Odenses værste slagsbroder findes dræbt i en mørk gyde. Han er gennembanket og til sidst kvalt. Ved liget ligger et sjippetov, og i første omgang tror politiet, at det er tilfældigt.
Kort efter sker et brutalt drab på en kvinde, og igen findes et sjippetov ved gerningsstedet. Da politiet graver dybere i ofrenes omgangskreds, kommer det frem, at de to kendte hinanden fra skoletiden.
Kirsten Dreyer og hendes kollegaer bliver sat på sagen. En skræmmende og brutal fortid åbner sig for Odenses drabsafdeling.
Ondskabens yngel er andet bind i serien om Kirsten Dreyer.
Om forfatteren Maj-Britt Randklit (f. 1960) har udgivet romanerne Min mors hævn (2017) og Afklædt (2021). Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse, og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense. I sin fritid skriver hun romaner og noveller.
Denne bog er nr. 2 i krimiserien om kriminalassistent Kirsten Dreyer og hendes kolleger hos Odense politi. Mordet på en lille pige bliver omdrejningspunktet for en række bestialske mord en del år senere. Det viser sig hurtigt, at der er en forbindelse mellem de myrdede, som for år tilbage havde en gruppedynamik, hvor vold og ondskab var en del af dagligdagen. Utrolig som mennesker kan påvirke hinanden på godt og ondt. En meget spændende krimi fra start til slut, der trækker tråde tilbage til første bog og giver en god sammenhæng i hændelsesforløbet. Jeg glæder mig til at starte på næste bog i serien - usynlig i mørke. Lone J
Jeg læste de 2 bøger af forfatteren lige efter hinanden, og som med "Afklædt" på under 6 timer, spændt ventende på en igen uforudsigelig afslutning. De sideløbende historier følger igen med, dog ikke så mange som i "Afklædt", der bliver faktisk "sat knude" på et par løse ender. Og hvis du ikke har læst "Sybil" af Flora Rheta Schreiber, udgivet i 1973, eller set filmen af samme navn fra 1976 med Sally Field i hovedrollen, så kan jeg klart anbefale det. Www.laeselysten.dk giver 4/5⭐️