At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelse
Hvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom.
I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.
En fin bog at læse. Giver eftertænksomhed, fordi den klart tager fat i netop de begivenheder i forfatterens liv, som har betydet noget særligt - som for ham har været vendepunkter i livsforløbet. Det er begivenheder i barndommen, hvor familien må klare sig uden far, der bliver taget som modstandsmand. Det er en bestemt bog, som han får en dag som ung, og som kommer til at ændre hans uddannelsesforløb, og det er begivenheder gennem karrieren, hvor muligheder viser sig, og beslutninger om fx modtage et jobtilbud kommer til at bestemme den videre skæbne. Bogen er enkelt skrevet og giver også i glimt et vue henover tiden fra 1940'erne og op til nu.