangskreds og lidt fra mig selv. Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for jeg først blev skilsmissebarn som 18-årig, og mine forældre stadig er meget tætte. Mit problem var ikke indholdet, men måden bogen var konstrueret. Jeg synes fortællingerne ville have stået tusind gange stærkere, hvis de havde fået lov til at stå for sig selv. I stedet valgte Thorsen at parafrasere deres historie og ellers brugte uddrag fra interviewene som eksempler på pointer som 'mange føler sådan...' 'mange har oplevet...' osv. Det er tydeligt, at Thorsen arbejdede tematisk og prøvede at bevare en rød tråd, men det blev opremsende, man blandede fortællingerne og personerne sammen og alt føltes jabbet, hvilket er en skam og ødelægger i min mening en smule pointen med bogen.
Falder i "fin at læse hvis den er der" kategorien for mig. Jeg bliver som læser efterladt med en følelse af utilfredshed af, forfatteren aldrig virkelig dykker ned i materien. Der er i snesevis af interessante beretninger, men aldrig dybe nok. Der blivef skildret, men jeg savner at forfatteren spørger ind og lader interviewpersonerne reflektere yderligere over, hvordan det var og hvordan, de ser på situationen nu. Bogen bliver på mange måder på overfladeniveau og virker som en refleksion af, hvad de enkelte har haft lyst til at dele. Hvor det naturligvis skal respekteres og i sig selv giver et vigtigt kighul ind til en kaostisk barndom, er det for præget af ikke at være sat i relief til, jeg kan se for mig, at denne bog bliver med mig i årevis. Men jeg fortryder ikke se par timer, den tog at læse. Sproget i den er udemærket og historierne er rimelig diverse - naturligvis med visse, der giver mavepine undervejs.
Det startede godt ud med at handle om forskellige elementer af, at være skilsmissebarn, men jeg synes bogen blev for undskyldende overfor skilsmisse-forældrene og tegnede et rosenrødt billede af det, at være et skilsmissebarn. Som en der selv har skilte forældre og har et kompleks forhold til begge sine forældre som voksen, synes jeg at bogen formåede at negligere oplevelserne hos de enkelte personer, selvom jeg ikke tror at det var hensigten. Jeg synes derudover også at bogen var for overfladisk.
Interessant at høre andres oplevelser med skilsmisser, og sammenligne med ens egen for børnenes synspunkt. Der er rigtig mange dårlige oplevelser og situationer for børnene, som jeg i høj grad mener selv at have undgået. Derudover er der særligt beretningen fra Louis, hvis forældre fortsætte som bedste venner, opdragede som ét forældrepar og hvor moren kunne være der for Louis på en helt særlig måde, da faren senere dør (se side 167).
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeg synes, den var rigtig god. Jeg tror, jeg synes den særligt kan være interessant for alle, som har været involveret i skilsmisse. Den er bygget op på en måde, som både repræsentere positive og negative sider af det at være skilsmissebarn. Derudover er det første gang længe, jeg har læst noget, som kun tager udgangspunkt i børnenes perspektiv. Kæmpe fordel!
Interesante og levende beretninger. Meget vigtigt at lytte til disse stemmer. Men også en overfladisk bog der ikke rigtig kommer i dybden med fænomenet andet end en lang række af personlige indtryk og vidnesbyrd. Bogen mangler sigte og konklusion. Bogen lover lidt for meget, men er bare personlige fortællinger.
En bog, der sætter fokus på et vigtigt emne om at være skilsmissebarn og de problematikker, der kan være i den forbindelse. Til sidst i bogen, bliver fokus mere på de positive ting, der også kan opstå i forbindelse med, at ens forældre bliver skilt.
Jeg er ikke selv skilsmissebarn, men synes bestemt det er vigtigt at få de her historier med, da det kan påvirke barnet og senere den voksnes liv.
Generation 7/7 er en rigtigt fin lille bog om alle de finurligheder, krumspring, svigt, glæder og omstillinger, der kan være forbundet med at være skilsmissebarn. Bogen er ikke en samtidsanalyse eller en selvhjælpsudgivelse, men en samling af vidnesbyrd fra rigtige mennesker, som er vokset op i fragmenterede familier. Som en læser, der ikke selv er skilsmissebarn, var det en fornøjelse at få et indblik i de førstehåndsberetninger, der gemmer sig i en kæmpe del af Danmarks befolkning. Bogen er et rigtigt fint indspark i en samtale, der (som bogen også selv påpeger) typisk mest handler om de voksnes følelser. Klar anbefaling herfra - lydbogen er også rigtigt fin
En fin og letlæselig bog, der gennem interviews med 25 unge voksne giver forskellige aspekter af primært det svære i at være barn, ung og voksen, når ens forældre går fra hinanden. Forfatteren kunne dog have uddybet emnet en del steder. En del forældre kunne have gavn af at læse denne bog.