Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
”Jeg hvisker ikke om magi! Jeg går i seng nu,” får Mirja fremstammet. Hendes stemme lyder lille og skrøbelig, synes hun.
Barden løfter det ene øjenbryn. ”Nej. Du har ret. Magi vil heller ikke hviskes. Magi vil råbes ud i verden som en befaling.”

Ingen lægger mærke til Mirja, og hun foretrækker det sådan. Hun vil hellere iagttage mennesker og begivenheder på Askenfjeld. Dette ændrer sig natten før solhverv, hvor vildtmaneren Ravn ankommer til borgen. Han vender op og ned på Mirjas liv, og hun må indse, at hun har en rolle i et skæbnesvangert opgør mellem menneske og natur. Til sidst må Mirja træffe det sværeste af alle valg: Kan hun bryde skovens forbandelse og redde dem alle?

Askenfjeld er første del af Askens Magikere.

Askenfjeld er vinder af KRABATs fantasykonkurrence

244 pages, Hardcover

Published September 17, 2022

2 people are currently reading
52 people want to read

About the author

Anne Spanget-Larsen

6 books19 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
24 (40%)
4 stars
21 (35%)
3 stars
13 (21%)
2 stars
2 (3%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
Profile Image for Bogormens_Verden.
213 reviews8 followers
January 2, 2023
“Askenfjeld” fejede benene væk under mig, en fortryllende lille fantasy-perle.
Historien starter med et smukt sagn om troldkvinden Miramar og skovens hjerte, om kærlighed og forbandelse - og jeg ved allerede fra første side, at det her bliver en eventyrlig læseoplevelse.
Bogen er virkelig velskrevet, de smukke og sansefyldt beskrivelser gør indtryk på mig, det er som at være der selv, og flere sproglige perler går direkte i mit hjerte og får det til at slå lidt hurtigere. Historien starter langsomt og er opbygget, så læseren holdes fanget hele vejen. Mirja er så spændende en hovedperson, jeg glæder mig meget til at følge hendes videre udvikling - bogen slutter med lidt af en cliffhanger, og jeg kan næsten ikke kan vente på at del 2 om Askens Magikere udkommer. Kan læses både af de lidt yngre fantasy tilhængere og voksne og den får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Profile Image for Mette Engel-Holm.
Author 7 books14 followers
September 28, 2022
Flot debut af Anne Spanget-Larsen.
Askenfjeld er ren High fantasy, men det, der fanger mig, er, at hun angriber genren på sin egen måde.
Historien starter langsomt, men stiger i fart og intensitet jo længere hen, man kommer. Naturen spiller en meget vigtig rolle i historien, hvilket er svært at komme dybere ind på uden at spoile - men under alle omstændigheder forfriskende nytænkende.
Fed slutning!
Jeg skal helt bestemt læse mere - glæder mig til bog 2.
Og så lige et kip med hatten til forsiden - wauw!
Profile Image for Vivian Winther.
167 reviews4 followers
June 24, 2023
Klassisk fantasy med eget touch på naturmagien. Spændende Worldbuilding. Historien starter langsomt ud, men bliver så mere spændende i takt med at man lære mere om mystiske personer og genstande fra fortiden.
Historien er drevet af aktion, men jeg synes nogle gang at hovedpersonen mest af alt bare gjorde det hun blev bedt om.
Sproget havde lidt for mange gentagelser til min smag.
Bliver spændende at læse videre og se om vi kommer endnu længere ind i skovens hemmeligheder.
Profile Image for Stine.
Author 6 books37 followers
March 9, 2024
Virkelig lækkert sprog, der skaber smukke indre billeder.

Spændende verden med en dyster skov og forbudt magi
Profile Image for Bookworm_dk.
31 reviews8 followers
January 15, 2023
Wauw, sikke en fantastisk og medrivende læseoplevelse. En sand pageturner. Den hører til i top 3 over mine bedste fantasy læseoplevelser i år. Den vandt fantasykonkurrencen hos Krabat, og har fået en fantastisk flot lektør, og det kan jeg godt forstå.
Jeg har glædet mig til at læse Askenfjeld og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg var hooked fra første side og tog mig selv i at sidde med et stort smil på læben.

Bogen starter ud med det smukkeste sagn om kærlighed og forbandelse mellem en troldkvinde og skovens hjerte, og sagnet sætter rammen for bogen. Jeg havde ikke læst meget før jeg kunne mærke, at jeg der ventede mig en magisk læseoplevelse forude.

Den forældreløse Mirja holder sig mest for sig selv i køkkenet, og betragter stille livet omkring sig fra sit arbejdssted, godt skjul under trappen.
En hård vinter er på vej, og skoven omkring Askenfjeld varsler om dårligere tider. Jægernes fælder bliver ødelagte, og der er langt mellem vildtet. Samtidig tager skovens vrede til i styrke
Kort før solhverv ankommer den smukke vildtmaner Ravn til Askenfjeld. Hans ankomst og Askenfjelds bardes pludselige interesse i Mirja, tvinger hende længere frem i lyset, og snart er hendes liv forandret for altid, og hun befinder sig i sit livs kamp.

Hold da op, en virkelig velskrevet og veldisponeret fortælling. Den er opbygget på den helt rigtige måde, og holder læseren fanget hele vejen. Sproget er let og flydende og er ikke til at sætte en finger på. Jeg kunne se borgen, skoven, brønden, vinterhaven og alt det andet for mit indre øje undervejs. Derudover så kan man ikke andet end at holde af Mirja og hendes personlige udvikling undervejs.
Den slutter med en cliffhanger, og jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg skal vente med at læse videre om Askens Magikere - Jeg vil have 2’eren nu.
Profile Image for Anne-Mette Højbjerg.
573 reviews16 followers
October 30, 2024
Dette er en virkelig spændende og magisk dansk fantasyserie fuld af magtkampe, magiske væsner, personlig udvikling, alliancer, mystiske gåder, hemmeligheder og farlige fjender. En kamp mellem mennesker og magi. En kamp om retten til at eksistere i fred og sikkerhed. Der er masser af overraskelser, følelsesmæssige situationer og spænding. Og I kan tro at jeg glæder mig til at finde ud af hvad Mirja gør næst.

Læs mere her: https://www.giz-blog.dk/2024/10/anmel...
Profile Image for Benedicte Eriksen .
385 reviews8 followers
December 7, 2022
Så er min anmeldelse af denne mystiske og spændende start på serien mulig, at finde inde på bloggen! Bare følg linket her. 🤩📚👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...

"Stemningen i bogen var nok noget af det der fangede min interesse mest i starten. Stemningen er meget mystisk, og faktisk en smule trist og til tider lidt plan, men alligevel fangede den min interesse. For jeg vil ikke sige den var plan som i kedelig, men mere som i, at den vækkede min nysgerrighed. "


"Skoven er utroligt mystisk, og var bestemt med til at holde på min interesse. Hele mysteriet om forbandelsen, og Mirjas forbindelse til den, gjorde mig nysgerrig, og var bestemt med til at jeg læste lidt hurtigere, for jeg måtte bare vide mere om hvordan det hele ville ende.
Opbygningen vil jeg sige var rigtig fin. Bogen starter roligt ud, og der sker ikke voldsomt meget i starten, samt er fantasy delen lidt lav. Som vi dog kommer længere ind i bogen, og Mirja bliver blandet mere og mere ind i skovens affære, så stiger tempoet virkelig også, og langsomt bliver fantasy delen af bogen også en større del af handlingen"
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
616 reviews10 followers
June 27, 2023
En stille start i historien om Mirja, som lige så stille bliver bygget op og i den grad blæser op til noget stort. Er vild med hele universet og Mirjas udvikling, magien, naturen, venskab, mystik, worldbuildingen og hele opbygningen. Sikke en vild rejse, og jeg glæder mig enormt til at læse mere om Mirja i fremtiden. Den har også en utrolig smuk forside.
Den får 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Karin Castens.
8 reviews
October 5, 2022
Elskede du Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, som stred sig gennem de dybe, snedækkede skove og overlevede rumpenisser og flyvende hekse? Og havde du håbet på, at der kom en fortsættelse, hvor venskabet med Birk udviklede sig og vi fik mere af den magi, som tydeligvis fandtes blandt graner og mos-dækkede klipper?

Så kan denne fine perle af en YA være dit næste read. Her må Mirja, der ellers har som spidskompetence at være ubemærket, sande, at hun bliver nødt til at GØRE noget. Træde i karakter, da det efterhånden viser sig, at den forfærdelige vinter, de særligt glubske ulve og andre vartegn tyder på, at noget, som har ulmet længe er ved at gå helt galt.
Og det skal være Mirja, det gør noget, for det er mærkværdigvis den stille og usynlige pige, der bærer nøglen til mysteriet - og en mulig løsning.

Jeg elskede denne verden, hvor borgen i den dybe vinterskov (komplet med sludrende og intetanende køkkenpiger, der tror på hekse og meget-mere anende andre beboere, som ikke bare TROR på dem) holder til. Og så holder jeg altså meget af historier, der reelt starter længe, længe før de udspilles og som finder deres kulmination i "nutiden".

Der kommer et bind mere og jeg er meget spændt på at se, hvad Mirja gør nu. Klogere, men også i en helt anden situation!
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
575 reviews30 followers
September 17, 2024
Der er kælet for detaljerne i denne bog med den vanvittige smukke forside og det detaljerede kort, dertil indledes hvert kapitel med en lille illustration – jeg er vild med det. Jeg forstår ikke, at denne forside ikke er på shortlisten til at vinde en pris for Årets danske fantasyforside.

Bogen er skrevet i et flydende og letlæseligt sprog, mens tempoet og spændingen øges gradvist gennem bogen, så det er svært at løsrive sig fra den. Samtidigt er den kort med sine 244 sider, så den er også for dem, der frygter tykke bøger. Den egner sig både til store børn, teenagere og voksne.

Jeg elsker, hvor stor en del skoven/naturen fylder i denne bog. Det er mennesket mod naturen, og der er store kræfter på spil. Magien spiller en hovedrolle i opgøret, og hittebarnet Mirja må sande, at hun ikke kan undgå den ulovlige magi. Jeg elskede afsløringerne af de forskellige magikere, men jeg gad godt vide mere om deres kræfter, men det kommer nok i næste bog.

Alt i alt synes jeg, at det er en rigtig god debutbog, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.
Profile Image for Tina Hansen.
34 reviews
September 25, 2023
Wau! Bogen begynder med det smukkeste sagn om kærlighed og forbandelse imellem skovens hjerte Grahn, og troldkvinden Miramir. Handlingen er spændende, velskrevet, medrivende og helt eventyrlig. Jeg er vild med Anne’s skrivestil og worldbuildingen, som er så gennemført. Det er en vaskeægte pageturner. Kortet og de små Illustrationer, der er ved hvert kapitel er så fine. Det var næsten som om jeg kunne fornemme kulden, når man var med Mirja ude i vinterhaven efter æbler og mærke duften af urter, solhvervsvin og maden fra Tessa’s lune køkken under Askenfjeld. Jeg glæder mig til at følge din kære Mirja, og hendes udvikling i bog to. En pige som man ikke kan andet end holde af. Den får min varmeste anbefaling 🖤
Profile Image for Mrs Siphoras Athenaeum  Malou Meyer .
155 reviews3 followers
March 9, 2025
Denne har stået på min liste i lang tid 💚📗

Langsomt men sikkert er denne bog ligesom en skov – stille og stærkt bliver du suget ind bogens sider, og det kan være svært at slippe ud igen🌳

At der altid har været en tæt forbindelse imellem menneske og natur, og der også er noget mystisk og fortryllende over nogle af de styrker, som naturen til tider viser os, det er denne fortælling en fantastisk historie om🌳

Fortryllelsen er startet og jeg håber, den holder ved i de næste bind 🌳📗

Link til fuld anmeldelse 📗
https://mrssiphora.wordpress.com/2025...

#AskenFjeld #AnneSpangetLarsen #Del1 #Fantasy #AskensMagikere #ForlagetKrabat #BookLovers #MrsSiphorasAthenaeum
Displaying 1 - 17 of 17 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.