Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man både flygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin ro der, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på.
Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle.
Indhold: Det uhjemlige / Mads Damså. Nora lever / Mette Engel-Holm. Lidt kan også gøre det / Sarah Frederiksen. Byen bag mig / Gudrun Østergaard. Linje A til friheden / Karen Stenlev. Fotos fra hjembyen / Catrine Kyster. Roer, ruiner og Tinder-matches / Sofie Amalie Laulund. Nedrivning / Jakob Hero. Bittersøde forhold / Line Mai. Vindblæst / Lone Flyvbjerg Nørgaard
‘Vindblæst' er en samling af 10 noveller om provinsen i os alle, enten som en erindring på godt eller ondt, som hverdagslivet eller som en fordom. Jeg nævner lige kort de forskellige noveller, men samlet set handler de alle om vores forhold til vores base/hjemstavn, eller om, hvorledes provinslivet har formet os. Foran hver novelle er der en lille QR kode, der starter en video-teaser for novellen på YouTube, præsenteret af forfatteren, og det er altså en super sjov, men også en hyggelig detalje, som jeg ikke lige har set før. Antologien kan varmt anbefales og samlet set er bogen forfriskende og tankevækkende læsning, der kan bruges når man trænger til noget let og hurtigt eller bare er landet i en form for ‘post book-blues’. Historierne vil ligeledes være oplagte til brug på forskellige ungdomsuddannelser, såsom overbygningen i folkeskolen eller i gymnasiet. Læs den fulde anmeldelse her -https://anettesbookshelf.dk/vindblaest/