I Mandsforræder forråder Sebastian Lynggaard en grationslang tavshedspagt mellem mænd. Med udgangspunkt i sig selv kigger han tilbage på de følelser, der allerede opstår i unge drenge: mindreværd og skam, vrede og ensomhed. Hvad er det på godt og ondt, der forener mænd, og hvad hvis man begynder at snakke sammen? Hvorfan går det egentlig?
Sebastian Lynggaard oprettede i 2019 den anonyme memeprofil Herlige Svend, og postede memes med glimmer, pastelfarver og nuttede dyr. Memes, som der blev liket og delt i stor stil.
Lige indtil han lavede et meme om MeToo, og indbakken blev fyldt med nedladende beskeder fra mænd, som gik ud fra, at han var en kvinde. En øjenåbner for Sebastian. Hvorfor bliver nogle mænd så vrede?
Herlige Svend, eller Sebastian Lynggaard, er pisse velformuleret, pisse skarp og pisse sjov! Jeg ville ønske jeg kunne få alle, især mænd, til at læse denne her bog.
Den kan virkelig være starten til et nyt kapitel i den feministiske debat - jeg lever i hvert fald i håbet!
Jeg synes desværre, at forfatteren glider for let henover vigtige emner. En bog der med humor berører alvorlige tendenser, men som af samme årsag ikke formår at slå rigtigt igennem. Dog et fint springbræt til en større debat.
Jeg kan rigtig godt lide hvordan han kommer forbi forskellige aspekter af den mandlige tilværelse, som er et perspektiv jeg desværre ikke har læst så ofte før. Jeg synes han har nogle virkelig interessante og vigtige pointer, men tror der lige manglede det sidste i forhold til sprog
Nem at læse, dog skrevet på en ret instagram-agtig måde, hvilket var lidt funky i starten. Jeg synes ikke at den havde så meget indhold (for mig i hvert fald)🤷♀️
man skal virkelig vænne sig til talesproget og slanget i den her bog. hvis man følger herligesvend på insta, så er det meget samme måde han skriver på, hvilket nogle gange er dejligt, men andre gange også tendenserer til lidt useriøst. derudover har han nogle fine og gode pointer omkring det at være mand, som jeg synes er gode at få understreget, men det er også nogle gange en smule banalt.
Mange fine pointer, som desværre drukner i et meget "ungt" og taleagtigt sprog, en masse lidt random anekdoter og nogle lidt anstrengende forsøg på at være sjov. Føles som om bogen gerne vil lidt for mange ting på samme tid. Måske jeg bare ikke rigtigt er i målgruppen...
hevdi høgar væntanir, men bókin er einki annad enn nalvapillarí og lummafilosofi og fer í allar ættir, men sigur ikki ordiliga nakad sum helst🤥🤥🤥🤥 øv bøv
En bog som jeg tror ALLE kunne have godt af at læse!! Jeg kommer til at pushe den som var det lyrika på Ranum. Sebastian aka HerligeSvend taler mest ud fra egne erfaringer og virker på den måde ikke som en ekspert, men jeg tror faktisk det er præcis den slags takes der skal til for at åbne diskussionen op på en hverdagsagtig og ikke for angribende måde. Og han ER jo faktisk ekspert på sit eget køn. Jeg er både blevet mødt med mange nye tanker om hvordan det er at være dreng og mand, men også konfronteret med måder hvorpå jeg selv agerer uhensigtsmæssigt i patriarkatet, og hvilke idealer vi bør skrotte.
Important book to read, I think especially for men. I'm not a man, but Sebastian talks about a lot of interesting issues that I've always wondered about. For example, I wish men were able (and allowed) to speak more honestly and vulnerable with other men, without being seen as "weak". I think it's sad and dangerous that a lot of men only have a real deep connection with their gf/spouse etc. The way men are perceived and the small box they have put themselves in, needs to be opened up.
Mandforræder taler ind i en vigtig debat. Tonen er meget afslappet og humoristisk, hvilket taler til en bredere fællesnævner, men den bliver til tider også en smule overfladisk og dykker ikke så dybt ned i de vigtige emner.
En virkelig relevant bog! Jeg er jo ikke målgruppen, men jeg kunne genkende mange elementer fra forfatterens fortællinger i mine egne relationer. Jeg ville ønske alle mænd ville læse den her bog, selvom mit indtryk er, at det faktisk mest er kvinder der læser den. Jeg tror ellers bogen kan være grundlag for en frugtbar og interessant debat om, hvordan vi smadrer patriarkatet. For det er grundlæggende det Sebastian Lynggaard gerne vil.
Glimrende, hurtigt læst bog med en kærlig opsang til Lynggaards medmænd - og i høj grad også ham selv. Nogle steder var jeg ikke lodret uenig, men måske 45 grader. Men jeg er heller ikke målgruppen.
Hvor har jeg bare lyst til at samle 17-årige Sebastian op og give ham en kæmpe krammer, og generelt bare passe på ham, for hold da op han har mange bekymringer og forestillinger i sit hoved om hans kommende liv.
Voksne Sebastian er skøn, har nogle virkelig gode observationer og har gjort mig meget klogere på mændene og drengene i mit liv.
Jeg har skrevet mit navn i bogen jeg har købt, men regner ikke med at se den igen foreløbigt. Jeg håber jeg kan låne den ud til alle på min vej, og at de ord bliver givet videre.
Kæmpe high5 til Sebastian aka HerligeSvend (på instagram) for denne fantastiske øjenåbner og for et sprog der er legende og virkelig sjovt. Flere gange måtte jeg stoppe op og grine færdig inden jeg fortsatte.
Sebastian Lynggard aka. Herlige Svends bog får 2,5⭐️ fra mig.
Bogen italesætter vigtige emner vedrørende konstruktionen af mænds identitet, rolle mv. i samfundet. Dog prøver den, i mine øjne, på for mange ting på en gang (altså at blande instagram meme-humor med alvorlige emner såsom overrepræsentation af mænd i volds- og selvmordsstatistikker etc.), hvilket resulterer i, at Sebastian ofte ikke følger alle argumenter helt til dørs. Mandsforræderi har et stort potentiale og agerer som et springbræt til viderediskussion af patriarkatets giftige greb på mænd (og kvinder)
Jeg synes projektet og intentionen er god, men den mangler lidt på finish, som de siger i Bagedysten. Den bliver lidt for rodet og lidt for firkantet indimellem. Men altså, missionen er god og det er fedt at han åbner debatten.
Og så håber jeg at der bliver læst korrektur inden næste oplag. Der er lidt for mange sjuskefejl.
Virkelig vigtig stemme i ligestillingsdebatten med skønt nyt og moderne perspektiv på manderollen, hvad der er at gøre og ikke længere at gøre. Man(d?) kan kun blive opmuntret og højstemt af at læse denne bog. Tak til Herlige Svend.
Mænd er dårlige til at tale om følelser, hvilket skaber udfordringer. Både for dem selv, men også andre. F.eks. bliver deres forhold med hinanden relativt "tynde" og uden substans. Det kan give en form for afmagt og usikkerhed, da man ikke kommer ind til kernen af sig selv. Afmagten og usikkerheden kan resultere i frustration, som i de værste tilfælde kan udmynte sig i voldtægter og des lige.
En anden udfordring er at mænd falder ind i nogle stereotyper om, hvordan vi bør være. Det skaber nogle toxic væremåder, som er svære at komme ud af.
På den anden side skal vi/mænd ikke finde os i at blive nedgjort af de ekstreme feminister, hvor vi er onde og grusomme som default. Så vil det være bedre at havne i den anden ekstreme grøft med Andrew Tate. Og det er selvom at det bestemt ikke er ønskværdigt at være i den grøft, men det er vigtigt at vi ikke mister alt selvrespekt og derved muligheden for at blive bedre.
Jeg er ikke målgruppen for denne bog. Jeg synes dog stadig, at jeg fik virkelig meget ud af at læse den og reflektere sammen med Sebastian.
Jeg synes generelt, at bogen er velreflekteret. Dog med en ret markant undtagelse. Forfatterne skriver, at individuelle mænd ikke har de mandlige privilegier, som vi går rundt og taler om i samfundet - at det kun er magtfulde mænd, der har disse privilegier. Det synes jeg helt ærligt er en lettere absurd ting at skrive, når der er bunker af beviser for bl.a., at mænd systematisk respekteres mere end kvinder og ikke skal kæmpe for anerkendelse på samme måde. Er det individuelle mænds skyld? Nej. Men det ændrer ikke på det faktum, at mænd tilgodeses på måder, som kvinder ikke gør. Og det er noget, vi alle skal være bevidste om og aktivt gøre noget for at ændre. Ligesom vi også skal gøre noget aktivt for bl.a. at forbedre mænds mentale sundhed. Men at sige at mænd generelt ikke besidder privilegier er simpelthen ikke sandt.
En bog, der tager fat på en række vigtige emner, og som mange steder har gode forslag og indsigter. På baggrund af den del vil jeg gerne anbefale at læse den.
Desværre er selve bogen ikke specielt velskrevet, og det hæmmer meget af oplevelsen. Meme-sproget og semi-usammenhængende argumentationskæder skæmmer oplevelsen og gør bogen mindre læsværdig - jeg måtte ihverfald tving mig selv igang et par gange. Måske virkede det ekstra grelt fordi jeg lige havde læst Glenn Bech’s bog inden, og så falmer den her lidt?
Jeg tror, at en bedre redaktør havde fået flere af Sebastian’s gode pointer frem, og jeg glæder mig faktisk til at læse den næste (for sådan en kommer der vel?). Han har klart en masse på hjerte og stor erfaring i at tale om emnet, så når der kommer bedre styr på den skriftlige formidling skal det nok blive rigtig godt.
"Mandsforræder" er på mange måder et manifest omkring mandekønnet; en opfordring til at være med til at skabe og definere en stærkere forståelse af, hvad en mand er, på samme måde som kvinder har gjort tidligere. Af den grund synes jeg, at bogen her er skelsættende. Og det håber jeg at andre også vil synes.
Og så morsomt, opfindsomt og skarpsindig som jeg synes Sebastians små parantetiske bemærkninger og anekdoter er, så ærger det mig, at de oftere udvander de pointer, som han fremlægger. Han skriver om dét, at være mere oprigtig og ærlig omkring følelser, men pakker det ind i flere lag af humor. Og det er forståeligt i og med at oprigthed og ærlighed er såbart og ømt, men pointerne ville virkelig have mere slagkraft, hvis de fik lov at stå for sig selv.
Jeg syntes generelt det er en bog fyldt med mange gode tanker og budskaber.
Bogen bringer en masse relevante emner på banen vedrørende den moerne debat om feminisme og generelt bare det at være mand i den moderne verden. Der er virkeligt mange gode pointer og intrasante emner.
Det er meget et stykke literatur af sin tid, og de fleste af de brugte eksempler er nok ikke relevante i særligt mange år. Igen tror jeg det her er i bogen og forfatterens ånd.
Alt i alt, selv om teenage/insta sproget kan være lidt svært at tage alvorligt, syntes jeg det er et fantastisk biddrag til debatten om mænd og nogen af de problemer der plager os som køn.
Spændende blanding af erindringer, refleksioner og analyse af hvordan patriarkatet også skader mænd. Meget personlige og med mange gode pointer. Man kan dog godt mærke på stilen at det er en debut, for selvom den bærer præg af Lynggaards humor, så er det ikke altid han helt lykkes med den. Den er også noget rodet med, gentagelser hvor det er uklart, hvorfor det er skrevet så meget senere i bogen ift. de tidligere refleksioner over samme tema. Men alt i alt virkelig værd at læse, især hvis man er en mand der har lidt svært ved at finde sig selv i al debatten om feminisme og metoo.
Meget meget vigtig bog. Den burde der burde være fast pensum i folkeskolen. Jeg tror på at denne bog kan være med til at forme nye generationer af mænd.
Som ældre læser, må jeg sige mig lidt generet af de lidt forcerede jokes. Jeg ved at de sikker falder lige ned i tiden og ungdomslitteraturen, men for mig var det for meget. Nogle af metaforerne gik også tabt på mig (kakerlakkerne fx).
Dog holder jeg fast i at dette er en vigtig bog og jeg glæder mig til at introducere min egen søn for den i fremtiden.
Jeg hørte denne på lydbog og what a treat! Foruden bogens enormt berettiget agenda om mandens køn, som både udtrykker sorg over dets snæverhed og hyldest til dets potentiale, er Sebastian en fantastisk oplæser og jeg er overbevist om at hans humoristiske sprog (der generelt gør dette meget seriøse emne let uden at negligere dets vigtighed) kommer meget mere til sin ret på lyd så kæmpe anbefaling herfra!