Sarah Engell og Sanne Munk Jensen vender nu tilbage til Hirtshals, og Polly, Mark Warcraft, Dugge - og Kat.
Kat fylder snart 18 år, og som fødselsdagen nærmer sig, forsvinder mere og mere af den verden hun altid har kendt og Polly flytter sammen med Mark i Hjørring, rollespilsklubben Yxengaard står til at lukke, og Dugge er mere end klar til at tage sit og Kats forhold til næste step. Kat selv er bare ikke klar til nogen af delene, men sætter alt ind på at blive det. Men kan man det? Og er det er vigtigst at være den, som alle ønsker du er, eller rent faktisk at være tro mod det, din egen krop prøver at fortælle dig?
En stærk YA-roman fra to af Danmarks allerstørste forfattere om frygten for voksenlivet og for at skulle se i øjnene hvem man er – og ikke er.
Af princip giver jeg ikke længere stjerne-bedønmelser til andre danske forfattere - men jeg var testlæser på Giv Mig Tiden Igen og vil gerne dele min mening!
Det her er normalt ikke en genre, jeg opsøger, men bogen gled hurtigt ned, og efter 3-4 dage var den læst! Sarah og Sanne har gjort et godt stykke arbejde med at lære mere, for at bogen kan repræsentere en given minoritetsgruppe så godt som muligt. Jeg synes, det endelige resultat (hvad jeg sidst sø, i hvert fald!) er godt sammensat og fortæller en historie, der er meget genkendelig <3 Den får mine varmeste anbefalinger!
(Spoilere)
Bogen har en aseksuel hovedperson, og derfor er jeg rigtig glad for, at forfattere og forlag rakte ud til forskellige aseksuelle personer for at få hjælp og vejledning! Forfatterne har ikke selv oplevet verden fra et aseksuelt synspunkt, og derfor mener jeg, bogen er om aseksualitet, ikke for aseksuelle. Men det gør ikke spor!
For modsat andre af de (meget begrænsede) kilder til askesualitet, enten fiktion eller dokumentarisk, som vi har i Danmark, er det her en fortælling, der giver et realistisk indblik i, hvordan det er at være ung og askesuel i det moderne, hyperseksualiserede samfund.
Jeg anbefaler varmt den her bog til dig, der godt kan lide socialrealisme, og dig, der gerne vil have et bedre indtryk af, hvordan det er at vokse op som aseksuel!
Vigtig bog om hvordan ungdomsliv ikke kan puttes i kasser, passe i insta billeder eller være sådan som man altid har forestillet sig. En bog for alle, der gerne vil findes i verden.
Sarah Engell og Sanne Munk Jensens Giv mig tiden igen foregår igen oppe omkring Hirtshals. Og Hjørring. Denne gang er det Kathrine, der er den. I Tag gade tilbage var de Polly. Kathrine eller Kat kan ikke helt finde ud af det med at blive voksen. Få en kæreste – sin bedste og ældste ven- og det, der følger med; sex. Kathrine er usikker, vølven Gro, som hun spiller i rollespil, er selvsikker og overlegen. Det er det med sex, der er Kathrines problem. Hun kan ikke give sig hen. Kæresten Dugge (Kristian) må opgive. Først da Kathrine erkender, at hun ikke er alene i verden med sexulyst, men at der er andre aseksuelle, finder hun en form for mening med at blive voksen – og muligvis med kæresten, dog kun til kram og kys. Giv mig tiden tilbage er en meget velfortalt YA om et svært emne. Manglende sexlyst. Det er ikke et emne, der sælger hos de unge. Men forfatterne får en fængslende og spændende fortælling ud af at fortælle Kathrines vanskelige og sørgelige ungdomsliv. Tricket med at lade hende være en overlegen rollespilsvølve virker i romanen. Alvorlig letlæst YA roman.
Virkelig en velskrevet bog, der burde læses af alle - både unge som gamle. Alle vil kunne tage noget med fra denne læseoplevelse.
Sproget passer rigtig godt til en 18-årige pige fra Jylland og man får med det samme en fornemmelse for hvem Kat er, som om man er helt inde i hovedet på hende.
Jeg KNUSELSKER Giv mig tiden igen! På alle måder! For det er svært at blive voksen og ændret forventninger. Ikke mindst elsker jeg den pga fokusset på ikke at have lyst til sex.
Mine omstændigheder er (måske) anderledes end Kats, til gengæld er jeg rædselsslagen for nærkontakt og tanken om det. For mit vedkommende er det traumer, der er skyld i det. Men hvor er det svært at leve i en verden, hvor der bare er lyster og forventninger overalt. Ens partner vil med stor sandsynlighed forvente, at sex bliver en del af forholdet (hvilket personligt skræmmer mig fra vid og sans) og bliver konstant mødt med kommentaren "Ajmen, du skal jo bare lige prøve det.." Men hvorfor er det så vigtigt "bare at prøve det", når tanken alene skræmmer en? Når man får kvalme og en knude i maven?
Romanen rørte mig vanvittigt meget. Problemstillingen omkring at være aseksuel i et seksuelt samfund og følelsen af at være forkert ramte helt plet. Tusind tak for den her bog der omfavner folk, der ikke fylder størstedelen i samfundet og fortæller, at det også er okay! Kan ikke anbefale den her bog nok.