God og fin og velskrevet og alt det der, men også ret langt væk fra hvad jeg ellers forbinder Sissel-Jo Gazan med... Indholdsmæssigt er der mere tale om en snakke-tænke-bog, hvor præster angiveligt er mere eller mindre endegyldige sandhedsvidner om hvad og hvordan kærlighed er, bør være, skal behandles etc. Den er fin og vækker da også til eftertanke, men der er ikke meget som jeg ikke kunne have fundet i en stak ugeblade, hvor en dygtig journalist havde dykket ned i samme emne. JEG kan bedre lide Gazan, når hun er klogt fabulerende og fortællende i (mere eller mindre) fiktive universer og sammenhænge, men altså... Ikke en skidt bog.