Vibe danser på et tætpakket dansegulv hele natten, men når lyset slukker, er hun alene, ensom og sorgfuldt- Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport, bilder hun sig selv ind, at det er for at researche til sit bachelorprojekt, at hun tager til et møde. I Jehovas Vidner møder hun Stig, som ser på hende, som om hun har betydning. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed, og dommedag kan komme hvert øjeblik. Kan hun overgive sig til en andens Gud for ikke at være alene?
Mads dør snart. Det fortæller hans far ham dagligt, når han ikke kan indordne sig de strenge regler i Jehovas Vidner. Han drømmer om at forlade Jehovas Vidner med sin kæreste, Edith - men da hun mister sin kusine, søger hun dybere ind i troen og længere væk fra Mads. Kan Mads forlade alt og alle, han kender, alene, og vigtigere endnu - lade Edith blive tilbage?
Vi dør alligevel snart er en barsk fortælling om valget mellem en verden i kaos og frihed, eller en verden i orden, tryghed - og ubrydelige regler.
Jeg havde desværre svært ved at finde ud af, hvornår tingene foregik, hvilket medførte at det gik en smule for hurtigt for mig. Dog skal det siges, at jeg lyttede til den på lydbog, og det kan derfor have noget at skulle have sagt for min oplevelse af bogen.
Imens jeg læste fik jeg “stream of consciousness” vibes, hvilket jeg vælger at tro er et bevidst valg truffet fra forfatterens side. At tænke og have associationer, der er forbundet med noget man hurtigt ser, hører eller føler var særligt flot udført. Så kudos til Endahl for det!
Livet er kaotisk og at finde noget stabilitet i det senmoderne samfund i form af religion, det er noget som jeg ikke kun synes er en meget interessant vinkel at tage på en dansk roman, men også noget som må relevant for mange unge mennesker.
3,5-ish⭐️ Endahl er en dygtig forfatter, og hun tager fat på mange spændende emner, fortæller hjerteskærende historier og formår at skrive følelser frem. Men.. karaktererne blev aldrig for alvor levende for mig i den her.
Virkelig fascinerende fortælling om at være ung og finde sig selv i verden. Jeg var investeret i karaktererne, og kunne ikke lade være med at læse videre, selvom begge hovedpersoner var på vej i "åh nej"-retninger.
Jeg ville have givet den 5 stjerner for sproget og den måde den er skrevet på, men jeg føler ikke at jeg nåede at få et stærkt forhold til karaktererne, så jeg bliver nødt til at trække den lidt ned, og give den 4.3 stjerner :/ Men dog stadig en virkelig god læseoplevelse!!
Velskrevet og intens fortælling, der giver indblik i et af de mest ekstreme religiøse miljøer i Danmark. Den ene karakter bærer på en dyb vrede, den anden en dyb længsel, og troen trækker dem i hver deres retning. Det var en alvorlig fortælling, der driblede med nogle store temaer: Ensomhed, undertrykkelse, familie og sammenhold. Historien havde noget på hjerte, og der var lavet et rigtig godt forarbejde på fortællingen, der berør emnet 'religion' med respekt.
Virkelig fin historie om livet på vej ind og på vej ud af Jehovas Vidner - om ungdomsliv, kærlighed, social kontrol, snævre kasser - og frygten for at dø, hvis man ikke hører med "i det gode selskab". Troværdige portrætter, fint sprog og nuanceret beskrivelse.
Sofie Riis Endahls nyeste bog sætter fokus på det dilemma mange unge står overfor i det senmoderne samfund. De uendelige muligheder kan fremstå som skræmmende for sådan nogle som Vibe. Dette gør at mange af dem søger meget religiøse fælleskaber, for at finde en mening i livet. På den anden side kan et liv, hvor hver eneste livsvalg er skrevet på forhånd som en retningslinje føles kontrollerende begrænset for typer som Mads. Dette er ikke let, når man er vokset op hos Jehovas Vidner, hvor det at afsige sin tro fører til udstødelse og identitetskrise.
Bogen prøver at undgå at være ligesom “To Verdener”, som også refereres i bogen af en af de vigtige personer, men ender alligevel med at bygge på mange af stereotyperne. Jeg kunne ihverfald ikke se hvordan Edith skulle forestille at være lykkelig i sin gudsfrygt eller hvordan Mads’ forældres håndtering af Tabithas skæbne kunne forsvares. Dog fandt jeg Vibe og Stigs samtaler på Glyptoteket interessante. Man fik et indblik i Stigs liv i den sekulære verden og hans syn på de kritiske religiøse spørgsmål som Vibe udfordrer ham med.
Hvis jeg skal kritisere bogen fra et religionsfaglig synsvinkel, så er jeg kritisk overfor den måde forfatteren har udført sin research på. Efter hvad jeg har læst mig frem til, så var hun flere gange til gudstjeneste og bibelstudier hos JV uden at fortælle at det var en del af hendes research til hendes nye bog. Dette er et no-go indenfor feltarbejde i religionsfaget. “Forsker, ikke konvertit” som en håndbog udtrykker.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Den her bog var på mange måder utrolig skræmmende læsning for mig. Jeg har nemlig prøvet som ikke-troende at have en partner, der var ekstremt religiøs. Så nogle af de ting, hovedpersonerne bliver udsat for af forsøg på omvending, har jeg også oplevet. Derfor var det en ret klaustrofobisk oplevelse for mig. Dette betyder jo dog bare, at oplevelserne er virkelig godt skildret.
Jeg mærkede måske ikke karaktererne helt på den måde, der var hensigten. Nogle gange gik handlingen lige stærkt nok, hvor jeg følte, der havde været plads til uddybning. Desværre bliver fortællingen også meget imod Jehovas Vidner i og med, at vi følger to personer, der ikke er troende. Ved godt Vibe er meget tiltrukket af dem, men det er jo ikke pga religionen, men folkene. Dette er en god skildring af, hvor meget man er klar til at ofre for at slippe ensomheden.
Tænker også det er svært at skrive en bog fra en meget troenes synsvinkel, så vælger at tænke på det som et bevidst valg på den måde. Sproget er utrolig fint, meget stream of consciousness hvilket var klædeligt. Det gav en særlig stemning som læser. Var også glad for opsætningen hvor det flere steder lignede korte prosastykker.
Var egentlig vild med bogen, har ikke læst noget som den, men håber jeg kommer til det. Der var dog lidt mangler og problematikker, som trækker lidt ned. Derfor har jeg svært ved at rate den ordentligt. Men helt sikkert en læseoplevelse der er værd at stifte bekendtskab med. Og hvis du har været i en lignende situation, vil den helt sikkert bringe følelser op!
Forfatteren er en ungdomsbogens mester. Hun tager sin læser med helt tæt på og ind under huden på bogens karakterer - råd for usødet.
Mads' erkendelse af, at han ikke kan følge Jehovas Vidners levevis. Hans forkastelse af troen og alligevel den evige frygt for, at han netop derfor har dømt sig selv til døden.
Vibe's usikkerhed og hang til at koble sit liv op på en anden - for kun sådan kan hun elske sig selv.
Det lukkede samfund omkring Jehovas Vidner, der på den ene side konstant forsøger at frelse almindelige mennesker og inviterer dem med ind i troen, og samtidig har så let ved at ekskludere deres egne.
Jeg fløj igennem bogen på få dage og både historien, men også det fabelagtige sprog, gjorde at siderne næsten vente sig selv.
Det var faktisk totalt random, at jeg læste den her bog; det var egentlig bare for at finde en hurtig bog på ereolen, men jeg er virkelig glad for, at jeg faldt over den.
En bog skrevet fra to perspektiver, der til dels handler om hvorfor, at man vælger som person at træde ind i Jehovas vidne, og hvorfor man som Jehovas vidne vælger at forlade troen. Jeg var meget skeptisk i starten, da den var rimelig slowpaced, men jeg synes, at det her er en helt vildt velskrevet bog, der er fængende, og som tydeligt viser, at den er godt researchet. Der var god karakterdybde, og jeg fuckede især med den, fordi jeg føler den er anderledes ift. den danske litteratur jeg ellers har læst, super bog!
"Vi dør alligevel snart" er en bog, der fortæller, hvordan det kan opleves for unge mennesker at være medlem af Jehovas Vidner. Vi får primært historien fortalt af Mads, der er meget revolutionær i forhold til bevægelsen, og Vibe, der af forskellige grunde kommer ind på livet af mennesker, der har troen i deres grundvold. Mads er sammen med Edith, som han er nødt til at gifte sig med, for at de kan komme videre i deres forhold og ikke mindst have sex. Han er opvokset med en meget streng far, og lever på mange måder ikke efter de forskrifter, der kræves. Hans bror Stig er meget mere rettroende, og redder Mads gentagne gange. Vibe leger med sin identitet, da hun egentlig hedder Nefertiti, og udlever sin seksualitet gennem bolleveninden Dicte. Hun begynder at gå til møderne i Jehovas Vidner iført paryk, da hun i virkeligheden er karseklippet. Her bliver hun meget fascineret af Stig, og tænker på ham hele tiden.
Bogen er et friskt kig ind i en verden, hvor troen betyder alt, sammen med de regler, der følger med denne livsførelse. Vi hører om mange af de elementer, man kender fra Jehovas Vidner: Harmageddon, Forkyndelse, De Ældste osv. Især synes jeg, at man kommer helt tæt på karaktererne, og oplever hvordan det må føles at være udsat for de normer, regler og strukturer, der bliver presset ned over unge mennesker, der vokser op i miljøet. Det kan nemt føles som hjernevask, når Edith og Stig er så helt fuldstændig opslugt af troen, som de er. Vi hører ikke rigtig historien fra deres side, og jeg kan godt savne, at det kunne have været mindre ensidigt. Men det er nok ikke forfatterens mening, at vi i højere grad skal forstå de troendes side.
Det er en forholdsvis kort fortælling, men den er spændende og godt fortalt. 4,5 stjerner.
Hørt på Mofibo, og superskønt, at der er en mandlig og en kvindelig fortæller til de to hovedpersoner.
Anmeldelse af "Vi Dør Alligevel Snart" af Sofie Riis Endahl Udgivet hos Gyldendal Ung (Anmeldereksemplar)
Mads og Edith er Jehovas Vidner, men vil egentlig gerne ud af det. De er kærester og har lagt en plan for at trække sig ud. En dag kommer Vibe - en ung pige, som er nysgerrig på hvad Jehovas Vidner er. Hun bliver gode venner med Stig fra menigheden.
Jeg synes bogen var god.
I starten havde jeg dog nogle problemer med hvordan den var sat op. Jeg synes det var træls, at der ikke alle de steder der forekom at være et nyt kapitel stod hvis synsvinkel vi havde. Ind imellem blev afsnittene også for korte - så jeg synes jeg hele tiden skulle tune mig ind på et nyt sted, situation etc. Sproget var også ret besynderligt ind imellem. (Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at være en gammel kone😂) Men ofte måtte jeg læse sætninger flere gange for at prøve at forstå meningen - og det lykkedes ikke altid.
Men historien var virkelig god! Jeg var ret grebet af historien da jeg virkelig kom i gang med den - på trods af startproblemer.
Jeg har selv kommet hos Jehovas Vidner i et års tid - og nogen af beskrivelserne var så spot on, at jeg ikke kunne lade være med at more mig f.eks. da Vibe første gang cykler ind på parkeringspladsen ved rigssalen og hun bemærker "at der bliver talt et dansk man ikke forstår". Jehovas Vidner har nemlig en hel særlig måde at tale på.
Jeg synes, det er så fint at Sofie har skrevet et lille efterord til bogen hvor hun gør opmærksom på at hun mødte mange vidner under hendes 6 års reseach som var oprigtigt glade for at være en del af Jehovas Vidner.
Umiddelbart er dette nok en ungdomsbog udelukkende med unge hovedpersoner. Men selv om jeg er en gammel dame, blev jeg meget grebet af bogen. Jeg lyttede til den som lydbog, og det fungerede rigtig godt med de to fortællerstemmer. Bogen satte for mig mange tanker igang. Specielt om trygheden, det kan give rodløse mennesker at leve i en sekt, en bande eller en anden gruppe, hvor de bliver set og slipper for at tænke, fordi alle beslutninger bliver taget for dem. Det er for mig uforståeligt, at man kan lade folk dø, fordi de ikke kan få blod, hvordan unge drenge og piger holdes fra hinanden af angst for at de kommer til at røre ved hinanden, hvordan man kan udstøde egne familiemedlemmer eller indirekte tvinge de unge til at blive døbt for at de kan få lov til f.eks. at spille fodbold. Men det er virkelig interessant at prøve at forstå den hjernevask, der sker.
2.5⭐ I honestly don't know what I think or what I feel. I've never Read anything like this before so it was a brand new experience for me. It wasn't awful. I did enjoy it but I don't know. It's just so far out of my comfort zone that I can't even figure out what emotions I have about it. It was intresting and very informative. I think I particually enjoyed it because it's so diffrent and I made me think a lot and it made me question a lot of the things I know about Jehovah's Witnesses. It made me question things I havent questioned before. It just made me think a lot. The characters didn't really do anything for me it was the story that was intresting.
Even with all of the above written I still only rate it 2.5⭐ because I simply don't know what else to do. I am truly lost😅
Hvordan finder man sig selv, hvis man står ude for fællesskaberne omkring en? Hvordan finder man sig selv, hvis man er fanget i et enkelt fællesskab? Det kan være fristende at lade sig forføre at et fællesskab, som sætter tydelige rammer for interaktionen med andre mennesker. I en verden hvor alt er til forhandling, hvor du selv skal skabe dit liv, så kan det være en lettelse at træde ind i det fællesskab, hvor du får simple svar på komplicerede spørgsmål.
Sofie Riis Endahl har ikke blot skrevet en fortælling om at bryde med en regeltung religion, hun har skrevet en fortælling, som anerkender behovet for at finde svar uden for en selv i livets svære spørgsmål.
Godt nok en flot fortælling. Elsker at man hører fra to perspektiver. Det giver noget ekstra spil til bogen, især fordi handlingen ikke er så pageturner agtig. Så er det nogle sindssygt smukke sammenligninger og virkelig et flot ordbrug. Virkelig smukt skrevet.
Virkelig god bog! Man føler med hovedpersonerne Mads og Vibe og deres svære valg. Der er hele tiden rigtig meget på spil og det er netop det der gør at man ikke kan lægge bogen fra sig.