Förtidspensionerade läkarsekreteraren Anne-Maj Mortensen bor i den danska småstaden Nykøbing Själland. Där tillbringar hon en stor del av sin tid tillsammans med dottern Iben, barnbarnet Didi och taxen Mortensen den tredje. Varje fredag volonterar hon på den lokala loppisen, liksom många andra pensionärer i området. Men när en av volontärerna, en äldre herre vid namn Helmer, plötsligt avlider börjar saker hända i den lilla staden.
Kort efter begravningen bestämmer sig Anne-Maj för att bjuda hem Helmers änka Vips på middag, men när den gamla damen inte dyker upp anar Anne-Maj oråd. Hon bestämmer sig för att gå hem till Vips, och finner henne liggandes på soffan i vardagsrummet, död ... Polisen menar att det är av naturliga orsaker, men Anne-Maj är inte så säker på det och börjar själv utreda dödsfallen. Och snart visar det sig att hennes magkänsla hade rätt – det är mord hon utreder.
"Loppismysteriet" är första delen i den mysiga deckarserien om Anne-Maj Mortensen.
"Loppismysteriet" är den första boken i Anna Grues kriminalserie om pensionären Anne-Maj Mortensen, som med stort engagemang lägger sig i polisens utredningar i fridfulla Nykøbing på Själland.
Anna Grue (f. 1957) är en av de mest lästa danska deckarförfattarna och har bland annat skrivit böckerna om Dan Sommerdahl, som också har blivit TV-serien Morden i Helsingör. Anna älskar själv mysdeckare, inte för långa, inte för blodiga, inte för sorgliga. Den sortens böcker man hittar i sommarstugor och läser framför öppna spisen eller ute i hängmattan. En sådan bestämde hon sig för att skriva, och serien om Fru Mortensen föddes.
Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom for fremragende debut. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom Dybt at falde, som er første bind i Dan Sommerdahl-serien. Bind to, tre og fire, Judaskysset, Kunsten at dø, og Den skaldede detektiv, fulgte i 2008, 2009 og 2010. I 2011 udkom Anna Grues novellesamling De andre, som i 2012 blev efterfulgt af bind fem i serien om Dan Sommerdahl. Et spørgsmål om penge. Romanerne om Dan Sommerdahl er solgt til udgivelse i syv lande, heriblandt Tyskland, Frankrig og Italien.
Ein sehr ruhiger und gemütlicher Krimi - eben ein Hygge-Krimi. Mir hat er sehr gut gefallen. Spannung war nicht wirklich vorhanden, aber das erwarte ich auch nicht, wenn ich einen solchen "Hygge-Krimi" lese. Dafür war die Handlung aber unterhaltsam mit liebenswerten und auch etwas schrulligen Charakteren.
Folk sammenligner denne bog med Agatha Christie og jeg forstår overhoved ikke sammenligning andet end en lidt ældre enlig kvinde, der blander sig i mordefterforskninger. Udførelsen derimod er lang fra hinanden, hvilket gør sammenligning misvisende; Agatha Christie er dronningen af krimi og kan lave fantastiske plot med masser af små og raffinerede hints, der ofte virker åbenlyse, når man så endelig bliver gjort opmærksom på dem. Kvaliteten i denne bog er ikke den samme. Det er nemt at regne morderen ud, selvom du egentlig ikke rigtig får nogle spor, så du kan gætte med. Anne-Maj har ganske vist sine øjeblikkes morsomheder, men modsat Miss Marple, er hun egentlig ikke klogere end politiet og laver ufattelig dumme fejl. En sand amatør, der kan have sin charme, når hun lader sig rive med af sine fordomme fra krimibøger, men jeg bliver samtidig også irriteret på Anne-Majs bedrevidende og meget nedladende opførelse mod alle om det så er madlavning, opstilling af bøger i genbrugsen eller mordopklaring. Samlet set, så er det da en til tider morsom bog, der har en hyggelig atmosfære takket være genbrugsbutikken i et sommerhusområde, men krimidelen er rent faktisk ret tam.
Das ist das erste Buch, das ich im Zuge der Kooperation mit dem Saga Egmont Verlag lesen durfte. Und ich habe mir gewünscht, dass das hier ein absolutes Jahreshighlight wird, das ich abfeiern kann, damit die Kooperation positiv beginnen kann. Schade, aber das läuft dann jetzt doch leider ein bisschen anders ab. Mich konnte dieser Krimi leider nicht ganz überzeugen.
In dieser Rezension herrscht Spoilergefahr. Ich gebe mir Mühe, nicht zu viel zu verraten, aber das ist leider nicht einfach.
Beginnen wir mit der Idee, die ich eigentlich für vielversprechend halte: Die Seniorin Anne-Maj arbeitet ehrenamtlich in einem Trödelladen, kocht viel und hat eigentlich ein ganz gemütliches Leben. Bis sich eine Reihe von Todesfällen im Zusammenhang mit dem Trödelladen ereignet. Und weil die Polizei die Fälle nicht ernst nimmt, beginnt sie selbst zu ermitteln... Die Umsetzung halte ich aber für nicht ganz so gut gelungen. Allein schon mit den Morden hatte ich meine Probleme. Die wirken auf den ersten, zweiten und dritten Blick natürlich. Ist halt blöd gelaufen, dass so viele Mitarbeiter:innen des Trödelladens gleichzeitig sterben, aber da dieser von Senior:innen am Laufen gehalten wird, jetzt auch nicht so unwahrscheinlich. Dass sich Anne-Maj so an ihrem Verdacht festklammerte, dass diese Menschen ermordet wurden, war für mich nicht nachvollziehbar. Hier hätte ich mir klare Indizien gewünscht, die über ein Bauchgefühl hinausgehen. Denn da schlage ich mich klar auf die Seite der Polizisten: Wenn es keine Beweise für einen Mord gibt, braucht es keine Mordermittlung. Anne-Maj sieht das anders, betreibt Telefonterror, ignoriert alle Anweisungen von den Polizisten, verhält sich leichtsinnig und begibt sich offensichtlich in Gefahr.
Auch mit Anne-Maj konnte ich mich nicht anfreunden. Klar, Protagonist:innen müssen nicht immer sympathisch sein. Aber Anne-Maj nervte mich irgendwann einfach nur noch. Ich nahm sie als sehr eingebildet wahr. Sie hielt sich einfach so offensichtlich für etwas Besseres, dass es mir wehtat. Ich glaube, dass Anne-Majs Einstellung auf uns Leser:innen witzig wirken soll. Bei mir ist das aber leider nicht angekommen.
Positiv hervorheben möchte ich die liebevolle Beschreibung der Nebenfiguren und der Umgebung. Gerade Anne-Majs Familie habe ich ins Herz geschlossen und ihre Enkeltochter hat mich dazu gebracht, weiterzulesen. Anne-Majs Hund ist goldig beschrieben und im Trödelladen würde ich gerne auch ein bisschen stöbern. Vor allem in der Buchabteilung natürlich.
Mein Fazit? Schade, da hatte ich mehr erwartet. Es gibt einige ganz nett beschriebene Stellen, aber mit der Protagonistin wurde ich nicht warm
G‘schaftige MTA im Vorruhestand arbeitet in einem Charityshop, duldet wenig Widerspruch und löst bedächtig Mordfälle.
Also direkt spaaaannend ist es nicht. Aber ich mag diese inneren Monologe, die Selbstüberschätzung und die kleinen gekränkten Eitelkeiten. Und Rauhaardackel sowieso :)
Den var sjov og spændende og anderledes! Elsker at hovedpersonen var en pensionist og arbejdede i en genbrugs, som er et af de steder jeg elsker allermest!
Ein stinklangweiliger Krimi in dem es überwiegend ums Essen und essen kochen geht. Und weitere belanglose Detail im Leben einer Rentnerin 😅 Bestimmt was für alte Leute die sich nicht aufregen dürfen. Mein Fall war dieses Buch nicht.
Og kære forfatter: Skriv aldrig en roman i nutid. Det er et billigt stilistisk trick, som i længden kun virker irriterende. Nutid kan til nød bruges til at gøre en scene dramatisk; men når alt står nutid, kommer det til at virke som et overeksponeret fotografi.
Das war ganz nett! Ich war gut unterhalten, es hatte aber auch ein paar Längen. Es war jetzt auch kein krasser Plottwist am Ende, da ich Täter*in schon vorher im Verdacht hatte. Aber ist auf keinen Fall ein schlechtes Buch, es plätschert halt eher ein bisschen vor sich hin, als dass es einen total auf die Folter spannt.
Jeg er vild med omdrejningspunktet i bogen om, at der sker mystiske dødsfald blandt de frivillige i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland. Men derefter mangler jeg spænding i bogens handling, og jeg synes faktisk at kriminalromanen til tider er ret kedelig læsning. Derudover synes jeg, at mange af bogens personer er decideret irriterende, især hovedpersonen Anne-Maj. Men jeg er hellere ikke normalt den store krimifan, så tag denne anmeldelse med et gran salt. Dog har det være en fin hyggebog her i min påskeferie.
Fin lille krimi. Dejligt at læse om mennesker i deres sensommer. Jeg kan for min dyd ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog med en pensioneret kvinde i hovedrollen. Forfriskende at få et indblik i livet for kvinder i alderen 60 - 80 år.
Luin kirjan tanskaa oppiakseni, hyväntahtoinen dekkari, vaikka kierrätyskeskuksessa kupsahteli väkeä vähän väliä. Kirjan kansi hymyilytti, korissa oli kutimet, kirja, tabletti ja punaviinipullo, samanlainen kori voisi olla minullakin. Suurennuslasia en vielä tarvitse, enkä ole salapoliisiksi ryhtymässä, aivan liian jännittävää meikäläiselle. Pystyin samaistumaan kirjan päähenkilöön, mutta hänen keittiöinnostustaan en jaa. Myös karkeakarvainen Mortensen antoi älykkään vaikutelman. Hyvän tahdon kirja. Lisämainintana vielä: ensimmäinen Kööpenhaminan kirjastosta lainaamani kirja, kirjastossa ei ole kirjastokorttia, vaan kirjat lainataan henkilötunnuksella.
Treig i begynnelsen, bedre mot slutten. Prakteksempel på hvordan skrive en hovedperson som er vanskelig å like, men som man likevel har lyst å lese om.
”Mysteriet i Genbrugsen” skrevet af Anna Grue er en kriminalroman som jeg fik tilsendt fra Tales.dk. På Tales.dk kan du købe bøger, spil og gaver. ”Mysteriet i Genbrugsen” er, udover at være en krimi, vanvittig morsomt skrevet.
Hovedpersonen er Anne-Maj Mortensen, en lidt buttet, pensioneret lægesekretær i 60`erne. Anne-Maj er frivillig i den lokale genbrugsbutik ”Genbrugsen”. Anne-Maj har altid været alene med sin nu 40-årige datter Iben.
Nu bor hun alene med den ruhårede gravhund Mortensen D. 3. Hver søndag kommer Iben og hendes 10-årige datter Didi hjem til Anne-Maj til middag og en snak om alt hvad der falder dem ind. Allermest Anne-Maj nysgerrighed på andre menneskers liv.
En nysgerrighed, der snart får Anna-Maj til at undre sig over nogle underlige dødsfald blandt Genbrugsens frivillige medarbejdere. Godt nok er medarbejderne i den ældre ende af befolkningen, men det er alligevel mærkeligt, med de der dødsfald, synes Anne-Maj.
Anne-Maj kan ikke glemme sin mistanke og henvender sig til betjenten Anders Hall. Anders lyder dog ikke som om han tager Anne-Majs henvendelse helt alvorligt. Han mener at Anne-Maj overreagerer. Anne-Maj beslutter sig for at, hvis ikke Anders vil høre på hende, så må hun selv gå i gang med at efterforske dødsfaldene og skaffe nogle beviser.
Anne-Maj er vanvittig nysgerrig og har et gå-på-mod helt udover det sædvanlige. Det betyder også at det lykkes hende at komme mere end tæt på mennesker som hun ellers aldrig ville komme i nærheden af. Undervejs lykkes det Anne-Maj at risikere sit eget liv, da hun kommer lidt for tæt på sandheden.
Samtidig har Anne-Maj sideløbende kampe i Genbrugsen for at vinde en plads i det ganske særlige hierarki der hersker i den lille genbrugsbutik. ”Mysteriet i Genbrugsen” er, som Anna Grue selv siger, en rigtig hyggekrimi.
Plottet var temmelig overraskende. Der er ingen tvivl om at Anna Grues forfatterskab er i en ganske særlig liga. Men trods manglen på spænding så hyggede jeg mig gevaldigt i selskab med Nykøbing Sjællands egen Miss Marple aka Anne-Maj Mortensen.
Jeg har læst de fleste af Anna Grues bøger i serien om Dan Sommerdahl, som nu også er blevet filmatiseret. Bøgerne om Dan Sommerdahl er bestemt i en helt anden genre end Anne-Maj Mortensen. Ikke desto mindre, vil jeg glæde mig til at læse endnu mere om den elskelige Anne-Maj Mortensen.
”Mysteriet i Genbrugsen” er hyggelig og ublodig og giver en vanvittig morsom beskrivelse af de karakterer der huserer i Genbrugsen og omkring Anne-Maj Mortensen generelt. Både hovedpersonen og de fleste øvrige karakterer er aldrende.
Ja Karaktererne kunne såmænd være taget direkte ud af den virkelige verden, så troværdige er personerne. Faktisk synes jeg at det er overordentligt forfriskende at forfatteren er i stand til at skrive overraskende og nyt.
”Mysteriet i Genbrugsen” kan bestemt anbefales til dem der normalt ikke er til de mest indviklede, blodige, spændingsfyldte og grusomme krimier. Den giver bestemt et godt og troværdigt billede af menneskelige relationer. ”Mysteriet i Genbrugsen” er absolut en let læst krimi og får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Bei Cosy Crime stelle ich mir immer die Frage, wer von diesem Genre eigentlich bedient werden soll: Sind es die klassischen Krimi-Leser/innen? Oder ebenjene Leser/innen, die eigentlich so überhaupt nichts mit dem Genre zu tun haben wollen?
Anne Grue nimmt uns mit in das verschlafene Odsherred, Dänemark. Doch die Idylle trügt: Es dauert nicht lange, bis im Umfeld des kleinen Trödelladens mehrere Rentner/innen zu Tode kommen. Anne-Maj, Hundebesitzerin und passionierte Hobby-Köchin, selbst ehrenamtlich im Trödelladen tätig, nimmt die Ermittlungen schließlich selbst in die Hand.
Ich kann nicht behaupten, dass dieses Buch durch Spannung besticht: Selbst über die Länge des Buches wird nicht ganz klar, ob es lieber ein Ausflug in die kulinarischen Vorlieben unserer Rentnerin, oder aber ein Whodunnit in Light-Version werden möchte. Einige Stellen hatten so ihre Längen, wirkten vielleicht sogar etwas aus dem Rahmen gefallen, ob der doch mitunter schrullig anmutenden Hauptfigur. Gleichzeitig sind es aber diese Figur und ihre Weggefährt/innen - die Enkelin, die oft sehr trocken kommentiert; die Tochter, die nicht ganz die Erwartungen der Mutter erfüllt, dennoch Unterstützung ist; die bunte Mischung von durchaus betagten Menschen, mit denen sie Tag für Tag im Trödelladen ihre Zeit verbringt - die dieses Buch, auch wenn der Fall etwas braucht und hin und wieder in Vergessenheit gerät, doch irgendwie unterhaltsam gemacht haben.
Kein Buch, das bleibt, aber ein Buch, das über die Distanz durchaus Freude bereitet hat.
Et lille hygge-mysterie med tre mord i Nykøbing sjælland, hvor den ældre kvinde Anne-maj opklarer det hele uden politiets hjælp.
Hmm den kunne jeg meget godt lide, men jeg synes også det tog lidt tid at komme igennem, men det var måske bare mig der var lidt for distraheret af OL til at komme helt ind i historien. Det var jo ikke så dræbligt, som det jeg plejer at læse, men det er også dejligt med lidt forskelligt læsestof. Det her også min første mysterie bog på dansk, og det skræmte mig ihverfald ikke væk, og jeg skal igang med den næste bog i serien. Jeg synes den er super sød at læse fordi jeg kommer oppe i det område bogen er sat, fordi mine forældre har et sommerhus der oppe, så jeg kan genkende alt det de snakker om, som man normalt ikke kan hvis historie forgår i New York eller London, men nu her bare i lille Nykøbing Sjælland.
Også som side note synes jeg det er lidt sjovt at Anne-Majs datter hedder Iben fordi det gøre jeg jo også, så punkter har det været lidt forvirrende at se sit eget navn blive nævnt, men sku også meget sjovt heheh.
Mysteriet i Genbrugsen er lige det, den udgiver sig for at være. En hyggekrimi. Anne-Maj er efterlønner og frivillig i Genbrugsen. Hun er en fyldig kvinde, der har sine egne meninger om det meste, og gennem hendes øjne får vi skitseret mennesker som de er, især når de er i flok. Der er adskillige dødsfald i bogen, men den bliver aldrig voldsom. Det er et mysterie, mere end det er en krimi, og det er rigtig fint. Det er en bog, der kalder på en kop the i sofaen eller et tæppe i sommerhuset. Bogen minder mig om ugebladskrimiromaner. Mystisk, hyggelig og aldrig rigtig farlig. Hvis man forventer en krimi i stil med Sommerdahl, bliver man skuffet. Bogen skal læses og bedømmes på sine egne præmisser - og der gør den det godt.
Endelig vendte min læselyst tilbage og jeg har fået læst en fysisk bog og endda slugt. Har stress og uro i krop og sind og svært ved at samle mig, så denne var helt perfekt, selvom jeg hverken er til komedier eller krimier og dette må siges at være en fusion af de to.
Anne-Maj Mortensen er ikke sådan at løbe om hjørner med og da frivilligkolleger begynder at dø om ørerne på hende, lægger hun sig for at opklare mysteriet. Den er sød og sjov uden at være falden-på-halen sjov. Der sker ikke ualmindeligt meget, men alligevel er man fanget og kan hele tiden lige nuppe en side mere.
Har i lang tid læst ambitiøse bøger, der ville mere end min hjerne kan pt, så hurra for bøger som denne.
More than 30 years ago I lived in Denmark for a year and learnt the language. Though I read and speak Danish only when on holiday there , this book was quite an easy read. It is written in a fun way, and in a fluent style. Hardly any difficult words and put in context no difficult words. It has proven to be a way to keep my Danish on par. Very cosy mystery with understated wry sense of humour and casual observations about Danish society. Likeable characters, who can not fall in love with Mortensen! The mystery to me is not important, it is foremost Anne-Maj's journey. When she senses something about her co-workers death is odd and the police do not take her seriously, she stumbles into being a detective. It is fun, light and a nice Summer read.
Hyggelig, underholdende og med et glimt i øjet. Anna Grues nye detektiv er den pensionerede let overvægtige Anne-Maj. Hun er frivillig i den lokale genbrugs og vi bliver trukket ind i de små magtkampe og hyggen iblandt de frivillige. Man kan levende forestille sig “slagsmålet” om retten til at bestemme over en speciel afdeling i den lille butik, hvor alle kneb gælder - herunder bestikkelse med kage og alkohol👍
Men så sker der et mord - eller er det et mord? Politiet er ihverfald ikke med på den tanke. Nå - læs selv resten. Det er hyggelig og letfordøjelig krimilæsning.
Uden tvivl hyggekrimi og værd at prøve, hvis man er til den genre.
Personligt syntes jeg, at historiens præmis var lidt svært at acceptere. Tanken om at en pensionst på en eller anden måde skulle få talt sig selv ind i en mordefterforskning... Hun siger og gør nogle ting, som jeg forestiller mig at betjentene selv burde kunne komme frem til og ikke skulle inddrage befolkningen til, så kæden sprang lidt af for mig.
Historien er meget gennemskuelig, men stemningen er hyggelig og sproget til den humoristiske side - præcis som en hyggekrimi skal være (synes jeg.)
Jeg kommer dog ikke til at læse de øvrige bøger i serien, fordi præmisset er lidt for langt ude til min smag.
Hørt som lydbog. Virkelig god oplæser, som ikke bare laver forskellige stemmer til de forskellige figurer, men virkelig holder ved dem så man ikke et sekund er i tvivl om hvem der taler. Super sjov figur, hovedpersonen, især fordi hun har så mange karaktertræk, som føles så normale, men også fordi det er så åbenlyst når der er nogen, hun synes er irriterende eller på anden måde fremkalder følelser af forskellig karakter. Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis vil læse den næste roman i serien, men synes i hvert fald Mysteriet i Genbrugsen er en anbefaling værdig.