What do you think?
Rate this book
Borgerlig krise: Det ideologiske opbrud i blå blok
Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.
Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.
Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.
Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.
Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.
279 pages, Paperback
First published September 7, 2022
8 people are currently reading
72 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
March 5, 2023
Der bliver skrevet mange dårlige bøger om dansk politik. Denne er ikke en af dem. Bør læses af såvel venstre- som højreorienterede med interesse i dansk politik.
September 13, 2022
Critique of the current state of the Danish right wing from a center right historian, very insightful
November 13, 2023
Når jeg læser alle de rosende ord, forkromede anmeldelser og generelt gode omtale som Christian Egander Skovs
Borgerlig krise: Det ideologiske opbrud i blå blok
har fået, begynder jeg at undre mig om jeg har læst den samme bod som alle andre.
Den mesterlige debatbog om fremtiden for det fremtidige borlige projekt, manifisterede sig aldrig rigtigt i min læsning.
Den grundlæggende tese for Skovs bog er, at centrum-højre fløjen i dansk politik har tabt den røde tråd. Partierne i den borglige blok har mistet kontrollen, og partierne er derfor brudt ud i neoliberale teknokrater eller i populistiske nationalkonservative. Ifølge skov er derfor to højrefløje, én der forstår politik men ikke folket, og én der forstår folket men ikke politik.
Skovs projekt er derfor at skabe et borgerligt projekt der kan forstå både folket og politik.
Skovs gennemgang af historien om borgerligheden er som sådan fin, og hans historiske analyse danner et fint grundlag for den fremadrettede undersøgelse af det moderne politiske landskab i Vesten. Om end Skovs historiske gennemgang efterlod mig med tanken, om der reelt er et borgerligt projekt at fortsætte. I Skovs gennemgang virker det mere til, at borgerligheden som samlingsideologi mere er et udtryk for en historisk anormalitet, end at borgerligheden er udtryk for en fælles ideologisk front på den politiske højrefløj.
Den kritik som Skov har af både de neoliberale og nationalkonservative er også stærk og kommer rundt om de mest relevante emner for begge ideologiske retninger.
Men hvor bogen begynder at falde fra hinanden er i Skovs konklusion, der også tjener som manifest for Skovs fremtidsvision. Hele bogen bygger op til Skov, der som en anden John Galt, kommer med sine politiske grundtanker i en ustoppelig monolog.
Grundlæggende baserer Skovs løsning sig på, at vi skal returnere vores politiske forståelse til en nærmest aristotelisk konservatisme, en konservatisme hvor en hver ting har sin plads, en hver person lige så, og civilsamfundet og borgerbevidstheden er centrum for vores politiske og sociale epistemologi.
Dette er dog ikke særligt overbevisende, da Skov i udlægningen af sin politik oftest drager forsimplede konklusioner, og oftest baserer sin analyse på en komplet misforståelse af data. Ofte hopper Skov også over hvor gærdet er lavest, og peger på at materielle politiske handlinger der går imod Skovs ideer, er bundet i en nærmest sociopatisk forkastelse af civilsamfundets dyder.
For eksempel nævner Skov skilsmisser og hvordan det neoliberale samfunds individualisme har muliggjort skilsmisse på et ideologisk plan. Dette er i bund og grund ikke en helt skæv konklusion, men hvor det går glat, er når Skov koger dette ned til at asocial adfærd er blevet gjort muligt under det liberale verdenssyn.
Skilsmisse bliver derfor udlagt som en grundlæggende asocial adfærd, hvilket jeg ikke kan se at Skov på nogen måde kan retfærdiggøre. Skilsmisse kan skyldes mange ting, og en manglende respekt eller forståelse for den sociale sammenhæng kan ikke forklare dem alle. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ikke kan forklare størstedelen af skilsmisser.
Desuden kan jeg ikke se hvordan Skovs ideologiske løsningsmodel er anderledes end de neoliberale og nationalkonservative, som Skov bruger de første 2/3 af bogen på at tale imod.
De nationalkonservative vil i høj grad kunne tilslutte sig Skovs sociale og kulturelle konservatisme. Den eneste forskel jeg kan ser er, at personer som Viktor Orbán har sit fokus på den internationale scene, men at dette focus alene kan begrundes i et verdenssyn lig det Skov advokerer. Forskellen på Skov og de nationalkonservative er derfor ikke ideologi eller politik. Forskellen ligger alene i fokusområde.
Den mesterlige debatbog om fremtiden for det fremtidige borlige projekt, manifisterede sig aldrig rigtigt i min læsning.
Den grundlæggende tese for Skovs bog er, at centrum-højre fløjen i dansk politik har tabt den røde tråd. Partierne i den borglige blok har mistet kontrollen, og partierne er derfor brudt ud i neoliberale teknokrater eller i populistiske nationalkonservative. Ifølge skov er derfor to højrefløje, én der forstår politik men ikke folket, og én der forstår folket men ikke politik.
Skovs projekt er derfor at skabe et borgerligt projekt der kan forstå både folket og politik.
Skovs gennemgang af historien om borgerligheden er som sådan fin, og hans historiske analyse danner et fint grundlag for den fremadrettede undersøgelse af det moderne politiske landskab i Vesten. Om end Skovs historiske gennemgang efterlod mig med tanken, om der reelt er et borgerligt projekt at fortsætte. I Skovs gennemgang virker det mere til, at borgerligheden som samlingsideologi mere er et udtryk for en historisk anormalitet, end at borgerligheden er udtryk for en fælles ideologisk front på den politiske højrefløj.
Den kritik som Skov har af både de neoliberale og nationalkonservative er også stærk og kommer rundt om de mest relevante emner for begge ideologiske retninger.
Men hvor bogen begynder at falde fra hinanden er i Skovs konklusion, der også tjener som manifest for Skovs fremtidsvision. Hele bogen bygger op til Skov, der som en anden John Galt, kommer med sine politiske grundtanker i en ustoppelig monolog.
Grundlæggende baserer Skovs løsning sig på, at vi skal returnere vores politiske forståelse til en nærmest aristotelisk konservatisme, en konservatisme hvor en hver ting har sin plads, en hver person lige så, og civilsamfundet og borgerbevidstheden er centrum for vores politiske og sociale epistemologi.
Dette er dog ikke særligt overbevisende, da Skov i udlægningen af sin politik oftest drager forsimplede konklusioner, og oftest baserer sin analyse på en komplet misforståelse af data. Ofte hopper Skov også over hvor gærdet er lavest, og peger på at materielle politiske handlinger der går imod Skovs ideer, er bundet i en nærmest sociopatisk forkastelse af civilsamfundets dyder.
For eksempel nævner Skov skilsmisser og hvordan det neoliberale samfunds individualisme har muliggjort skilsmisse på et ideologisk plan. Dette er i bund og grund ikke en helt skæv konklusion, men hvor det går glat, er når Skov koger dette ned til at asocial adfærd er blevet gjort muligt under det liberale verdenssyn.
Skilsmisse bliver derfor udlagt som en grundlæggende asocial adfærd, hvilket jeg ikke kan se at Skov på nogen måde kan retfærdiggøre. Skilsmisse kan skyldes mange ting, og en manglende respekt eller forståelse for den sociale sammenhæng kan ikke forklare dem alle. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ikke kan forklare størstedelen af skilsmisser.
Desuden kan jeg ikke se hvordan Skovs ideologiske løsningsmodel er anderledes end de neoliberale og nationalkonservative, som Skov bruger de første 2/3 af bogen på at tale imod.
De nationalkonservative vil i høj grad kunne tilslutte sig Skovs sociale og kulturelle konservatisme. Den eneste forskel jeg kan ser er, at personer som Viktor Orbán har sit fokus på den internationale scene, men at dette focus alene kan begrundes i et verdenssyn lig det Skov advokerer. Forskellen på Skov og de nationalkonservative er derfor ikke ideologi eller politik. Forskellen ligger alene i fokusområde.
December 16, 2025
En imponerende, koncis og velargumenteret såvel som dokumenteret analyse af de iboende benspænd som blå blok døjer med. Liberalisme kontra konservatisme kontra nationalisme kontra populisme og hvordan der, de disse mange ismer til trods, ikke synes at være en klar og tydelig idé eller vision for et borgerligt Danmark, i sin egen ret og ikke blot i dets nuværende funktion, som opposition. Men samtidig også en bog der inspirerer til diskurs om hvad borgerlig filosofi og ideologi bør, eller kan være, og hvordan man tydeliggører dette i konkrete politiske udspil, som tør være ambitiøse i egen ret og ikke blot reagere på rød bloks politik eller være demonstrativt reaktionære og bedagede.
Glæder mig allerede meget til at genlæse denne genistreg!
Glæder mig allerede meget til at genlæse denne genistreg!
February 25, 2024
Må indrømme at jeg kun fik læst de første 50 sider. Så kunne jeg ikke holde ud at læse mere fra skabssocialdemokraten Egander Skov. Hans analyse af de vanvittigt overdrevne coronanedlukninger er intet mindre end en skændsel - især nu hvor alle ved, at Sveriges liberale og tillidsfulde tilgang var den rigtige. Egander Skov hoppede allerede i 2020 på Socialdemokratiets frygtinducerede limpind, og han er desværre ikke blevet klogere.
Jeg bliver nu nødt til at genlæse det første kapitel i Dennis Nørmarks 'Ufrihedens pris' som modgift efter det her kommunitære nonsens.
Jeg bliver nu nødt til at genlæse det første kapitel i Dennis Nørmarks 'Ufrihedens pris' som modgift efter det her kommunitære nonsens.
February 24, 2023
Virkelig skarp, dybdegående og nuanceret analyse af den ideologiske krise i det borgerlige Danmark. Jeg kan personligt kun skrive under på kritikken af den overbetoning af individualismen, som foregår i den liberale del af blå blok. Det er en tiltrængt analyse, som blå blok forhåbentlig vil tage ved lære af.
Den henvender sig klart mest til politisk interesserede.
Den henvender sig klart mest til politisk interesserede.
October 7, 2022
Man skal nok være temmelig interesseret i idehistorie for at synes det er fedt. Ingen relevans for reel handling.
October 12, 2022
Pligtlæsning for det borgerlige Danmark og højst anbefalelsesværdig for den ikke-borgerlige der vil forstå dansk borgerlighed.
October 13, 2022
Ganske velskrevet og noget mere interessant læsning end de øvrige borgerlige debatbøger, der er udkommet de seneste år.
October 13, 2022
Christian Egander Skovs 'Borgerlig krise. Det ideologiske opbrud i blå blok' er en god bog,, ja endog en rigtig god bog, som bør være af interesse for alle politisk interesserede, uanset om man er borgerlig eller ej. Læs den hvis du interesserer dig for dansk politik, dansk politisk historie og/eller konservatisme.
Dels handler ES’ bog ikke snævert om blå blok og borgerlig ideologi. Den er også en politisk samtidsdiagnose og en analyse af centrale politiske og sociale problemstillinger i nutidens Danmark. ES baserer ES sin analyse på et både omfattende og dybt kendskab til det borgerlige Danmarks politiske historie, der jo, hvad enten man vil det eller ej, er del af vores allesammens Danmarkshistorie. Dels har han en række frugtbare analytiske greb med sig i værktøjskassen, der gør hans analyser interessante og givende at læse for alle, der beskæftiger sig med dansk politik i nyere tid.
Endelig er ES ualmindeligt velskrivende, og er ikke bange for at benytte både populærkulturelle referencer, malende billedsprog, vandede vittigheder og subtile fornærmelser for at slå sine pointer fast. Det er derfor mestendels en fornøjelse at læse hans bog, hvad enten man så er enig i de konkrete konklusioner eller ej.
ES retter i det meste af bogen primært sit kritiske blik mod “sine egne”, dvs. konservative og liberale af forskellig afstøbning, og forholder sig kun henkastet og i regibemærkninger til venstrefløjen og Socialdemokratiet. Men politik både forudsætter og fordrer uenighed, ikke blot internt, med ens egne politiske bonkammerater, men også med ens politiske modstandere. Det er derfor befriende, at ES i det sidste kapitel lidt mere eksplicit tager bladet fra munden, og klart melder ud, at han trods sin ofte skarpe kritik af den borgerlige fløj selv er del af denne fløj, og ikke er, og ikke bør læses som, venstreorienteret. Det giver lyst til at diskutere videre med ES, både analytisk OG politisk, også efter man har lukket hans glimrende bog.
Derudover er jeg ret sikker på, at ES' position med en vis ret, og formodentlig lidt overraskende for forfatteren selv, kan beskrives som en form for modificeret og opdateret hegelianisme. Mere præcist mener jeg, at Egander Skovs eget positive bud på et nutidigt borgerligt projekt, som beskrevet i kapitel 5 i 'Borgerlig krise', et ret langt stykke af vejen svarer til Hegels redegørelse for sædeligheden i 'Retsfilosofien'. Men det er en lidt længere historie, som jeg forhåbentlig får tid og plads til at udfolde andetsteds.
Dels handler ES’ bog ikke snævert om blå blok og borgerlig ideologi. Den er også en politisk samtidsdiagnose og en analyse af centrale politiske og sociale problemstillinger i nutidens Danmark. ES baserer ES sin analyse på et både omfattende og dybt kendskab til det borgerlige Danmarks politiske historie, der jo, hvad enten man vil det eller ej, er del af vores allesammens Danmarkshistorie. Dels har han en række frugtbare analytiske greb med sig i værktøjskassen, der gør hans analyser interessante og givende at læse for alle, der beskæftiger sig med dansk politik i nyere tid.
Endelig er ES ualmindeligt velskrivende, og er ikke bange for at benytte både populærkulturelle referencer, malende billedsprog, vandede vittigheder og subtile fornærmelser for at slå sine pointer fast. Det er derfor mestendels en fornøjelse at læse hans bog, hvad enten man så er enig i de konkrete konklusioner eller ej.
ES retter i det meste af bogen primært sit kritiske blik mod “sine egne”, dvs. konservative og liberale af forskellig afstøbning, og forholder sig kun henkastet og i regibemærkninger til venstrefløjen og Socialdemokratiet. Men politik både forudsætter og fordrer uenighed, ikke blot internt, med ens egne politiske bonkammerater, men også med ens politiske modstandere. Det er derfor befriende, at ES i det sidste kapitel lidt mere eksplicit tager bladet fra munden, og klart melder ud, at han trods sin ofte skarpe kritik af den borgerlige fløj selv er del af denne fløj, og ikke er, og ikke bør læses som, venstreorienteret. Det giver lyst til at diskutere videre med ES, både analytisk OG politisk, også efter man har lukket hans glimrende bog.
Derudover er jeg ret sikker på, at ES' position med en vis ret, og formodentlig lidt overraskende for forfatteren selv, kan beskrives som en form for modificeret og opdateret hegelianisme. Mere præcist mener jeg, at Egander Skovs eget positive bud på et nutidigt borgerligt projekt, som beskrevet i kapitel 5 i 'Borgerlig krise', et ret langt stykke af vejen svarer til Hegels redegørelse for sædeligheden i 'Retsfilosofien'. Men det er en lidt længere historie, som jeg forhåbentlig får tid og plads til at udfolde andetsteds.
July 25, 2024
Christians analyser af dansk politik er altid spot on og med historisk kontekst. Hvis man også går og er lidt bekymret for det borgerlige Danmark og mangler indsigt i hvad fanden der egenligt foregår - så læs endelig!!
Displaying 1 - 13 of 13 reviews