Uden for velhaverreservatet DEN FRIE VERDEN lever de fattige, de desperate, den billige menneskelige arbejdskraft.
Loa er vokset op midt inde i smørhullet med store mansions, frugtsmoothies fra egen avl, sexpositivitet og yogatrænede forældre med protestantisk arbejdsmoral og god pH-balance. Og som en kolerisk mormor, der i ny og næ vågner fra sin periodiske dvale og fremfører en vred politisk monolog, inden hun igen forsvinder ind i søvnen.
Sammen med sin bedste ven, Silvio, forholder Loa sig lykkeligt indifferent til, hvordan verden mon ser ud på den anden side. Indtil grænsekrydseren Esso kommer ind i deres liv.
DEN FRIE VERDEN er en first-world tragedie om værdiernes uendelige lethed, og hvor nemt vi glemmer alt andet end – os selv.
This book is really excellent! Not sure why I’m not giving it five stars, actually. Maybe I change my mind by the end of writing this 😊
I’ve started reading a lot of Danish literature lately. In order to relate to a. Community of writers and critics literally living in my neighborhood. To ground myself here where I’ve actually lived for a very long time now.
Lone Aburas’ book is, however, in its content highly global and certainly not locally grounded. (To be continued, interrupted by my son…)
Jeg kan godt lide at blive kastet på hovedet ind i et nyt samfund, men her savnede jeg uddybelse af samfundet, og altså meget mere worldbuilding.
Fortællingen lagde op til en stor kritik, men det var som om, den ikke blev gennemført helt, da jeg ikke vidste så meget om, hvad deres samfund gik ud på (andet end at de selvfølgelig var rige og elskede vitaminsmoothies). Men jeg kunne godt lide, at vi fik udstillet, hvor selviske og forkælede karaktererne (især hovedkarakteren) var.
Lone Aburas er sgu fed! lidt billig sluppet med en tynd worldbuilding, men jeg købte jo fortællingen alligevel, så rimelig vellykket? jeg er jo bare ret vild med scifi, når det kommer til stykket, så det her er ingen undtagelse. jeg kan godt lide, hvordan romanen sætter to streger under, hvor langt oppe i *****, vi, nutidens mennesker, har vore hoveder.
ps: jeg tror, Ida Marie Hede har læst den her bog, før hun skrev Den første lidenskab?!
En fremtidsroman om vennerne Loa og Silvio, der lever et ubekymret rigmandsliv i “Den frie verden”. Indtil de møder grænsekrydseren Esso, som vender op og ned på deres verden. Jeg håber på en fortsættelse.
Personligt er jeg ikke udpræget fan af bogen. Den har gode budskaber og tanker bag den, men jeg synes ikke den er veludført. Bogen kritiserer klassesamfund, og den måde mennesker behandler hinanden. Dette ses tydeligst da hovedpersonen Loa er selvcentreret og træffer kun valg til fordel for hende selv. Det er godt da den på den måde trækker tråde til virkelige problemstillinger, som vi skal have fokus på i samfundet i dag. Desuden er der også en hentydning til klimaforandringer, da bogens samfund er bygget på at verden er ved at gå under. Dele af befolkningen er flyttet til Mars, da større områder af Jorden er ubeboelige. På den måde kritiserer Aburas ikke kun den menneskers opførsel, men vores omgivelser. Min begrundelse for ikke at kunne lide bogen baserer jeg i den forvirring jeg oplevede gennem hele bogen. Man får ikke en ordentlig introduktion til hvor og hvornår bogen finder sted. Dette gør det svært at følge med, og svært at fokuserer på handlingen. Man får kun bider af information om miljøet i løbet af bogen, og man kan ikke danne overblik over hvordan samfundet hænger sammen. En bog der foregår i et ukendt miljø, kræver dybdegående miljøbeskrivelser, hvilket Aburas ikke formår at bringe. Desuden mener jeg at der ikke er en sammenhængende handling, men handlingen fremstår tilfældig. Bogen virker ikke gennemarbejdet, og det føles som om Aburas ikke har haft nogen plan for hvad hun ville med bogen, udover tematikkerne. Jeg synes b.la. det er lidt underligt at Loa og Esso vælger at flytte ud på Lennos ranch i en periode, selvom de ikke kunne lide ham. Dette leder mig videre til mit næste punkt: karaktererne. Normalt vil man sympatisere med hovedpersonerne, men jeg synes de virker flade. Der er, efter min mening, ingen dybde i karaktererne eftersom de foretager sig valg der ikke giver mening ift. Deres relationer. Igen referer jeg til Loa og Esso der flytter på Lennos ranch selvom de ved det sårer Silvio, og Loa egentlig ikke kan lide ham. Alt i alt vil jeg ikke give bogen mere end 1 ud af 5 stjerner, og den eneste grund til den ene stjerne er at bogen beskæftiger sig med relevante problemstillinger. Jeg synes ikke bogen er værd at læse, og jeg vil ikke anbefale den til nogen på grund af manglen på sammenhæng i handlingen og det forvirrende miljø.
God og vild fremtidshistorie. Lone Aburas skildrer rigtig godt den fremtidige menneskerace. Og deres liv. Jeg savner lidt fokus på deres omgivelser og de verdener de lever i. Man skal skabe mange billeder i sit eget hoved. Omvendt er historien virkelig morbid morsom.