Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter.
I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?
Historien strækker sig over cirka tre årtier, og vi følger Angelica fra sine unge år, opvokset hos plejeforældrene i arbejderklassen i København, til hun bliver Europas rigeste kvinde og når en moden alder. Hendes liv er fyldt med begivenheder, der tager hende rundt i verden.
Angelica giver sin datter til sine egne plejeforældre, da hun ikke selv har mulighed for at tage sig af hende. Hun tænker konstant på Stella, og efter flere år bliver det endelig muligt for hende at hente datteren hjem, så de kan bo sammen. Det er svært for Stella at tilpasse sig de nye omgivelser, hvilket bekymrer Angelica. Men med tiden bliver det bedre, og de to begynder at hygge sig og grine sammen. Angelica begynder også selv at tage sig af sin datter, og giver nogle gange barnepigen fri, hvilket gør dem begge godt.
Angelicas store kærlighed rettes mod diamantmineejer Adolf Goertz, selvom han ikke gengælder hendes følelser. De bliver dog bedste venner, og deler alt sammen, som et ægtepar ville gøre. De er meget knyttede til hinanden, og det kunne have været det perfekte ægteskab, Angelica drømte om, hvis Adolf havde været interesseret. Desværre sker det aldrig. Det er Adolf, der efterlader hende millionerne samt det engelske palæ, penge som hendes kommende ægtemænd kommer til at nyde godt af.
For Angelica handler livet kun om at blive et kendt ansigt i velhaverkredsene. Hun indgår en kontrakt med rigsgreve Carl Valdemar Sponneck. Han er dybt forgældet, og hun tilbyder ham ægteskab for, at hun kan få hans grevetitel. Udadtil skal de leve som ægtefolk, men indenfor husets 4 vægge, bor de på hvert sit værelse, og har ikke meget med hinanden at gøre. Men hun opnår den grevinde titel, hun drømte om, og han lever i sus og dus. Da dette ægteskab slutter, gifter Angelica sig med den unge rytter William Ewans af adelig herkomst. Endnu en mand med en fin titel. Det viser sig dog hurtigt, at William både lyver om sin titel og sit navn, og er enorm dygtig til at bruge Angelicas penge. Så meget, at hun til sidst må sælge sit palæ i London.
Angelica stræber hele livet efter rigdom og andres accept som en fin og rig dame. Hun bliver Europas rigeste kvinde, men bliver aldrig rigtig lykkelig eller får andres accept. Hun bliver gift tre gange, men ingen af ægteskaberne er lykkelige. Det eneste, der gør hende lykkelig, om man kan kalde det det, er hendes datter Stella og hendes bedste ven Adolf, der dør alt for tidligt. Historien er spændende, men også ret trist. Angelica får alt, hvad hun ønsker, men vejen dertil er trist og ensom.
Jeg elsker at læse historier, der er baseret på virkelige hændelser, og den nye viden er som altid spændende. I øvrigt synes jeg også, at det er en meget smuk forside og en perfekt titel.
Докуроман о реальной женщине, Ангелике Пьерри Буркхардт Гертц фон Споннек Майер Эванс, которая родилась в страшной нищете, потом родила внебрачного ребенка от случайного графа, окрутила туповатого сына фабриканта, уехала с ним в Южную Африку, развелась, работала в борделе, где познакомилась с туберкулезным золотопромышленником, вышла за него замуж, унаследовала дома и миллионы, но даже после этого не перестала судорожно выходить замуж, пока не спилась в той же нищете, в которой выросла.
Понятно, что Роструп хотела вот это всё – феминистическое письмо, обретение голоса, судьба женщины в эпоху социального перелома – но по итогу все равно вышла история о том, как женщина тридцать лет играет в лотерею тем местом, которое для этого не очень предназначено.
Henriette Rostrup har skrevet bogen om grevinde Angelica Evans med det eventyrlige liv, der næsten lyder for dramatisk til at være sandt - fra fattig opvækst til en af Europas rigeste kvinder, fra en ung pige, der "kommer i ulykke" til high society i London og København i begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er elementært spændende og velskrevet, men dog for lang - der er perioder, hvor der godt kunne være skrevet op for tempoet, så den ikke endte på de imponerende 658 sider.
Rigtig fin bog, der gav et rigtig fint perspektiv på en historisk figur. Fin fortælling. Min oplevelse er dog, at bogen vil lidt for meget, og samtidigt ikke rigtigt kommer i dybden med de ting der er med. Det gør at bogen bliver lidt til den lange side - altså, læseoplevelsen.
Skulle være skåret ned til 2/3 dele. Mange gentagelser og frygtelig irriterende og selvoptaget hovedperson. Jeg måtte opgive at læse den færdig, så jeg læste kun 2/3.
Fantastisk velskrevet bog. Sproget er så flydende at man bliver revet med og slet ikke kan lægge den fra sig igen. Kan sagtens læses igen når jeg har glemt den om et par år.
Angelica Evans (Grevinden af Bagsværd)levede et liv, der overgår de fleste eventyr. Fra plejebarn i Københavns arbejderkvarter til grevinde og en af Europas mest velhavende kvinder, for til sidst at ende som pantelåner på Vesterbros torv. En særdeles kulørt og underholdende biografisk roman.