"For evigt" af Kristina Stoltz er en stærk og opslugende fortælling om tre kvinders forbundne historie.
Baby har været væk i mere end to år, da hun pludselig ankommer hos sit barnebarn Cajsa i København. Næste morgen kommer Babys datter og Cajsas mor, Anna, også. Mellem Anna og Baby er atmosfæren tung af bevidstheden om fortidens svigt, mens Cajsa nærer en dyb fascination for sin farverige mormors liv. Et vildt liv, der bød på en eksperimenterende bohemetilværelse, gadeteater i Paris og en tid som langturschauffør. Baby forsøger, at nærme sig Anna igen, men hvirvles ind i Cajsas lidenskabelige klimaaktivisme.
Kristina Stoltz skriver både poesi, noveller og skønlitteratur til børn og voksne. Hendes prisvindende forfatterskab er kendt for sin søgende og nysgerrige fortællinger. "For evigt" er et psykologisk portræt af en families bånd og tre kvinder, der søger hinanden i fortiden og nutiden
Debut: Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse.
Opvokset på Torvegade på Christianshavn. Bosiddende på Nørrebro. Tidligere moderne danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm. Har studeret litteraturvidenskab og teologi ved Københavns Universitet. Deburerede i 2000 med digte i tidskriftet Øverste Kirurgiske.
Den er lidt svær, den her, for på den ene hånd har jeg rosende ord til Kristina Stoltzs nyeste roman, og på den anden, syntes jeg, den ville lidt for meget, favnede for bredt og aldrig helt fik mig engageret.
Den centrerer sig om Baby, som vi først møder som barn og siden som mormor, og hendes datter Anna og barnebarnet Caisa. Det irriterer mig romanen igennem, at hun hedder Baby.
Jeg elsker, at den vil vække en etisk bevidst side hos os ift naturen og lærkesletten. Men samtidig vil den noget med omsorgssvigt, og traumer igennem generationer og også lige voldelige forhold, og det frie liv som modsætning.
Har efterhånden læst en del bøger med præmissen kvinder i flere generationer og jeg synes det er sjovt og spændende og væsentligt. Men det er ikke længe siden jeg læste, Kærlighedens år, og der var jeg fangst fra første side, hvor jeg her hele romanen igennem, ledte efter det, den ville mig.
3.5 stjerner. Har virkelig svært ved at give denne bog en bedømmelse, for den første del var virkelig, virkelig god, elskede optegningen af tre generationer af kvinder; hvordan det første svigt går videre og videre.. Men så kom der lige lovlig meget af alt muligt andet ind i fortællingen: coronakrise, klimakamp på Amager fælled, tvangsfjernede børn, psykisk vold i forhold, en kriminel ungdomskæreste i Paris... Jeg blev lidt rundtosset og ville så inderligt gerne have holdt mig til fortællingen om baby, Anna og Caisa - og deres forhold. Men den var den første bog jeg har læst færdig i lang tid, for den er dragende, letlæst, mange steder godt skrevet og fascinerende. Kan anbefale den, men den kunne godt være redigeret lidt strammere.
Jeg har næsten lyst til at skrive: Endeligt færdig med denne bog.
Det lyder lidt led, men jeg synes ikke det var imponerende læsning. For mig blev handlingen lidt meningsløs, og det rørte mig ikke, selvom temaerne var relevante nok. Noget i formen gjorde den bare ikke levende og rørende.
Handlingen drejer sig om de tre generationer, Baby, Anna og Cajsa, som på den ene eller anden måde har oplevet omsorgsvigt eller issues med deres moder. Samtidig er forelskelse og parforhold også et stort tema. Og ind fra højre også klimakampen og aktivisme. Handlingen og temaerne spænder bredt, og måske var det en af grundende til, at bogen ikke ramte noget bestemt i mig.
Føles som en meget lang bog og efter endt læsning ved jeg stadig ikke hvad historien gik ud på. Persongalleriet virker underligt fragmenteret og sproget er gentagende (vildt irriterende hvor mange gange der står eks “gjorde hun det pga x? Nej, det var ikke pga x, det var selvfølgelig pga y”. Og ret forstyrrende at der er drysset corona og klima ud over, uden at det tilsyneladende tjener noget formål