Sange om stilhed og hjem

by Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie.

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250,000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt?

Sange om stilhed og hjem er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Genres: Historical Fiction

428 pages, Hardcover

First published September 23, 2022

Reviews

[Bebs Andersen · Rating 5 out of 5]

1. Del var en fremragende fortælling om børn og krig og danskernes behandling af flygtninge. I 2. del var Simons historie noget langtrukken, men heldigvis var mange af kapitlerne den fortsatte fortælling om livet som barn i en ( dansk) flygtningelejr.
Det er en bog jeg er glad for jeg har læst, og som jeg vil huske længe.

[Jane · Rating 4 out of 5]

Fin, let læst og barsk fortælling om flugt og medmenneskelighed. Om at leve med skyld.

[Tine Sax · Rating 5 out of 5]

Dyster, tung, hjerteskærende, sørgelig, barsk og nærmest utålelig realistisk fortælling om de tyske flygtninge, som kom til Danmark ifm afslutningen på anden verdenskrig på flugt fra russerne.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver med et rigt og mangfoldigt sprog, som skaber mulighed for store følelser og for at blive rørt undervejs i bogens tre afsnit.
Undervejs har jeg haft tanker om forskellige referencer. Biograffilmen ‘Når befrielsen kommer’ fra 2023 med Pilou Asbæk i hovedrollen som højskoleforstander, der skal tage imod tyske flygtninge som i bogen her. Uskyldige børn som ofre i sindssyge mænds krige - fra 2. verdenskrig til den rædselsfulde krig som netop nu udspiller sig i Gaza. Hvad korsang og musik kan både for individer og for fællesskaber - uden sammenligning i øvrigt så falder mine tanker på årene med nedlukning ifm Corona.
Jeg er rigtig glad for, at jeg har læst bogen, som - selvom den til tider var lidt til den dystre side - beskriver et vigtigt kapitel i historien, som ikke må glemmes.
Bogens slutning efterlod mig nærmest stakåndet og dybt berørt, med kinder, som var våde af tårer.
Kæmpe anbefaling her fra!

[Lise Dahl Arvedsen · Rating 2 out of 5]

Tematikken for bogen oplever jeg som meget vigtig - en del af Danmarkshistorien som jeg vidste alt for lidt om inden jeg læste bogen. Jeg synes også at måden Marstrand-Jørgensen arbejder med forskellige perspektiver på historien igennem bogens tre dele, er en interessant måde at belyse fortællingen på.

Når det er sagt, så oplever jeg at Marstrand-Jørgensens sprog er trægt. Der er lange passager med beskrivelser og sætninger, der strækker sig over flere linjer og undervejs taber jeg, som læser, pusten.

Jeg savner at være inde i fortællingen, inde i det der sker, være en del af historien. I stedet oplever jeg mig selv, som en observatør, der står lidt for langt fra begivenhederne til at jeg reelt kan mærke historien.

[Karen Mikkelsen · Rating 3 out of 5]

Om at overleve krigen.
Vejen til Danmark og om at blive genforenet.

Dog en anelse træg i sproget.

[Mikael · Rating 5 out of 5]

Barskt, næsten overrealistisk, næsten ubærligt drama, som takket være anden del løfter sig til afsindige højder. Marstrand-Jørgensen kan noget helt særligt, når hun skriver om musik og sang. Og det smitter af på resten. Alt godt.

Nej. Jeg savnede et efterskrift fra forfatteren. Ellers intet.

[Sonja Muller · Rating 3 out of 5]

Danmark

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Anne Lise Marstrand-Jørgensens Sange om stilhed og hjem er en hjerteskærende og krævende roman om flugten fra russerne i krigens sidste måneder. Krigen er Anden verdenskrig og flugten er fra russerne og fra Königsberg. Flugten var kun for gamle, kvinder og børn. Og kun for dem, der undslap russernes hævn. Pigen Tulle overlever og kommer med på flugt, fordi hendes storesøster ’laver’ hende om til dreng. Første del af romanen handler om flugten. Om frygten, om kulden, om savnet, om visheden om fjendens onde hensigter, om den manglende tro på sit land. Ensomhed og sult og endnu mere kulde og frygt. Tulle bliver til Uwe og mister stemmen. Hun/han kommer til Danmark og i lejr ved København. Her skifter romanen karakter og fortællerstemme. Først fremragende del fortælles af den stumme Tulle/Uwe. Anden del af af en tredje persons fortæller med vinklen på musikeren og korlederen Simon. Intensiteten i denne del falder ret brat. Simon er ikke ret interessant; det er hans ide dog. At få et kor af internerede til at fremføre et disharmonisk, atonalt værk som symbol på verdens kaos. Det lykkes! Sidste korte del er det Tulles elskede bror, der gennem Simon ahr fået kontakt. Nu kan de mødes i Kiel, den ødelagte by. Men lidt familie er der da. Første del af romanen er det hele værd. Et uforglemmeligt værk med et stærkt og modigt barn, der doserer de frygtelige ugerninger, der er gået ud resten af den ret store familie. Man kan ikke undgå at blive dybt berørt af denne fortælling.

[Grete Larsen · Rating 3 out of 5]

En pige fra Østpreussen flygter fra russerne i 1945 og ender i en dansk flygtningelejr. Det er en hård skæbne for et barn, og danskerne er ikke venligt indstillede over for tyske flygtninge. For læsere af stærke romaner om den afmagt og sorg, krig fører med sig, og om menneskets ukuelige håb og tro på noget bedre.

Emneord: flugt, flygtninge, flygtningebørn, den 2. verdenskrig, krige, krig, historie, familien, sult, sygdom, længsel, afsavn, savn, håb, tro, kærlighed, Tyskland, Østpreussen, Danmark, København, 1940'erne.

https://bibliotek.dk/materiale/sange-...

Kilde: DBC

[Anna-Sofie · Rating 4 out of 5]

Hjerteskærende, smuk fortælling om at være flygtning - ikke høre til - om savn og længsel, og et kummerligt liv i en dansk flygtningelejr for tyske flygtninge efter 2.verdenskrig. Om Uwe/Ursula, der langsomt "vikles op" for øjnene af os - og om Simon, der midt i sin bipolare virkelighed, gør en forskel for Uwe - og for sig selv.

[Anne Stumpenberg Huszar · Rating 4 out of 5]

Smukt sprog
Ny viden
Måske en lille smule for lang

[Kristian Lindberg · Rating 5 out of 5]

Roman om musik. Sprog som musik. Vidunderlig.

[Kristian Lindberg · Rating 5 out of 5]

Roman om musik. Sprog som musik. Vidunderlig.

[Ruth Sørensen]

Spændende bog om mange følelser, familie, fædreland, venner - savn og håb.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

I januar 1945 måtte tyskere i Königsberg og generelt i hele Østpreussen flygte for de fremrykkende russiske tropper. I en familie, hvor far og de to ældste sønner er sendt til fronten, står moren over for at tage på flugt med de tre sidste. Desværre kommer kun det ene barn af sted. Barnet betros i en fuldstændig fremmed kvindes varetægt med besked om at nå et fjernt familiemedlem, hvis adresse i Kiel står på en seddel. Den lange rejse fra Østpreussen til først Gotenhafen, hvor de lige akkurat ikke får lov at komme ombord på Wilhelm Gustloff, og siden til Danzig, foregår udelukkende til fods i streng vinterkulde og sne. Utroligt mange bukker under af enten udmattelse, kulde eller sult - eller en kombination af det hele. I danzig kommer de ombord på et skib, men de ved ikke, at de sejler mod København. Barnet er hele tiden i følgeskab med kvinden, som omtales som Fruen, og hendes to små børn, Joseph og Lille. Senere støder den mærkelige pige, Renate, til. I København indlogeres de på københavnske skoler og er under tysk ansvarsområde. De kan bevæge sig frit omkring i byen og får mere mad end hjemme i Tyskland. Efter befrielsen er det danskere, der overtager ansvaret for flygtningene. Nu må de ikke længere bevæge sig frit, maden bliver dårligere og forholdene i det hele taget ringere.
Forfatteren skildrer meget indlevende, hvordan forholdene har været. De fysiske forhold har været strenge, men de psykiske problemer, som alle flygtninge har, blev der ikke taget hånd om. For barnet, der efter flugten slet ikke taler, er den eneste trøst at tale med sin ældre bror i fantasien/drømme.
Efter at danske børn igen skulle genoptage deres skolegang, og flygtningene derfor blev anbragt i kæmpestore lejre, såsom Oksbøl og her Kløvermarken, kommer der mere system i tingene. Man tilstræber også, at der er forskellige adspredelser for flygtningene. Og her kommer Simon Winkler ind i billedet. Han er søn af en jødisk far, der har skyndt sig til Sverige. Moren er død. Simon er nu studerende ved konservatoriet og har en drøm om at opføre sit eget korværk. Han melder sig derfor som korleder i Kløvermarken. Her danner han et kor, hvor en af de bedste sangstemmer netop er Barnets.
Jeg synes, at forfatteren lykkes helt eminent med persontegningen af barnet og dets længsler, savn - og skam og dårlig samvittighed, foruden rædselsvækkende erindringer på nethinden. Simon er også godt tegnet, som en person med rod i både sine tanker, sine musikalske planer, sit liv og sit pensionatsværelse. Han kan være lidt svær at holde af, fordi han hele tiden forkludrer ting i forholdet til andre mennesker. Men i forhold til dette specielle barn er han dog meget samvittighedsfuld og ordentlig.
Det er en utroligt gribende fortælling, hvis skæbner både aftvinger respekt og mange tårer under læsningen. Samtidig sidder man - og det er sikkert også meningen, da Anne Lise Marstrand-Jørgensen er engageret i flygtningespørgsmål - og tænker på, at der stadig den dag i dag er flygtninge, som må forlade alt og under store prøvelser må finde frem til fredeligere egne, hvor de ikke engang er velkomne. Virkelig en bog, alle bør læse og lade synke ind.


Jeg har lige genlæst romanen i forbindelse med min læsekreds, og jeg må sige, at der er så mange ting at gå ombord i. Vi har således drøftet, hvorfor forfatteren vælger at lade Simon komme på banen i 2.del i stedet for at følge Tulla. Men for Tulla er lejrlivet hverdag, og hun kan ikke vurdere, om den behandling eller den mad de får, er acceptabel. Simon ser det udefra med friske øjne. Samtidig er han så selvisk, at han VIL afprøve sit projekt korværk, også selv om det indebærer, at flygtningene er lige så meget forsøgskaniner som kz-fanger ofte var.
Der er hele tiden noget på spil for alle personerne. Nogle skal bare forsøge at overleve, nogle skal sone en skyld, nogle skal mele deres egen kage. Men alle er mennesker på godt og ondt, og selv om nogle af flygtningene bærer på frygtelige skyld- og skamfølelser, så har de alle været så langt ude, at der kun var ét tilbage: selvopholdelsesdriften.