Astrid har fødselsdag juleaften og bliver aldrig rigtigt fejret. Emmas mor døde for to år siden, og Astrid er udmattet af at vende hvert eneste ord i frygt for at sige noget forkert. I virkeligheden vil hun hellere være sammen med Johanne, selvom noget afholder dem fra at blive tætte. I øvrigt flytter Astrids forældre til USA dagen efter hendes fødselsdag. Måske for altid. Nåeh ja. Hun deler også blod med en morder. En morder, som slog hele sin familie ihjel for 20 år siden ... på nær én. I 18 år har det været en velbevaret hemmelighed. Men det er snart slut. Han er tilbage. Klar til at færdiggøre det, han startede. Derfor hader Astrid december.
Jeg kan godt lide YA-thrillere, og jeg har virkelig glædet mig til denne. Bogen starter hårdt ud, og jeg når at tænke “What? Hvilken syg forfatterhjerne har skrevet det her?” Men så går bogen rigtig igang, og jeg bliver opslugt af historien om Astrid og hendes familie. Det er svært at sige ret meget om plottet og bogen uden at spoile, og jeg HADER selv spoilere. Men jeg er virkelig godt underholdt, historien har en dyster creepy vibe, den fik mig til at trække gardinerne for om aftenen og kigge mig over skulderen - men den fik mig også til at smile og gav mig små fine sommerfugle i maven. Udover thriller/slasher delen handler bogen også om at være ung og forvirret, om at stå ved den man er, om svære venskaber, hemmeligheder, fordomme, familiedynamikker, kærlighed og seksualitet altsammen krydret tilpas med sarkasme og humor. Jeg sidder dog stadig med spørgsmål, som jeg ikke har fået svar på, så jeg håber at der vil komme en 2er?
Jeg lurede hurtigt twistet, men det gør jeg såmænd altid. Men vejen derhen var fed! YA-krimi-gyser-romance. Nice. Men læs de oplistede triggerpunkter på første side, for den er voldsom!
En af de få ikke-meget-poetiske-eller-filosofsike sætninger, jeg kan huske fra en bog, er “Thomas hængte sin søsters blodige lig op på det gamle trådhegn.” Så er man ligesom i gang, ikke? Jeg tror, at mange andre anmeldelser af Derfor hader jeg december har den samme kommentar til startsætningen, men det forhindrer mig på ingen måde i også at sige det. Jeg synes, at det er en virkelig fantastisk bog. En bog, man skal tage i lidt små bidder, ja, og en bog, man ikke skal læse før, under eller lige efter et måltid, men en god bog. Den er velskrevet, og karakterarbejdet er vellykket. Sproget i bogen er jeg også meget begejstret for. Jeg har læst Luna Harleys tidligere bog, Bare Alice, og i min anmeldelse af den (som ikke er på Ig, men måske jeg genlæser og skriver en længere anmeldelse), skrev jeg også, at jeg er stor fan af sprogbruget. I Derfor hader jeg december er der endnu flere sjove udtryk og sammenligninger, og det er noget, jeg personligt synes er fedt. Jeg kunne forestiller mig, at nogle måske ville finde det irriterende, men det er deres problem, og jeg synes, at det er ret fedt. Udover at være sjov er bogen også temmelig frastødende klam. Normalt læser jeg ikke horror/gyser/klamme-bøger-med-blod-og-sådan-noget særlig ofte, så genren er lidt anderledes end mine normale bøger, men jeg tror, at jeg burde læse flere. Jeg er ikke som sagt ikke velbevandret indenfor slasher-genren, men så vidt jeg har forstået, er det meningen, at det skal være lidt som en overdrevet blod-splat-morder-film, bare i bogform (correct me if I’m wrong). Bogen er jo ikke realistisk, men det lader ligesom til at være meningen, at det skal være overdrevet. Det var heller ikke, fordi jeg tænkte, at det var meget urealistisk, men blod og klamhed var der ikke sparret på. Det var på en måde meget fascinerende. Og jeg synes, at det fungerede godt. Man skal bare ikke regne med, at det skal være et billede af virkeligheden, tror jeg. Desværre (nok mest for mig) havde jeg i ret lang tid en mistanke om, hvem der kunne gemme sig i julemandskostumet. Eller måske ikke helt sådan, men jeg havde i hvert fald en mistanke til en person, og den mistanke viste sig at være begrundet. Og apropos, KAN VI SÅ GODT LIGE TALE OM SLUTNINGEN?! Hvad var det?!!! Luna, hvis du læser dette her: Det kunne du IKKE være bekendt over for os … Derfor hader jeg december er rigtigt nok en slasher – og meget klam – men den er også mere end det. Det er også en bog om venskab, kærlighed og identitet. Det var en historie, der holdt én fast og fik én til at føle noget. Hvis man er meget anti-splat, skal man måske ikke læse bogen, men hvis man bare, ligesom jeg, ikke er så vandt til genren, men måske er lidt nysgerrig, synes jeg, at man bør give den et skud. Som sagt gemmer der sig meget mere bag den blodige facade, og jeg tror, at det faktisk er en bog, man kan lære noget af, selvom man måske ikke kan overføre det direkte til det virkelige liv – det er trods alt de færreste, der er i familie med en morder, og hvis kære allesammen bliver brutalt myrdet. Spørgsmålet er bare, hvem der har mest brug for hjælp. Luna, fordi hun har skrevet bogen. Eller mig, fordi jeg læste den <3