Jump to ratings and reviews
Rate this book

NOK: Mit møde med had og mobning på sociale medier og hvordan vi lærer at håndtere det

Rate this book
En dag lægger Silas Holst et billede op på sin Facebookside af sig selv i bar overkrop, hvor han stolt fortæller, at han har tabt 14 kilo. Men minuttet efter begynder det. De hadske kommentarer og vrede beskeder vælter ind. Vildtfremmede mennesker skriver til Silas Holst, at han ligner en kz-fange og er et bøssesvin, der helst skal dø. Én håber endda, at han har AIDS.


Silas Holst er vant til, at folk skriver grove ting om ham på sociale medier, og at nogle decideret mobber ham. Men den dag ændrer alt for den populære danser og skuespiller. Han har fået nok!


I NOK undersøger Silas Holst, hvorfor der er så meget had og mobning på de sociale medier og hvad der skal til, for at vi ændrer tonen. Han fortæller ærligt om de mange episoder, hvor han selv er blevet skudt verbalt sønder og sammen i den virtuelle verden, og så taler han med en lang række mennesker om vreden på Instagram, Facebook og alle de andre platforme. Hvad skal forældre for eksempel gøre, når deres børn bliver udsat for rå mobning i den digitale verden?


I bogen medvirker også børnepsykologen Ulla Dyrløv, politikeren Søren Pape, præsten Michael Brautsch, debattøren Özlem Cekic, en skolelærer, politibetjenten og mange flere. Tilsammen bidrager de med vigtige råd og fortællinger i en debat, der aldrig har været mere aktuel end nu.

Paperback

Published November 25, 2022

Loading...
Loading...

About the author

Silas Holst

4 books2 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
6 (22%)
4 stars
16 (59%)
3 stars
4 (14%)
2 stars
1 (3%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews13 followers
October 25, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CkIsEhmrls0/

Tusind tak til @forlagetgyldendal og @silasholst for anmeldereksemplaret!

I dag udkommer “Nok” af Silas Holst. Det er en vigtig bog med et vigtigt budskab, og så er det en meget aktuel bog. Bogen har undertitlen “Mit møde med had og mobning på sociale medier, og hvordan vi lærer at håndtere det”. Og det er lige præcis det denne bog handler om.

Gennem virkelige eksempler på beskeder og kommentarer som Silas Holst selv har modtaget, og som andre danskere har modtaget eksemplificeres problemet. Disse eksempler kan være meget ubehagelig læsning og er ikke mindst forargende.

Udover konkrete eksempler benyttes også statistik i denne bog. Der ligger tydeligvis et stort stykke arbejde i denne bog og i at sætte fokus på mobning på sociale medier.

I bogen møder vi også en lang række af mennesker der er med til at give deres blik på og indvendinger om den digitale verden. Det er mennesker der er eksperter på hver deres måde. Det er skolelæreren der oplever børnenes adfærd og trivsel, det er børnepsykologen, det er politibetjenten og det er en lang række af mennesker der har noget på hjerte om dette område.

Du kan ikke undgå at blive ramt af denne bog. Det er voldsomme beskeder der deles på sociale medier, og det er beskeder der rammer dybt. Lad denne bog være med til at sætte en stopper for det. For “Nok er nok!”.

Dette er en vigtig bog om et emne der er vigtigt at sætte fokus på. Tal ordentligt! Hold den gode tone! Vær det gode eksempel! Mobning hører ingen steder hjemme - heller ikke på sociale medier!

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Kasper.
1 review
July 6, 2024
Jeg elsker denne bog fra Silas Holst. Den giver så mange vinkler på, hvordan man skal tackle had og mobning.

Her kommer et lille uddrag fra bogen, som jeg synes er helt unikt:

“Det er fire plakater med ét ord på hver:
‘RESPEKT’, ‘DIALOG’, ‘TOLERANCE’ og ‘UMAGE’.”

Disse fire ord lagde jeg så meget mærke til i bogen. Jeg synes nemlig, at vi alle skal tage udgangspunkt i disse ord i vores dagligdag.

En overordnet rigtig god bog, som jeg synes, alle burde læse!

Jeg har valgt fire stjerner, fordi jeg føler, den er unik. Dog ikke en femmer, fordi jeg synes, den skulle grave dybere ned i, hvad had og mobning er, men jeg elskede alle citaterne i bogen.
Profile Image for Christina.
6 reviews
January 12, 2023
En bog, jeg mener, alle bør læse! Vigtigt budskab. Tak, Silas 💪
Displaying 1 - 3 of 3 reviews