Freja lever et helt stilfærdigt liv, sådan som hun foretrækker det. Hun bor i en almindelig lejlighed, går på et almindeligt universitet og har almindelige interesser. Men da den småskøre opfinder Elias flytter ind ved siden af og straks forårsager en eksplosion, bliver Frejas ellers så normale liv helt bogstaveligt vendt på hovedet med et brag.
Eksplosioner er nemlig ikke det eneste, Elias har talent for. Han har opfundet en nøgle, der kan åbne en portal ind til en verden befolket af uddøde dyr. Der er bare én ting, menneskene ikke ved. Dyrene er ikke små, nuttede, viljeløse væsener. De er vilde, de er kloge, og de er udspekulerede!
Begyndelsen af bogen er virkelig god, nervepirrende, sjov og underholdende. Jeg blev suget ind I bogens handling allerede i de første linjer. Men da historien blev fortalt fra dyrenes synsvinkel synes jeg, at spændingen faldt en del.
Jeg var mest vild med de passager, der er fortalt fra Frejas synsvinkel. De er mere underholdende, sjov og nervepirrende. Der er levende beskrivelser af omgivelserne, hans helt unikke bil og hjem mm. De er helt vidunderlige.
Bogen bliver en anelse belærende mht menneskets ugerninger. Jeg tror desværre, at de unge læsere falder lidt af i svinget. Men jeg er helt vild med konceptet med nøglen, fortiden og alt den seje magi ( opfindelser) Jeg er vild med Elias, hans personlighed og alle hans opfindelser.
Det var måske ikke lige den bog jeg selv ville vælge at læse, men jeg kunne godt lide den på nogen områder. Når jeg først fandt mig selv fanget af stemningen så kunne jeg virkelig godt lide den, jeg læste den for at skrive notater sammen med mine venner og den var derfor sjovere at læse end hvis jeg havde gjort det alene. Jeg var dog ikke så glad for hovedpersonen, hun var lidt for "perfekt" til at være et rigtigt menneske, men jeg syntes stadig at det var en fængende idé, som er også er meget vigtig at sætte fokus på denne dag i dag. Jeg syntes at den var god at læse, med et vigtigt fokus på de dyrearter der er i dag på jorden og dem der har været her tidligere. 3/5 ✨
Plottet er virkelig originalt, veltænkt og naturvidenskabelig. Man lærer en del om uddøde dyr, og jeg har fornemmelsen af, at der ligger grundig research bag. Historien er visse steder sjov og meget underholdende, og jeg er især fascineret af beskrivelserne af Elias, hans personlighed, hans fantastiske og magiske opfindelser og hele hans tilgang til livet. Men der er noget omkring Freja og Elias alder der ikke virker for mig. De er voksne og går på universitetet, men de fremstår i deres handlinger langt yngre, og jeg tror det ville have virket bedre for mig, hvis de var på alder med målgruppen nemlig mellemtrinet. Da fortællervinklen skifter til dyrene taber historien mig lidt - der er for mange synsvinkler, man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på de forskellige dyr og der er for mange gentagelser omkring de farlige og forfærdelige mennesker. Jeg savner mere dybde i Frejas karakter og på nogle af dyrene. Men langt hen ad vejen er det her en fantasifuld og original historie der giver stof til eftertanke, og jeg er vild med idéen om at besøge fortiden på denne måde.
Bogen handler om Freja som har et normalt liv indtil hun møder opfinderen Elias. Han har opfundet en nøgle der fører til en verden beboet af dyr som er uddøde.
Elias får en ide om, at han vil bringe nogle af dyrene tilbage.
Men dyrene hader mennesker og har planer om at udrydde menneskeheden.
Jeg synes bogen var god nok, men jeg synes godt bogen kunne have haft lidt mere kamp i. Fx afslutning hvor bogen lægger op til et kæmpe opgør og så slutter bogen. Jeg kan bedst lide når en bog slutter helt, og ikke en hvor man skal vente til næste bog for at få at vide hvad der sker.
Bogen skifter mellem at fortælle fra flere personers side, det kan jeg ikke så godt lide, men det er jo bare sådan jeg har det. Måske kan du godt lide når der er flere fortællere?
En anderledes og spændende bog, hvor dyrene også har en stemme og historien får dermed 2 vinkler. Elias har opfundet mange mærkelige ting heriblandt en nøgle, som kan åbne portaler til fortiden og Freja rejser med ham igennem, hvor de møder uddøde dyrearter, som opdager Elias opfindelse og derefter laver deres helt egen agenda. En meget fascinerende læseoplevelse og må indrømme at jeg er noget spændt på efterfølgeren og hvordan det hele udvikler sig. Den er skrevet i et letlæseligt sprog og henvender sig til unge læsere. Der er meget flotte illustrationer i bogen og bagerst en uddybende viden om de uddøde dyreracer fra bogen.