Jump to ratings and reviews
Rate this book

Låsen og Vogteren

Rate this book
Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax’ dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent.

Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være.

Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham.

Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død ...

398 pages, Unknown Binding

First published January 21, 2021

Loading...
Loading...

About the author

Louise Haiberg

15 books35 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
21 (22%)
4 stars
38 (40%)
3 stars
26 (27%)
2 stars
7 (7%)
1 star
1 (1%)
Displaying 1 - 20 of 20 reviews
Profile Image for Sofie Amalie.
853 reviews182 followers
January 31, 2021
[Anmeldereksemplar]

Jeg havde store forhåbninger til "Låsen & Vogteren", da jeg synes bagsideteksten lød utroligt spændende, dette er dog min introduktion til Louise Haibergs værker, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Heldigvis kunne jeg lide det - en hel del!

"Låsen & Vogteren" er en perfekt blanding af en klassisk high fantasy fortælling blandet med forbudte følelser og forelskelser. Man kunne virkelig føle spændingen mellem Alina og Dax, og jeg elskede, hvordan det var så tydeligt, at de begge var vilde med hinanden, men bare ikke ville indrømme det. Samtidig tilføjer det også bare lige et lag til spændingen, at Alina aldrig 100% kan stole på Dax - du ved, hvis han nu vælger at skære halsen over på hende, imens hun sover.

Generelt var det bare en sjov og fin balance igennem bogen mellem de makabre drab og monstre og den sitrende elektricitet fra romancen.

Jeg vil sige, at jeg lige skulle vende mig til den magiske verden. Normalt er jeg ikke den store klamme monstre fan, men monstrene irriterede mig heldigvis ikke, men satte mig blot lidt ud for min fantasy comfort-zone.

Det er også en meget simpel historie. Det er ikke i "Låsen & Vogteren", at du finder verdens største, episke fantasyplot, og historien er heller ikke ypperst original, men det er en historie man flyver igennem - og rejsen er sjov! Jeg synes Haiberg viser det så godt i den her bog, hvor god og komplet en historie, man kan fortælle med så få karakterer. Alina og Dax er selvfølgelig vores hovedpersoner, og så er der meget få bikarakterer, men du følger for det meste bare Alina og Dax - og det blev aldrig kedeligt. De bar historien sammen så godt! Det er også utroligt opfriskende med en fantasy standalone, og at man ikke pludselig skal i gang med de andre seks bøger i serien for at få en afslutning på historien. Et ekstra plus i bogen for mig var også det humoristiske sprog, hvor jeg flere gange fandt mig selv udstøde et lille grin.

Alt i alt synes jeg, at "Låsen & Vogteren" er en meget vellykket fantasy standalone - og jeg er så glad for, at den nu beriger det danske fantasymarked! Jeg vil gerne anbefale den til alle episke fantasylæsere, eller dig der måske er lidt nysgerrig på genren, men er skræmt væk af de monsterlange serier.
Profile Image for Julie Day.
Author 6 books90 followers
Read
March 6, 2021
Jeg holder virkelig meget af Louise Haibergs bøger. Hun skriver utrolig levende, laver komplekse karakterer og opslugende kærlighedshistorier. “Låsen og Vogteren” er endnu en vidunderlig læseoplevelse fra forfatterens hånd, og jeg var især vild med monstrenes verden. Det var virkelig originalt og godt fundet på. 👏🏼👏🏼
Profile Image for Yvonne.
686 reviews14 followers
January 30, 2021
Bogen er noget så sjældent som en fantasy stand alone, og jeg kan kun sige at det fungere 100%.

Jeg har altid gang i mindst 5/10 fantasyserier, og selv om jeg normalt holder meget af de lange karakterudviklende serier, så var det helt befriende at sidde og læse denne bog og vide, at forfatteren ikke ville slutte på en cliffhanger og at jeg ikke skulle vente 12 måneder for at få næste del af historien.

Til gengæld så kræver det “noget” at skrive en fantasy stand alone - Forfatteren skal nå at præsentere sit univers og sine karakterer. Der skal opbygges spænding og til slut være en afgørende kamp. Før det hele rundes ordentligt af i en troværdig afslutning. Louise Haiberg leverer på alle ovenstående parametre. 

Bogen er bygget om omkring 2 parallelverdener - et til mennesker og et til monstre. Låsen (Alina) holder porten mellem de 2 verdenen lukket, så menneskeheden kan leve deres liv i lykkelig uvidenhed. Vogteren (Dax) beskytter Låsen mod at blive dræbt. Bogen skifter fortællerstemme mellem Alina og Dax, hvilket fungere rigtig godt, da man således oplever hændelser fra begge synsvinkler. 

Låsen- og Vogterslægten er bundet sammen af en ubrydelig ed og gammel fjendskab gror mellem de to slægter. PERFEKT scene for en forbudt romance. Her vil jeg gerne rose for forfatteren (igen). Hun kan virkeligt skrive både romantisk og saftigt. 

Dette er den første bog jeg læser som er skrevet af Louise Haiberg, men det bliver bestemt ikke den sidste. Særligt karakteren Dax er jeg helt vild med, og jeg har ladet mig fortælle, at Dax måske minde lidt om Dominic fra hendes Dæmondræberen-serie, så de bøger er rykket opad på min TBR liste
38 reviews2 followers
March 8, 2021
Sådan en god historie!!! Den måde den er skrevet på er helt fantastisk og sikke nogle karakterer! 🤩
Ville ønske det var mere! 🥺
Profile Image for Sabrina.
270 reviews52 followers
February 22, 2021
Sikke en fortælling. Jeg har læst alt af Louise Haiberg, og jeg har elsket alt. Bøgerne bliver bedre og bedre for hver gang. Låsen og Vogteren er ingen undtagelse.

Bogen har en virkelig stærk start. Jeg blev nysgerrig og opslugt fra side et. Og spændingen slap ikke på noget tidspunkt. Jeg elsker Alina og Dax. Dax minder mig lidt om Dominic fra hendes Dæmondræberen, og det gør mig intet. Den er lige så fantastisk. Jeg elsker sammenspillet mellem Alina og Dax. Kapitlerne skifter mellem Alina og Dax, og det fungerer. Det er nemt at holde dem adskilt, og det giver en god harmoni imellem de to.

Selve handlingen? Fantastisk. Jeg elsker den. Jeg elsker ideen med de to verdener, porten, låsen og vogteren. Der er også et plottwist, som tog røven på mig. Jeg kan ikke sige mere, uden at spoile. Men det var så fedt. Der er fuld fart over feltet hele vejen igennem.

Låsen og vogteren er en standalone, som bare fungerer. Den mangler ikke noget og er ikke forhastet. Jeg kan varmt anbefale denne fantastiske historie.
Profile Image for Astasbogrejse.
3 reviews5 followers
January 24, 2021
Det er en fantastisk bog, som har et univers man kan forestille sig, ud fra den fantastiske beskrivelse af det hele.

En bog der helt klart kan anbefales, hvis man er klar på en lille rutsjebane tur.
Profile Image for You.look.like.a.book.
457 reviews28 followers
April 28, 2021
Låsen og Vogteren er en helt unik og original historie fyldt med spænding, uhygge, drama, store følelser og dilemmaer. Jeg er vild med bogens opbygning og hvordan historien gradvist udfolder sig og afslører flere og flere sandheder og meget spændende og rørende forhistorie mht, hvordan Alinas barndom og liv har været i monstrenes verden, de vilkår og regler hun har måtte leve under, hvordan de har formet hendes liv og personlighed samt hvilke konsekvenser det har haft for hende som menneske. Handlingen var uforudsigelig og overraskende flere steder og indtil det sidste anede jeg ikke, hvordan det skulle ende .

Bogen veksler mellem Alinas og Dax's kapitler og dette fungerer helt perfekt. Det er med til at skabe en god dynamik i bogen og en større indsigt i begge karakterers tanker og følelser , som øger spændingen og dybden i historien. Skrivestilen er forfriskende, livlig, intens, megetindlevende og med dejlige humoristiske udtryk og vendinger. Jeg fløj igennem bogen og var hele tiden godt underholdt.

Jeg må rose Louise Haiberg meget for hendes evne til at fremstille meget mærkbare og tydelige karakterer, hvor personligheden virkelig skinner igennem og man, takket være hendes billedskabende sprog og karakterernes indre dialog med dig selv, kan mærke deres følelser som om de var ens egne . Jeg er helt vild med dynamikken, ping pong spillet og kemien mellem karaktererne. Det er virkelig en af Louise Haibergs spidskompetencer.

Jeg giver 5.5 store stjerner ud af 6

Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com her finder du også et interview med Louise Haiberg.

Jeg ser meget frem til at læse flere bøger af Louise Haiberg.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews78 followers
Read
March 30, 2021
Rigtig fin stand-alone. Dejligt igen at læse noget fra Louise Haiberg.
Den var spændende og byder på mange gode elementer. Skift af synsvinkel fungerer også rigtig godt.
Profile Image for Rikke Alrø.
Author 23 books45 followers
June 4, 2021
Uh, jeg elsker denne bog - kommer helt sikkert til at læse den igen :) Ville ønske, der kom mere om disse personer, men også fedt med en standalone fantasybog.
Romancen stjal mig fra starten - man mærker følelserne mellem de to hovedpersoner meget tydeligt, selvom de er længe om at give sig hen til dem. De to verdener - menneskenes og monstrenes fungerer godt og skaber dilemmaer. Anbefales :)
Profile Image for Christina Frøkjær.
256 reviews9 followers
March 29, 2022
Endelig en stand alone fantasy for voksne!
Forfatteren kan sit kram og har styr på hvert eneste trin i et effektivt plot. Til tider kan det blive lidt for plotdrevet for min smag, men der er også overraskelser.

Dog synes jeg at flere sexscener ikke er super passende til en læser på 13. Faktisk er bogen skrevet til et ældre publikum og jeg synes det er synd, den voksne måske overser bogen, hvis den gemmer sig ovre blandt teen-bøgerne.
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
631 reviews32 followers
June 8, 2021
Jeg har tidligere læst fire af forfatterens bøger, som jeg har givet høje karakterer, så jeg havde ret høje forventninger til denne bog. Bogen havde svært ved at fange mig i starten, men da det først skete, var jeg lige så lænket fast til den som Dax til Alina.

Denne standalone-bog bliver fortalte skiftevis af Alina og Dax, og det fungerer fint. Man lærer virkelig hovedpersonerne godt at kende på denne måde. Forfatteren er rigtig god til at beskrive sine karakterer, så man tydeligt kan se dem for sig.

Mit første indtryk af Alina var ikke overvældende positivt. Hun opfører sig ret dårligt overfor Dax, som er hendes eneste beskytter. Desuden skider hun højt og flot på sit ansvar som Låsen og gør kun det absolut mindste for at agere Lås. På den anden side forstår jeg hende godt. Jeg forstår, hvorfor hun flygter fra livet i monstrenes verden; At være Lås er det mest ensomme job. De fleste monstre hader hende åbenlyst, mens andre forsøger at indynde sig for at manipulere med hende. Hun kan ikke stole på nogen, ikke engang Dax.

Til gengæld vandt Dax mit hjerte med det samme. Han opfylder sin pligt til punkt og prikke, selvom han kun møder mistillid fra Alinas side. Han har kæmpet med livet som indsats for at blive Vogter, og Alina udviser ikke den mindste snert af taknemmelighed. Dax virker meget mere moden og ansvarlig end Alina. Derudover besidder han en god portion ironisk humor, hvilket har fået mig til at smile mange gange igennem bogen.

Da noget går galt i monstrenes verden, må Alina tilbage til sit forhadte hjem og prøve at fikse det, inden porten åbnes, og monstrene slippes fri i menneskenes verden. Alina bliver udsat for to prøver, inden der kommer noget af et plottwist. Jeg havde regnet det delvist ud efter Alinas første prøve, men det ødelagde nu ikke handlingen for mig.

I fantasybøger er omdrejningspunktet ofte krigen mellem det gode/lyse og det onde/mørke. Det er det også i denne bog, men her er grænserne lidt mere flydende. Forfatteren skriver det så smukt: ”Uden lys er der intet mørke, og uden mørke er der intet lys”.
Profile Image for Mette.
168 reviews20 followers
February 1, 2021
Da jeg læste om bogen var jeg helt sikker på at det var en historie der ville falde i min smag. Idéen om en kvinde som er nøglen der holder porten til en verden befolket af monstre lukket så de ikke kommer ind I menneskets verden, synes jeg lød enormt interessant.
Vi følger Alina som egentlig hellere vil leve et normalt liv I menneskes verden end hvad hun er født til og Dax hendes vogter, et monster der er bundet til at beskytte hende.
Desværre kom Alina igennem til mig som en uvidende, naiv pige som kun var interesseret i sig selv. Det ville også være helt i orden hvis det kun var i begyndelsen af bogen, men hun blev bare ved med at fralægge sig ansvar og tage uovervejede beslutninger stort set hele vejen igennem. Jeg siger ikke at jeg behøver en hovedperson som kan klare hele verden. Men bare en der lære lidt af sine fejl i stedet for at rykke sig et skridt frem og to tilbage. Det føltes som om jeg var langt henne i bogen før der kom lidt udvikling.
Dax var til gengæld en meget interessant karakter og han blev stillet over for valg hvor det ikke altid var til at regne ud hvad han ville gøre. Ham og hans familie ville jeg gerne have læst endnu mere om.
Den verden Louise Haibjerg har bygget op og beskrivelserne af de forskellige monstre var fantastisk og jeg kunne se hvert enkelt monster tydeligt for mig. Plottet var spændende og fængende dog til tider med en del gentagelser omkring 'Nøglen' som jeg godt kunne have været foruden, men en god fantasy bog.
Profile Image for Corina Hochwimmer Andersen.
127 reviews1 follower
February 3, 2021
Jeg er stor fan af Louise Haibergs serie Dæmondræberne, og elsker generelt at fordybe mig i det fantastiske univers hun plejer at kreere til os. Men Låsen og Vogteren var så meget bedre end jeg kunne have forestillet mig. Man sidder skiftevis og krummer tæer over Alina og hepper på Dax. Det er noget tid siden en bog har fanget mig, at alt omkring mig blev glemt og bogen blev læst på en aften.
Kan næsten ikke vente med at se, hvad Louise kan overraske os med i hendes næste bog. Men en ting er sikkert, hvis den bliver ligesom Låsen og Vogteren kan den kun blive et hit.
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews14 followers
May 8, 2021
Anmeldelse af Låsen og Vogteren af @louisehaiberg
Bogen handler om Alina, som er sidste led i en lang række af kvinder, som er skæbnebestemt til at regere i en mørk verden, hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor rejser hun langt væk til menneskenes verden, men én gang om året skal hun tilbage til mørket for at deltage i den magiske låseceremoni, som sikrer, at monstrene bliver i deres egen verden. Men noget går galt. Og Alina må nu bevæge sig igennem monstrenes verden, som kun ønsker Alina død. Men Alina har dog beskyttelse af Dax, som hendes vogter. Men kan man stole på et monster?
Jeg har altid været fuldkommen solgt i @louisehaiberg bøger. Hun var en af dem, som virkelig åbnede mine øjne op for @danskfantasy med serien Dæmondræberen. Men denne bog var desværre ikke lige mig. Jeg synes, at ideen er virkelig genial og jeg var også ret vild med de farer, som Alina og Dax kommer ud for undervejs. Selve forhistorien og fortællingerne om Alinas og delvis Dax barndom synes jeg var rigtig spændende. Det er også fedt, at historien skifter synsvinkel mellem Alina og Dax, og at der er den her pingpong mellem dem.
Når det så er sagt, så var jeg ikke særlig vild med, at der var så mange tanker. Jeg synes, at tanker er vigtige i bøger, men jeg synes, at det blev for meget her. Det gjorde mig desværre oftere lidt forvirret og tom. For mig kunne lidt mere forhistorie også have været godt og lidt mere om, hvordan tingene egentlig foregår i monstrenes verden. Men det, der trækker mest ned for mig, er det med tankerne. Der er stor spænding i bogen og man kommer også forbi forskellige følelser, men jeg synes, at vi var for meget inde i hovederne på dem, og at ret meget af bogen gik til tanker.
Men når det så er sagt, så har forfatteren også nogle helt fantastiske omgivelsesbeskrivelser med, som også er det, jeg husker tydeligt fra de andre bøger, at jeg var ret vild med.
Jeg synes, at det er en god bog, og jeg har læst mange anmeldelser af den, som er helt vilde med den. For mit velkomne, så vil jeg også anbefale denne bog, hvis du er vild med fantasy. Men jeg synes virkelig, at du skulle tage at kig på Dæmondræberen serien, som jeg synes er helt eminent.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews19 followers
April 22, 2021
Hvad jeg håbede var en spændende historie om en stærk kvinde og hendes rebelskhed mod sin familiearv iblandet noget kærlighed, viste sig for mig slet ikke særlig spændende som bagsiden ellers lagde op til.

Jeg vidste godt på forhånd at der ville være mange monstre med og jeg syntes også de er beskrevet virkelig detaljeret og interessant, men alligevel blev jeg overrasket over hvor lidt variation jeg synes der er i handlingen.
Historien føltes næsten som en lang kampscene hvor der bliver hugget i monstre til højre og venstre med blodsudgydelser i overtal.

Prologen var spændende, men så gik det også ned ad bakke hvor den blev gentaget gennem hele bogen, som om man som læser undervejs skulle have glemt hvad Låsen og Vogteren står for og hvad deres rolle er.
Det blev virkelig trægt at komme igennem, da det blev iblandet et overtal af monsterslagteri og derfor blev ret kedeligt i længden.

Jeg savnede også noget dybde i personkarakteristikken, da jeg ikke synes man lærer Alina og Dax ordentligt at kende andet end overfladisk og gentagende. Deres relation til hinanden gav mig ingenting og det der skulle være en kærlighedshistorie syntes jeg føltes påtvunget og uoriginalt.

Idéen og konceptet er dog virkelig originalt og er ikke noget jeg er stødt på før, også derfor ærger det mig meget at udførelsen slet ikke appelerede til mig.
Jeg er dog ikke i tvivl om at bogen vil falde i god jord hos den rette fantasylæser med sit høje tempo, actionprægede scener og uhyggeligt detaljerede monstre. Sproget er simpelt og let, så man flyder ubesværet igennem historien.

Selvom jeg spekulerer over om bogen vil fungere bedre for mig fysisk end som lydbog, så er min oplevelse af historien lige nu desværre ikke i top.
Profile Image for Vivian.
Author 1 book10 followers
October 21, 2026
En standalone fantasy. Jeg kan godt lide præmissen.
Det var lidt forudsigeligt hvad målet med historien var, men jeg var godt underholdt af tension mellem Alina og Dax, selvom Alina var irriterende til tider.
Jeg havde ikke set plottwistet komme. Tankerne hos hovedpersonerne fylder lidt meget her og trækker flowet fuldstændig ud af bogen.
En virkelig god fantasy til unge.
Displaying 1 - 20 of 20 reviews