Jump to ratings and reviews
Rate this book

Falske sandheder i livet: Om at erkende, hvem du er og ønsker at være

Rate this book
I FALSKE SANDHEDER I LIVET spørger filosoffen og erhvervslederen Morten Albæk, hvad det er for talemåder og normer i samfundet, der bidrager til, at så mange af os ender med at fortryde det liv, vi lever. Med afsæt i sine egne erkendelser beskriver han, hvordan sproget bidrager til at stavnsbinde os eksistentielt, og han opfordrer derfor til, at vi lægger vores talemåder, der har det med at blive til levemåder, under lup. For kun på den måde kan vi blive bevidste om, hvorvidt disse ’sandheder’ tilfører eller fratrækker mening i vores ene liv.

At noget er normalt, gør det ikke partout rigtigt, og at noget er unormalt, gør det ikke automatisk forkert. Derfor må det til alle tider være sekundært, hvad andre forventer af os, mens det primære er, at vi lever det liv, vi selv ønsker at leve. Og for at mindske afstanden imellem den, vi er, og den vi ønsker at være, må vi finde og forkaste vores egne falske sandheder, så vi kan erkende, hvem vi er og ønsker at være.

240 pages, Paperback

Published December 20, 2022

52 people are currently reading
230 people want to read

About the author

Morten Albæk

6 books19 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
53 (12%)
4 stars
127 (30%)
3 stars
164 (39%)
2 stars
53 (12%)
1 star
18 (4%)
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
Profile Image for Steven Wensley.
2 reviews
January 13, 2023
En meget banal bog skrevet uden nogle unikke pointer. Læste den på en aften. Fuld af gentagelser. Han forsøger kombinere det biografiske med videnskabelige og filosofiske teorier. Men ærligt så har Morten levet et utroligt kedeligt liv. Jeg får fornemmelsen af en mand der har levet i et beskyttet priviligeret værksted. Et liv næsten uden problemer, som han gerne vil have os til at tro er værd at bruge tid på. Hans lykke er totalt ligegyldig for de pointer han forsøger at nå frem tid, og dog er hans selvbiografi kernen af værket.

Der er mange banale gentagelser i bogen.

Den fungerer hverken som selvhjælpsbog eller selvbiografi.
Profile Image for Benjamin Vinterberg.
11 reviews
May 6, 2023
Desværre ikke en bog der er værd at læse. Pointen med bogen fremgår af titlen, der er nogle “sandheder” i livet vi går og fortæller os selv, som ikke rigtigt passer. På intet tidspunkt i bogen får man mere ud af det end det som er beskrevet her. Morten Albæk formår endnu en gang at levere en bog hvor det føles som om han har valgt et emne at skrive om, og så bare sat sig ned og skrevet hans tanker ned, uden at forholde sig kritisk til disse tanker har en pointe i sidste ende.

Jeg vil tillade mig at stjæle en linje fra et andet review at bogen da jeg føler det gør sig gældende: Det føles som om Morten er tvivl om han skriver en selvbiografi eller en selvhjælps bog og han formår at fejle i begge aspekter.

På mange måder føles den her bog lidt mere som trosbekendelser på alle de områder i livet han selv har fejlet, men præsenterer det som om at det gør sig gældende for enhver person. Og selvom der er gode lektioner at tage fra hans fejlagtige tilgang til sit liv, vil jeg næsten anbefale en hvilken som helst anden bog at hente den viden fra, da det ligesom denne bog er dybt overfladisk.

Morten prøver at gemme hvor overfladisk hans tankegang er i et sprog som han fejlagtigt prøver at gøre mere dybt end det bør være. Hans tilgang gør hans pointer mindre solide og fladt ud irriterende at læse. Han bruger mange ord, som jo bevares kan bruges på dansk, som bare ikke giver mening i en kontekst af hvordan sproget burde blive brugt. Det føles mere som direkte oversættelser fra engelsk, da der er langt bedre ord at bruge i det almene sprog.

En af pointerne i bogen er at tid er kostbart, og hvis man er enig i det udsagn, bør man nok ikke spilde sin tid med den her bog.

Det ærgrer mig at vi har valgt at placere Morten i den position han er i, at han skulle være forbilledet for selvhjælp, mening, lederskab og filosofi i det danske samfund, da denne placering kun kan tolkes som mangel på bedre alternativer.
Profile Image for Christian Bakmann.
6 reviews
May 25, 2025
Hvordan denne bog har opnået en rating på 3.37 (for nuværende) er mig en gåde.

Det virker til, at Morten har skrevet bogen med det eneste formål at skrive en bog. Han har ikke haft noget meningsfyldt at sige, eller nogle gode anekdoter at fortælle, så i stedet tager han almindelige ordsprog og forklarer kort hvorfor han er uenig, efterfulgt af side op og side ned af kildehenvisninger der er bøjet til at passe narrativet.

Ville normalt få en ekstra stjerne for Harry Potter referencen i et af de senere kapitler. Men selv denne reference slår fejl, da den simpelthen er forkert...
Profile Image for Mathias Kjær Broe.
32 reviews3 followers
July 11, 2025
Jeg synes Morten Albæk er god til at formidle livsfilosofi med massere af stof til eftertanke, og jeg kan godt lide, at han drager erkendelser fra hans eget liv ind i bogen. Enkelte af disse erkendelser er dog en smule banale, og bogen gør lidt for meget præg af gentagelser.
Alt i alt: En fin bog!
Profile Image for Allan Schaufuss.
81 reviews14 followers
March 11, 2023
Ikke så mange overraskende perspektiver, men masser af gode refleksioner. Det er rigtigt og ikke svært at forstå, men kan være svært at huske, omsætte og praktisere på de rette og relevante tidspunkter. Særligt under pres. Og netop det er udfordringen. Jeg kan nikke og klø mig nok så meget i skægget under læsning/lytning, men hvordan får jeg implementeret erkendelserne? Et sted at starte er at læse denne og andre lignende bøger ofte nok til at pointerne brænder sig ind og ikke fader ligeså nemt og hurtigt når hverdagen rammer, ramler og rumler derudad.
9 reviews
January 19, 2023
Stod mere eller mindre ikke noget man ikke kan sige sig selv i forvejen. Pænt skuffende. Som om han bare har skrevet en bog for at skrive en bog…
14 reviews
August 30, 2023
One star, but you have to give yourself this treat. Self-obsessed, not controversial, unintentionally funny. Love to hate it, but I was engaged all the way.
Profile Image for Emilie Jakobsen.
31 reviews
October 14, 2024
En stund siden jeg hørte den som lydbog, og for at være ærlig, er der ikke mange af tankerne som blev hos mig. Men jeg nødt han oplæsning og tankerne men jeg lyttede.
Displaying 1 - 18 of 18 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.