Spor i sneen genopliver den sande historie om krigsopgøret i Nordøstgrønland i 1943. Komplet med barsk kulde, slædejagter, mod og moralske spørgsmål.
Et intenst og krigsafgørende slag udspillede sig på Grønland under 2. Verdenskrig. Det er sidenhen gået næsten i glemmebogen, men det råder romanen Spor i sneen nu bod på. Med afsæt i historiske kilder rekonstruerer Tonny Vorm dette centrale kapitel i krigens historie, og resultatet er et episk drama båret af mænd, der presses til det yderste.
Historien tager sit udspring, da den danske slædefører Marius Jensen på en rutinepatrulje i 1943 opdager noget alarmerende: Nazisterne er kommet til Nordøstgrønland, der ellers er under amerikansk beskyttelse.
Dette kolde, mennesketomme og ufremkommelige hjørne af verden er på grund af dets vejrstationer strategisk vigtigt for både de allierede og tyskerne, fordi begge parter har brug for meldinger om vejret til bombefly, konvojer og ubåde.
Derfor sætter Marius straks kursen mod danskernes hovedkvarter for at indberette sin opdagelse. Da tyskerne erfarer, at de er opdaget, beslutter de at nedkæmpe danskerne hurtigt. Herefter følger er et hektisk opgør med skuddueller, interne intriger og slædejagter over isen. Den tyske overmagt er markant. Men i polarkulden skal der andet end militær snilde til for at overleve. Og alliancerne er ikke så gennemskuelige som andre steder.
Meget interessant og for mange formentlig ukendt historie, men desværre er formatet ikke specielt godt.
Fortællingen mangler dybde og intensitet, hvis det skal være en spændende roman, og samtidig er den for lang til blot at være en faktuel gengivelse af en bid i historien.
På en gang spændende og super interessant! Absolut en god bog om noget jeg ikke kendte til om krig og kamp i Nordøstgrønland under 2. verdenskrig.
Jeg kan leve mig ind i både dialoger, personer, hunde, kulde og alt det andet. Det eneste jeg mangler er noget mere Grønland, når nu det foregår på Grønland. Der er glimt af storslået natur, uregerlige hunde og tydelig bidende kulde, men Grønland er på en eller anden måde en bisætning både i forhold til natur og mennesker og det synes jeg er ærgerligt, men... Fabelagtig fortælling, som man nok ikke kunne have opdigtet bedre - men nu er den bare (mestendels) sand.
Jeg er vældigt glad for forfatterens efterord, hvor han gøre rede for fakta, personer etc. Han fremviser med tydelighed hvad der er fiktion, hvad der er fakta og hvilke dispositioner han har taget for at fremtrylle dette episk drama, hvor mænd presses til det yderste og gøre deres bedste.
Jeg vil uden at tøve anbefale læsning af denne her...