Alliberem-nos de l’amor

by Suzanne Brøgger, Diana Coromines (Translator)

“El privilegi més gran d’una dona ara mateix és el dret de fer bestieses, un dret que ens hem de prendre molt seriosament”, diu Brøgger l’any 1973. Cinquanta anys després i enmig dels tòpics sovint buits i maniqueus del discurs prefabricat que avui impera sobre les dones, Alliberem-nos de l’amor té una frescor, un to subversiu i una vigència il·luminadora difícils d’igualar. Suzanne Brøgger (Copenhaguen 1944) escriu amb la mateixa pulsió de penetrar la realitat que la seva mestra Tove Ditlevsen. Però si Ditlevsen -per generació i origen social- s’ha d’enfilar al coll de la tribu per poder escriure, Brøgger és una ànima lliure des del primer dia. Tant si qüestiona el matrimoni com quan confessa les seves fantasies eròtiques ancestrals, Brøgger sempre és capaç d’estar per sobre del drama i treure’n un partit net; fins i tot quan la violen. Tot el que explica passa pel sedàs d’una ironia avui inèdita, i d’una veu literària moderna, seductora i intel·ligent.

Genres: Nonfiction, Feminism, Classics, Danish, Audiobook, Essays, Short Stories

355 pages, Paperback

First published January 1, 1973

About the author

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.

Blå bog

Født: 18. november 1944 i København.

Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.

Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.

Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.

Reviews

[Thomas Rasmussen]

Hmmmmm, hvad bliver der af samtidslitteratur, hvis man lader den ligge i 45 år?

Når Fri os fra kærligheden skriver om parforholdet lyder det som når jeg forsøger at forklare en verden med én tv-kanal og sort-hvide skærme.

Alligevel er bogen en nydelse. Brøgger argumenterer som en kat, vender om på stort og småt og svanser videre. Generøs, nonchalant og med pels på.

[Bernd]

A provocative book which depicts different love affairs of the authoress first from her point of view and then from the point of view of the her ex-lover. In line with the motto "Love is the child of freedom" these stories show that as soon as one starts expecting or imprisoning love, it dies. Broegger was consequent enough to break off when this point was reached. Love is shown in its pure form and at the same time the almost impossible way to keep it alive in a society which is fixed on property. As we live in a world that is dominated by trading we tend to impose this thinking also on fields in which it is not at all suitable: Love.

[Marie Elisabet Holm Harbsmeier]

“Jeg går som et køn og ikke en person - og et køn der ikke skulle gå der, hvis det vil undgå ubehageligheder. Mit køn er en lavere kaste, det mærker jeg helt klart. […] For lavkasten har selv været ude om det, ligesom jeg selv er ude om det, hvis der dukker en mand op i mit synsfelt. Jeg begynder at tude af træthed over at jeg ikke tør standse op for at orientere mig om jeg skal til højre eller venstre og derfor farer vild. Og jeg tuder af vrede over at være tvunget til at følge kønsspillets regler for at slippe for grovheder. Man kan vel sige så meget til mandssamfundets civiliserede fordel, at hvis en kvinde følger de af mandssamfundet opstillede regler, så belønnes hun med ikke at blive voldtaget eller forulempet, og omvendt: hvis hun forulempes er det straffen for ikke at have opført sig ordentligt.”

[Frida Sillehoved]

Jeg forstår godt, hvorfor Brøgger ses som radikal og provokerende. Jeg blev da også provokeret, men synes hendes argumentation var for tynd, og hun springer for meget rundt.

Derudover er det tydeligt, den er 50 år gammel. Magtede ikke at bruge tid på den…

[Anna Friis]

Endelig fik jeg den læst. Kontroversiel, vred og sjov. En man (og kvinde) skal læse

[Marlene (moved to StoryGraph)]

Many of the essays are most definitely worthy of 5 stars, and must-reads. Others did not feel all that relevant

[Pere]

Una meravella, recomanadíssim. Sense saber-ne gaire res, ni del llibre ni de l'autora, me'l vaig comprar perquè la traductora Diana Coromines el posava en relació amb l'obra de Tove Ditlevsen, una altra escriptora danesa que em va fascinar, i que, certament, parlava des d'un altre angle de qüestions molt semblants.

Al llibre s'hi mesclen diversos gèneres literaris: alguns capítols tiren més cap a l'assaig, d'altres cap a l'autobiografia, la ficció, etc. En conseqüència, per segons qui —com he llegit en algunes ressenyes— pot resultar feixuc, irregular o d'interès dubtós en algunes parts. Personalment, el que més n'he gaudit han estat els escrits assagístics sobre la crisi de la família nuclear, el matrimoni, la monogàmia i, en definitiva, el model de vida que ens ofereix una societat com la nostra, basat en la hipocresia i fundat en un context de socialdemocràcia, prou semblant al nostre —tot i estar escrit el 1973. Així com hi ha una part d'escrits que s'endinsen més en la història occidental, n'hi ha d'altres que fan referència a temes més d'antropologia, com el famós binomi cultura/natura.

Trigger warning: el capítol de “Violació” i el de “La Bonnie a la presó” són extremadament durs.

[Peter]

Gyldendals læseklub har spurgt sine skønlitterære redaktører om de største læseroplevelser, hvilket har ført til en liste på “50 klassikere” og her optræder Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” som nr. tre på listen. Bogen er Brøggers debut og udgivet i 1973 - den består af en håndfuld essays, der “kritiserer kernefamilien, parforholdet og den vestlige kulturs livsform”. Teksterne bærer i den grad præg af at have temmelig mange år på bagen, og selv om Brøgger allerede i debuten er fandenivoldsk og “sproglig opfindsom” så kunne jeg forholdsvis nemt finde et par Suzanne Brøgger-bøger, jeg hellere ville læse end “Fri os fra kærligheden”, der ofte gelejder sig ud i noget - synes jeg - akademisk vrøvl båret frem af en charmerende arrogance overfor “menigmand”. Der er lidt “åndsaristokratiet slår igen” over flere af teksterne, men Brøggers brede litterære orientering - allerede den gang - fornægter sig ikke. Meeen en klassiker?

[Amanda]

Suzanne Brøgger skrev en rejäl roast till det mesta som hör det ”normala” livet till. Varför leva med en person, varför skaffa barn, varför bilda familj, varför göra som man ”ska”?
Relevanta frågor både då och nu men det blir för raljant och inte särskilt nyanserat. Det var kanske nytt för sin tid men nu är det väl frågor de flesta ställer sig, tänker jag.

[Lykke Stjernholm]

Altså den var jo fin nok.
Der var lige det der kapitel med incest, der måske var en smule underligt....
Måske jeg bare er for snæversindet og uvidende?
Hvem ved.

[Oneiriad]

So, I started out reading the e-book version on eReolen, only to come across a very jarring reference to the War on Terror in chapter one. I got hold of the original edition from the 70s and found that apparently somewhere along the way it had been heavily edited/updated (the original reference had been to nuclear war, far more appropriate to the 70s), but also removing a lot of references to popular culture and politics of the day. And that was just the first chapter, so yeah - I stuck with the edition that hadn't gotten over-edited to cater to a target demographic who are apparently too stupid to know who Marlon Brando is.

Anyway, I think it's a terrible choice to remove time specific references, because this is very much a work of its time. It's a reasonably interesting collection of feminist, anti-establishment essays, and not all of it has aged well, but then, that's the way with so many things from the 70s - and it's never entirely clear how much is earnest and how much is Brøgger being deliberately over-the-top provocative. Still, an interesting read.

[Jenny Gustafsson]

Har inte åldrats väl.

[Pia Rosenkilde]

Fri os fra kærligheden af Suzanne Brøgger ⭐️⭐️⭐️ ~

Har i mange år haft Suzannes forfatterskab på min tbr, og har dem jeg glæder mig mest til ventende på min bogreol, men tyvstartede med denne, hendes debut, som lydbog. Jeg kan sagtens se for mig, det postyr den har lavet i 70'erne, og den er bestemt tankevækkende og nytænkende, endda stadig for vores tid. Men måske har de sidste mange års udvikling alligevel gjort, at jeg ikke har behov for provokationen, jeg blev ikke overrasket, men der er bestemt tanker til overvejelse og diskussion. Måske er det oplæseren, jeg aldrig blev helt gode venner med. Must read i dansk litteratur trods alt, og føler mig nu klædt på til at tage fat på resten af forfatterskabet. #suzannebrøgger #friosfrakærligheden

[Elin]

Näh. Det finns vissa små bitar som har något tänkvärt att säga, till exempel det avsnitt som handlar om hur en kvinnor alltid måste vara medveten om sitt kön när hon går ute på stan sent på natten. Men annars är det som andra skriver här, det är snurrigt och med mycket förlegade åsikter. Jag delar inte alls hennes uppfattningar. Det är tydligt att det är så som hon berättar själv i boken att hon bara har dåliga erfarenheter av kärnfamiljen. Men det finns många med dåliga erfarenheter av familjelivet som ändå kan föreställa sig andras perspektiv och andra synvinklar.

[Kirstine]

Bogklub bog.
En samling essays af svingende indhold og kvalitet. Der var et par stykker jeg fik noget ud af, men i langt størstedelen følte jeg ikke at forfatteren fik gjort tydeligt hvad hendes holdning eller pointe overhovedet var. Måske hun bare ikke er noget for mig?

[Liv Isabella]

It's very of its time and can be very black and white and provocative about the issues discussed. Some of it is still relevant all this time later and some are very much of its time. Though I definitely had a few laughs throughout from some of the witty writing.

[Mathias]

Vidunderligt provokerende og kværulerende.

[Cathrine]

50/50 super outdated/super relevant

[Tove Soderberg]

Daterad är bara förnamnet. Det var inte bättre förr.

[Emma Vestergaard]

Fri os fra kærligheden var ikke for mig. Den har indeholder et par gode og endnu relevante pointer, men er desværre sprinkled med de hotteste hot takes leveret på den mest nedladende måde

[Minna Jensen]

Stadig relevant men ikke alle essayene er lige gribende

[S]

En bog jeg havde håbet at elske, men den fangede ikke. Dog godt skrevet og et godt “kampskrift”. Den gør det den skal, men for mig lidt langtrukken.

[Louise Therkildsen]

enkelte fine betragtninger. grænsende til det studentikose.

[Stinne Larsen]

stadig vigtig og provokerende- skræmmende at der er sket så lidt med kvinders rettigheder på godt 50år

[Martha Rask]

Er inspireret af livssynet, vil gerne lave en landsby

[Emmawho97]

Humoristisk, ironisk og rammende. Nogle af historierne var langt bedre end andre, nogle var en smule outdated imens andre var skræmmende relevante

[Sanne Brander]

Jahopp då vart det kaputt med kärnfamiljen, vad nu då?

[Sara]

One of my fellow GR reviewers wrote that this book hasn't aged well. I agree.

The book was written in the early 1970s, which is so apparent that it almost feels like a history book. There is a distinct critique of capitalism. Basically; the root of all evil is capitalism. Romantic love, privacy, aesthetics, monogamy, etc... it is all created by capitalism, and capitalism is evil. Therefore the solution is to burn our brassieres, move in to collective housing and live polygamous lifestyles.

The spirit of the book is also distinctively 70s. At the core of the book is the belief that we can fundamentally change the norms and structures of society, and create a world where we are all free and equal. I think, more than anything else, that it is this innocense/naivity that makes the book feel antiquated to a modern reader.

The lack of modern day relevance, combined with an odd mix of genres, made this a trying read for me. The only thing that saved the book from a one-star-rating fate, is the part of the book that deals with the concept of rape. Sadly, this part is still as relevant as ever.

[C.]

The essay in this on Rape was almost entirely excellent apart from a bit at the very end, but most of the rest was pretty nutty, hence why I couldn't be bothered finishing it. I think she accidentally hit on something good there.

[Alia]

Nærmere dagbog end essay.