Chellam

by Sabitha Söderholm

En ung kvinde møder sin mor, sin amma, for første gang. Sammen går de på opdagelse i den natur, der kendetegner Tamil Nadu i det sydlige Indien.

Chellam fremskriver kritisk, undersøgende og med stor skønhed et forrådskammer af planter, frø og bær, fugle og bjergarter og deres betydning – natblomstrende jasmin, gurkemeje og saltkrystal, kurinjiblomsterne, der farver bjergene blå. Som et forsøg på at genfinde et tabt sprog og som en levende forbindelse mellem mor og datter.

Det er en bog om at genskabe minder fra en barndom i Indien og Skandinavien. Om at huske ting gennem dufte og bevægelser, opfinde nye historier fra ruiner. Det er en fortælling fuld af poesi om at skabe fast grund under fødderne, en verden mellem to kyster

Genres: Poetry, Contemporary, Nature

89 pages, Paperback

First published September 2, 2022

Reviews

[Trine]

Söderholm inviterer alle læserens sanser indenfor i hendes tekster, og jeg kunne nærmest smage, dufte og røre ved alle de planter, retter og gader, som hun beskriver. Men det er ikke blot smukke beskrivelser. Hun siger så utrolig meget om familie, sorg, kulturtab, adoption, kærlighed gennem disse sanseindtryk.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til ordene: “Endnu en frugt, jeg ikke kan synke”, som der går igen i bogen. Det er så præcist, hjerteskærende og længselsfuldt. Naturen rummer genforening, men også fremmedgørelse. Der er nærmest ikke det, som naturen ikke rummer i denne bog.

[Josefine Schultz · Rating 4 out of 5]

Så fin og hjerteskærende! Kunne nærmest dufte og smage alle de planter, stoffer og steder, fortælleren beskriver. Hjerteskærende heling af forholdet til den manglende mor, land og kultur, som for fortælleren er splintret af adoption og kolonialisme. Teksterne er som poetiske og helende bearbejdninger af en ubegribelig sorg og længsel.

[Linda · Rating 5 out of 5]

“Jeg har læst, hordan man planter en mango, jeg har læst om alle guderne, men det, jeg læser, sidder endnu ikke i kroppen, og det, der sidder i kroppen, har endnu ikke et sprog.“ 🥲

[Alberte Solveig · Rating 5 out of 5]

Jeg prøver at finde frem til at læse lidt flere digt-bøger, eller bøger i anden form en lang prosa. Den her bog får min hjerne til endelig at tænke anderledes tanker, end når jeg blot læser lang fiktion - med den her bog stopper jeg op og fantaserer, læser og holder så pauser for at tænke, og selvom indholdet ikke er det mest relaterbare for mig specifikt, eller særligt henvendt mine interesser (fx er naturen aldrig faldet mig ind at skrive om eller læse specielt meget om), så er det egentlig det skønne ved denne læseoplevelse. Jeg behøver netop ikke at gå op i naturen, for hvad bogen i virkeligheden handler om er selvfølgelig forholdet mellem mor og datter, forholdet mellem at være voksen og det barn, man var, forholdet mellem kulturer. Og her blusser jeg op, og sætter naturbillederne og beskrivelserne i en kontekst jeg forstår og interesserer mig for, Også, at bogen minder mig om min højskole, litttalk, og at forfatteren har signeret min bog og tegnet en lille blomst - en skøn bog til en søndag hvor jeg lige har været ude at løbe i skoven og stadig kan mærke den friske vind i mine lunger. Jeg håber dette byder mig at læse flere varierende værker yay! Den her bog fik mig low-key til at ville leve livet lidt ekstra.

Især ramte side 25 og side 57, men det kunne jeg sige om de fleste sider. Jeg tænkte, at nu, da dette ikke var fiktion i lang prosa, ville jeg aldrig kunne give det 5 stjerner, for er det virkelig så et ægte, fuldført værk? Jeg har hurtigt fundet ud af, at det er mere fuldført end de fleste andre bæger jeg har læst gennem de sidste par år. Bogen er følelsesladet, personlig, smuk at læse men lægger ikke kun følelserne på overfladen. For hver side jeg læste, kunne jeg lide den mere og mere.

[Leif · Rating 3 out of 5]

Sabitha Söderholms bog, Chellam, består primært af kortprosatekster men også enkelte digte.
Rammen for bogen er, at bogens jeg som adopteret kvinde i Danmark rejser til Tamil Nadu i Indien og besøger sin biologiske mor for første gang.

Moren kalder hende for Chellam, som er tiltaleformen på tamil for "kære" eller "søde". Denne tiltaleform er så samtidig bogens titel.

Teksterne er sansemættede beskrivelser af især planter i Tamil Nadu. Fortalt med udgangspunkt i alt det, som moren introducerer hende for. Samtidig blander teksterne også aftryk for historien og kolonialismen, og enkelte sammenligninger med dansk landskab.

Teksterne er båret af et fascineret blik på det, der er i omgivelserne og det, der skabes i nuet. Samtidig er teksterne båret af, at jeg'et introduceres for alt dette af moren, sådan at jeg'et oplever det ophav som hun har været afskåret fra, og som moren nu i en eller anden forstand kompenserer for ved at vise hende hendes ophav. Teksterne kommer bevidst slet ikke ind på det psykologiske eller økonomiske aspekt - hvad er det, der har gjort, at moren har bortadopteret jeg'et i første omgang, og hvad er det, der har gjort at jeg'et er kommet tilbage. Ikke fordi disse spørgsmål er fortrængt - men mere fordi, det ikke er bogens anliggende. Anliggendet er i stedet det, at jeg'et bliver introduceret for en ny verden, en verden som i en eller anden forstand er hendes oprindelige, men som hun først nu lærer at kende gennem en omsorgsfuld og kærlig introduktion fra moren. Denne omsorg er således også til stede i den gentagne brug af vokativ, nemlig den hyppige brug af henvendelsesordene i teksten, Chellam og Amma (mor på tamil), der skaber en intimitet og nærhed, som titlen (igen) også er tegn på. En intimitet og nærhed, som ikke er opstået af et langt liv sammen, men som et møde, hvor moren vil åbne jeg'ets øjne for sit ophav.

Men det er også bogens svaghed - at den dels er så enkel med sine sansebeskrivelser og ophobninger af planter fra Tamil Nadu, der visse steder tenderer det eksotiske, og at dens sansebeskrivelser alligevel ikke er sprogligt så interessante, men ofte nærmest får dagbogsmæssig karakter.

[Fenja Terp · Rating 4 out of 5]

En poetisk bog om at være fanget mellem den kultur, man er opvokset i og den kultur, man er født i, men som man ikke forstår.

Bogens jeg-person er på en rejse tilbage til det Indien, hun er født i, men som hun ikke kender. Det bliver et møde med en kultur og en mor, som er fremmed for hende, men som hun ønsker at lære at kende. Ud over glimt fra et eksotisk og fremmed Indien, kommer der også glimt fra et meget genkendeligt Danmark, med skvalderkål, mælkebøtter og dansk hverdag. Det bliver et forsøg på at forstå Indiens kultur og natur, uden at have grundlag for at forstå det.

Der er mange smukke miljøskildringer i bogen, og sproget får os med på en rejse til et andet land og en fremmed kultur, så vi føler, vi selv har været med på turen.

Det er længe siden, jeg sidst har læst en bog, hvor jeg så overbevisende blev fanget ind i oplevelserne. Jeg kunne næsten lugte krydderierne, røgen og blomsterne i afsnittene.

Bogen er kort og hurtigt læst. Til gengæld fortjener den at blive læst flere gange, så man får alle lagene med i den.

[Mira Madsen · Rating 3 out of 5]

3.5*

[Nadia Hansen · Rating 5 out of 5]

utrolig smuk og sørgelig historie om fundet af en identitet som man er blevet frataget

[karoline]

så blødt så blødt som dette kostbare materiale er. knuger den ømme omsorg ind til mit bryst.

[Nanna · Rating 5 out of 5]

sorgen er smaragdgrøn 💚

[Maija Hejgaard · Rating 4 out of 5]

En smuk bog om en ung kvinde der møder sin mor for første gang i Tamil Nadu, og genfinder sin barndoms landskab.

[LEvi ~~<<}33**^~:,* · Rating 5 out of 5]

beautiful, sensory, immersive in nature and mother/daugther hood, have read three times... one of if not my favorite poetry collection