Efter jætten Frøydis har genetableret jætteøen Vølukur, prøver hun desperat at indfri den ed, som hun har afgivet til øens folk; at de skal kunne leve i fred. Men både jætter og mennesker er ude efter at erobre Vølukur, og da Frøydis begår en fatal udåd mod en storjætte, bliver hun nødt til at rejse til jætternes land, Udgård, for at sikre Vølukurs overlevelse.
"Langt væk fra Midgård" er en selvstændig fortsættelse til fantasybogen "Langt væk fra Asgård".
Jeg skriver bøger, der tager udgangspunkt i folkesagn, myter og mytologier.
Jeg skriver indenfor genrene "low fantasy" og "young adult".
Jeg debuterede med "Langt væk fra Asgård" i 2020 hos forlaget Brændpunkt.
Den selvstændige efterfølger "Langt væk fra Midgård" udkom d. 14. september 2022.
----
FØLG MIG
Jeg poster løbende om mine skriverier og bøger - men også om motivation og inspiration. Det er vigtigt for mig at dele content, der kan skabe værdi for andre:
Wauw! Sikke en fuldstændig fantastisk og uforudsigelig pageturner. En unik sanseoplevelse fyldt med mystik, spænding og vilde afsløringer, som jeg slet ikke havde set komme. Forfatterens sprog stråler. Jeg er helt vild med hendes måde at bruge vejret og omgivelserne til at forstærke situationen og stemningen. Bogen er spækket med pageturners, som gør den umulig at lægge fra sig . Karaktererne har masser af personlighed, dybe og rørende baggrundshistorie og man har ingen anelse om, hvem man kan stole på. Det skifter hele tiden. Forfatteren er genial til at få en til at gruble over hvem der er pålidelig.
Bogen her er læst som readalong med @readalongklubben, jeg holder meget af det læsefællesskab vi har, og vi har mange fine og rigtig spændende bogsnakke undervejs. Jeg er ret begejstret for at følge jætterne, hvilket man ikke ser så tit, det giver en anderledes og nytænkende vinkel til historien. Sproget er smukt og gennemført, det fører en tilbage i tiden og afspejler samtidig både mystik og uhygge i det mørke twistede plot. Handlingen er nervepirrende, intens, drabelig og uforudsigelig. Jeg føler mig på intet tidspunkt sikker på, hvem man kan stole på, da alle virker til at have deres egen skjulte agenda, og jeg får til tider “Game-of-thrones vibes”. Vi følger på skift de forskellige karakterer, som hver har deres unikke, detaljerede personlighed, motiv og historie. De mange karakterer kræver at man fra start holder tungen lige i munden, men efterhånden formår forfatteren at gøre dem alle levende og helstøbte og de påvirker hinandens skæbner, super karakterarbejde fra forfatteren.
Hvordan det går Frøydis og jætterne, og hvem der slipper fra historien med livet i behold, må du hellere selv læse om, jeg spoiler ikke. Men bogen indeholder bla. magtspil, hævntørst, fordomme, begær, mod, viljestyrke, stærke følelser, store beslutninger, sammensværgelser og kærlighed. Hvis man er til nordisk mytologi og en stærk historie, så bør man unde sig selv at læse serien her. “Langt væk fra Midgård” er officielt en selvstændig fortsættelse til Thea Astrids debutroman, men jeg vil alligevel anbefale at man læser “Langt fra Asgård” først…
Okay wow! Jeg er helt blæst bagud af handlingen, selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg forventede. Vi følger nogle helt andre personer i denne bog og vi er sprunget lidt i tiden.
Der er mange større slag og mange store beslutninger der skal tages. Man ved aldrig hvem man kan stole på og ingen gider lytte til hvad andre siger. Det er utrolig fedt at se det hele kulminerer til sidst, hvor alle vores synsvinkler bliver samlet igen, efter de splittes tidligere i bogen gik hver deres vej. På trods er dette også min ene hage ved bogen. Der er virkelig mange synsvinkel og af og til var det svært at holde styr på alle. Hvem var sammen med hvem og hvad hed de forskellige.
Men jeg glæder mig vildt meget til at se hvor tredje bog føre historien hen!
Nordisk mytologi er normalt ikke det jeg læser, men nogle gange skal man ud af sin komfortzone og jeg må bare sige at jeg nød denne læseoplevelse hvor sproget bare flød. Karaktererne er runde og der er flere moral grey areas. Spændingen bliver holdt til ilden og det er svært at vide hvem man kan stole på. Jeg føler at de mange synsvinkler både var en fordel og ulempe. Det var fedt at følge med i hvordan løfter og løgne der gik imod hinanden, blev lavet på skift, men der blev nogle gange beskrevet lidt for meget når en synsvinkel senere skulle have noget at vide, som læseren allerede vidste.
Så er min anmeldelse af denne spændende bog til at finde inde på bloggen lige nu! følg bare linket her, så finder i den fulde udgave af anmeldelsen! https://benedictesbogblog.blogspot.co...
"Da jeg begyndte på bogen, må jeg indrømme at jeg ikke kunne huske voldsomt meget fra den første bog, men det var heldigvis ikke noget problem, da bogen jo heldigvis kunne læses selvstændigt. Hurtigt blev jeg dog fanget af Frøydis, og hendes mål om at sørge for fred og sikkerhed på Vølkur. Frøydis har vi sådan set mødt i første bog, ikke at jeg rigtigt kunne huske hende. Hun er en interessant person, og hun fangede hurtigt min opmærksomhed. Hun er opmærksom, omsorgsfuld og stærk. Hun er hårdt ramt af sin fortid som slave, og plages en del med minderne, men kampen om at sikre folkets frihed på Vølukur holder hende i gang. "
"I første bog manglede jeg virkelig overblik over vores synsvinkler, men her må jeg sige at forfatteren virkelig har forbedret sig. Der var kun en vinkel pr. kapitel, og det var utroligt nemt at skelne de forskellige personer fra hinanden. Samtidig vil jeg sige, at trods der var en del vinkler at holde styr på, blev det aldrig for meget. På hver deres måde vækkede de min nysgerrighed og interesse. Der var dog en enkel vinkel jeg bare ikke brød mig om, nemlig Kjetan. Han var bedrevidende, frembrusende og helt utroligt ulidelig at følge og høre om. Trods dette vil jeg da sige at han gjorde noget godt og vigtigt for fortællingen, så trods jeg bare ikke kunne fordrage ham, så ville jeg ikke have undværet ham i bogen. "
Kan du lide fantasy? Kan du lide bøger inspireret af nordisk mytologi? Kan du lide en bog der rummer gode og spændende temaer?
Kan du svare ja til de spørgsmål, så synes jeg du skal overveje at læse 'Langt væk fra Midgård' af forfatteren Thea Astrid. Bogen er en selvstændig efterfølger til 'Langt væk fra Asgård' og kan dermed læses uafhængigt af hinanden. I denne bog er det nemlig nogle helt andre karakterer vi følger, synsvinkerne er færre end i første bind, men langt mere dybdegående. Her dvæles der længere ved hver karakter, men det er samtidig også tydeligt at mærke, at det er jætten Frøydis der er hovedpersonen.
Hvis man har læst 'Langt væk fra Asgård' vil man opleve at denne bog har en fin rød tråd med derfra, men den giver også nogle spørgsmål man ikke helt får svar på, hvor jeg oplevede en vedvarende nysgerrighed. Bogen har mange dybe og alvorlige temaer i form af traumer, oplevelser man har haft, sorg og skyldfølelse. Den giver et interessant og tankevækkende indblik i hvad der driver én og de valg man ender med at tage. Samtidig vil man også kunne opleve intriger, forræderi og korruption, hvor en magtbalancen bliver tippet og man kan ikke lade være med at spørge sig selv om hvem kan man stole på? Og hvem har ret? Det er en fortælling om hvordan egne overbevisninger, beslutninger og en ensporet tankegang har konsekvenser.
En fascinerende low fantasy bog med jætter, som bærende hovedroller og det er en vinkel man ikke ser så tit. Den er barsk, velskrevet med magtkampe, cliffhangers og i et utroligt beskrivende sprog.
En virkelig spændende, intens, uforudsigelig, detaljeret og mystisk historie med nordisk mytologi som kernen. Den er fuld af plottwist, karakterudvikling er super god og så er det en fortælling der efterlader læseren eftertænksom. Der er virkelig en grundig recerch til grund for bogen. Den kan læses selv stædigt eller du kan gøre som jeg og tage dem fra en ende af.
Super spændende efterfølger til langt fra asgård. Du er som læser fanget fra start til slut. Thea kan som forfatter bare noget med at lave små cliffhangere ved næsten hvert afsnit , så du bare må læse videre i historien.
Hold nu fast 😱😱 Det er en rigtig spændende og nervepirrende pageturner. Handlingen er medrivende, hjerteskærende, barsk, dramatisk og total uforudsigelig. Karaktererne er skønne på hver deres måde og universet er så gennemført. En fantastisk bog. Jeg er meget spændt på at læse den tredje bog. Hvis du er vild med nordisk mytologi - så læs den her 😍 Kan varmt anbefales 🧡 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /6