At Bent Jensen lærte russisk og valgte at studere historie, var en tilfældig beslutning. Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme hans liv.
Modløber er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham som historiker og menneske, om koldkrigsdebatter, polemikker og retssager. Og selvfølgelig om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, han gør sig om det Rusland, vi ser i dag.
Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionens historie i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.
Bent Jensen har tidligere skrevet sine ungdomserindringer. Det skete i bogen "I begyndelsen - livstykker" fra 2004. Denne gang føres historien op til tiden efter striden med Dragsdahl. Bent Jensen var engang været rejsefører på en Ruslandstur, hvor jeg deltog. Det var en betagende oplevelse. Han fremstod der, som en stilfærdigt søgende mand, som ikke kunne holde ud at tie stille med det, som efter hans bedste overbevisning er sandheden. Og det er den samme mand, som taler fra bogens sider. Han er født ind i en tradition af retlinethed, nemlig den indre missionske tro på, at vi skal stå til ansvar for vore gerninger, og derfor må vi hellere opføre os ordentligt, så det ansvar ikke bliver alt for tungt at stå med. Som ung var han sjovt nok ikke specielt kritisk overfor venstrefløjsideer. Dengang svømmede han i vidt omfang med strømmen, og strømmen var venstresnoet. Det var først efterhånden som han etablerede sig som forsker, at det gik op for ham, hvilke forbrydelser kommunismen havde afstedkommet i Sovjet. Og det måtte han, som et hæderligt menneske reagere på. Og efterhånden indså han også, hvorledes kommunismens øjentjenere havde fortiet ubehagelige sandheder, som de ikke kunne undgå at kende. Det var hans udstilling af disse spytslikkere i bogen "Stalinismens fascination", som gjorde Bent Jensen kontroversiel. Fra det tidspunkt har kursen sådan set været sat - ikke så meget af ham selv, men af de uendelige angreb på hans faglighed, som han så har lobbet tilbage. Og det er ikke ret mange partier han har tabt. Dragsdahl sagen står som den store undtagelse. Og man lades ikke i tvivl om, at Jensen selv har vanskeligt ved at forlige sig med resultatet. Bent Jensen er demokrat, han tror på menneskerettigheder, på frihed og på at man skal forsvare sine værdier. På de punkter er han uendeligt meget mere sympatisk end sine kritikere. Han er også i stand til at fortælle en historie så den er værd at læse. Hvis stoffet havde været nyt, så havde jeg nok givet en ekstra stjerne, men langt det meste var kendt i forvejen for de af os, som har fulgt debatten gennem mange år.