Helene på 16 år er på vej til sin far i København, da katastrofen rammer - Og ikke bare sådan en katastrofe, som laver gul bjælke på alle nyhedssiderne. Nej, vi taler sådan en katastrofe, som kun sker med millioner af års mellemrum, og som forvandler en weekendtur til København til et spørgsmål om liv og død...
'Noter om at overleve' er en bog om store og små katastrofer, om at finde håb og om at overleve endnu en dag. Apokalyptisk / dystopisk roman til unge og voksne.
Dansk forfatter til PANDORA-serien (dystopisk realistisk YA), NOTER OM AT OVERLEVE (apokalyptisk/dystopisk realistisk YA) og SKYGGER I MØRKET-serien (spænding, overnaturlig, 10-14 år).
Hvis du er til hyggelige historier hvor alt er godt, så er dette bestemt ikke bogen for dig. Er du derimod med på at komme under huden på en 16 årig pige, der må navigere i en hel ny verden, hvor intet er givet eller som det plejer, så er bogen her lige i øjet. Jeg begyndte at læse bogen i toget. Det var smart, for selvom det ærgrede mig at pause når endestationen var nået, så blev jeg nødt til det. Da jeg sad en sen aften, uden nogen til at stoppe mig, læste resten af bogen nærmest sig selv i løbet af et par timer. Som københavner var jeg i øvrigt aldrig rigtig i tvivl om hvor jeg var henne. Det var en lækker lille detalje. God underholdning, flydende sprog, røde øjne til sidst (endda helt uden at have fået grus i dem) og spænding på hver en side. (Og så satser jeg virkelig på at Christian Engkilde ikke besidder den mindste smule profetisk sans, tak. 😉)
Vi møder 16-årige Helene der er på vej til at besøge sin far i København, da en pludselig altødelæggende katastrofe rammer jorden. Helene og hendes far skal nu overleve sammen. Heldigvis er Helenes far en såkaldt “prepper”, og overlevelses-hobbyist. Han ved derfor en hel del om at overleve, med alt sin viden samlet i et notes-hæfte. Men, så sker der endnu en katastrofe.
Udstyret med en Fjällräven-rygsæk, og hendes fars notesbog, begiver Helene sig ud på et nervepirrende-spændene eventyr, med overlevelse som førsteprioritet, og JA hvor er det godt.
Siderne bladrer næsten sig selv, idet men flyver igennem bogen. Fortællingen er farvefyldt og malerisk. Hårene i nakken rejser sig, i det man oplever jordens undergang igennem Helenes øjne og de rædsler hun gennemlever.
Engkilde har en bemærkelsesværdig evne til at give hver karakter sin egen unikke stemme og personlighed, hvilket skaber et autentisk og mangfoldigt karaktergalleri. Helene føltes som en 16-årig gymnasieelev. Dialogen, og interaktionerne, mellem dem hun møder på sin vej, var så overbevisende skrevet, at jeg var dybt engageret i Helene og hendes historie.
Noter om at overleve er en spændene fortælling, med karakterer der udviklede sig organisk og autentisk, samt om hvordan man stadig kan finde lys og kærlighed, når alting virker fortabt, hvis vi bare bliver ved med at kæmpe.
Bogen er en klar anbefaling herfra, og jeg glæder mig til at se hvad Christian Engkilde bringer i fremtiden.
En lidt vild blanding af YA og dystopisk dommedag. En del mere voldig end jeg havde regnet med, hvilket var overraskende fedt. Pasen var ikke altid helt on point for mig, men stadig ok. En klar anbefaling herfra, til folk der elsker den post-apokalyptiske genre✨👌
En virkelig fin fortælling om at finde sig selv, når den verden man kender forsvinder og dør. Jeg har nydt at komme ind under huden på Helene og Yas, og at se dem komme tættere på hinanden. Det var samtidig virkelig sjovt at genkende steder jeg har vokset op i bogen, men også vildt at relatere dette til, hvad folk kunne finde på, hvis vores civilisation slutter.
Har lyst til at lave min egen bug-out bag nu og egne noter om at overleve. Ser frem til at læse mere fra forfatteren.
Denne bog får mig til at frygte jordens undergang, og den største fjende i det scenarie er åbenbart min nabo 😳
Forfatteren gør det igen - på fuldstændig sublim vis tager han os helt ind under huden på mennesker i krise. De mekanismer som kampen på føde, husly, varme, vand og overlevelse sætte igang hos mennesker er beskrevet på meget troværdig vis.
Fortællingen er tankevækkende og skræmmende, men den er også livsbekræftende. For midt i det kaos som en altødelæggende meteorstorm har medført vokser et venskab frem. Jeg er vild med Helene og hendes følsomhed og forbehold overfor andre mennesker. Jeg har stor respekt for Yasmina og hendes komplekse opvækst. Det venskab der opstår mellem pigerne er så ægte beskrevet, at jeg følte jeg kender dem begge indgående efter at sidste side i bogen var vendt.
Bogen er også en fortælling om en far og en datter som er vokset fra hinanden pga en skilsmisse. En fortælling om hvordan de to finder hinanden igen, og der opstår en forståelse for at de måske ikke er så forskellige endda.
~Sponsoreret anmeldelse~ Bogen går lige på og hårdt med en rigtig spændende start og man får en fornemmelse for katastrofen med det samme, hvilket fungerede rigtigt godt. I det store hele er det en fin bog, som passer til den aldersmæssige målgruppe og til de læsere der værdsætter en lethed i sproget, inklusive mig selv. Historien er spændende, men gennem hele bogen savnede jeg alligevel noget mere dybde. Hverken hovedpersonen Helene eller nogle af de andre karakterer vi møder kom ind under huden på mig, men det gjorde nogle af de ting hun må stå igennem til gengæld. Da katastrofen rammer forsvinder Helenes fundament fra det ene øjeblik til det andet og pludselig er hele hendes verden i kaos og undtagelsestilstand. Det sætter nogle tanker igang i forhold til selvstændighed og hvordan man som ungt menneske vil håndtere barsk modgang og hvor langt man er villig til at gå for at overleve. Hvilket menneske ender man med at blive?
Noget af det jeg især værdsætter bogen for, er at den på tydelig og klar vis sætter fokus på forudintagelser og hvordan man skal passe på med at være fordomsfuld. Derudover synes jeg det skinner godt igennem at forfatteren selv er en rigtig friluftstype som tager på vandringsture og des lige. Troværdigheden på den front er i top og giver lige hele historien et ekstra præg.
Bogen rummer også nogle gode plottwist, særligt ét havde jeg virkelig ikke set komme og det ramte lige i maven. Men på trods af det så havde jeg håbet at det var en fortælling, hvor jeg havde følt noget mere. Jeg var dog fint underholdt gennem hele historien og det er også en bog jeg vil læse igen.
Normalt er jeg ikke rigtigt i tvivl om, hvordan jeg har det med bøger, men denne er en undtagelse.
Der var ting, der fungerede rigtig godt og andre, der ikke gjorde. Det generelle problem for mig med postapokalyptiske bøger generelt er, at der kommer for meget fokus på de samme ting angående overlevelse. Jeg tænker sådan set, at det er meget realistisk, da vi mennesker jo vil gøre alt, hvad vi kan for at holde os i live - for mig tager det desværre bare noget af den gode oplevelse fra bøger og irriterer mig med gentagelserne.
Hvad jeg til gengæld ELSKEDE var, at handlingen foregår i DK, og at Jordens undergang sker via en naturkatastrofe fremfor en eller anden mærkelig virus. Den første 1/3 handler om selve apokalypsen og er virkelig levende og godt skrevet. Det er en generel ting med sproget. Det er dejligt beskrivende og flydende, så siderne faktisk vender sig selv. Jeg var undervejs tæt på at måtte lægge den fra mig, fordi den triggered en katastrofetanke, men er SÅ glad for, at det ikke var nødvendigt
En anden ting jeg værdsatte var, at der ikke foregår en kærlighedshistorie sideløbende i denne, som der ellers tit gør i genren. Det gav noget nyt og godt for mig! Hurra for sammenhold og venskab.
Vil krydse fingre for, at begivenhederne aldrig vil finde sted - mennesker kan være grusomme og fantastiske. Og man ved aldrig, hvilken af de to før det virkelig brænder på.
Wau, Christian formår en endnu engang at skrive så man sidder helt spændt som en fjeder, man kan seriøst ikke lukke bogen og læse senere.
Den er skræmmende, nervepirrende, fantastisk og utrolig. Vildt som han beskriver processen hvis fremtiden ser sådan ud, jeg er helt sikker på jeg ikke havde overlevet, men hold op hvor er hovedpersonerne nogle bad ass piger.
Så nu vil det være rart om det kommer en fortsættelse, for jeg er vild med Helene og Yasmina og vil gerne vide hvad der sker mere.
This entire review has been hidden because of spoilers.