Store Kongensgade 23

by Søren Ulrik Thomsen

«Er det et eget år eller sted i et menneskes liv som etter som tiden går, vil vise seg å være det viktigste? Punktet der passerens spiss kan plasseres fordi alt før peker drømmeaktig inn mot det og alt etter viser tilbake til dette sentrumet som man ikke erkjenner betydningen av før langt senere?»

Slik begynner Søren Ulrik Thomsens bok om det stedet i livet som har betydd mest for ham, nemlig Store Kongensgade 23. Han er 16 år og flytter inn til sentrum av København, han er fylt av dirrende forventninger og klar for alt som ligger foran ham. Samtidig er hans mor sterkt deprimert og har lange opphold på psykiatriske sykehus. I dette spennet mellom lykke og ulykke reflekterer dikteren om livet, om hvorfor man skriver, om frykten for alderdommen, om høsten, når alt både blusser opp og dør ut. Og om en leilighet i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren bodde i kun ett år, men som for ham, selv om det tilhører fortiden, likevel er det stedet som all fremtid vil stråle ut fra.

Genres: Essays, Biography, Nonfiction, Danish, Autobiography, Audiobook

93 pages, Hardcover

Published October 12, 2022

About the author

Søren Ulrik Thomsen was born in 1956 in Kalundborg. He grew up in Store Heddinge, Stevns, south of Copenhagen, where he went to school together with another Danish poet, Jens Fink-Jensen from 1968 to 1972. During his childhood he often heard readings of literature and sang evening songs. This early exposure to the rhythm and poetry of language influenced his later writing. In school he became familiar with the songs of B.S.Ingemann, a poet who has had significant influence on Thomsen's poetry.

He moved with his family to Copenhagen at sixteen and enrolled in secondary school at Rysensteen and, after being expelled, at Det Frie Gymnasium, where he completed his upper secondary education, making him eligible for university studies. His encounter with Copenhagen had an impact on his early poetry, and was reflected in themes such as the strangeness and loneliness of the big city.

Søren Ulrik Thomsen studied comparative literature at the University of Copenhagen, but prioritized writing poetry rather than completing his degree. His debut was in the review Hvedekorn (Wheatgrain) in 1977.

His first collection of poetry was City Slang (1981). It is poetry about human alienation in a city. In 1984, the Danish singer Lars H.U.G. scored these poems on an album of the same title, expanding Thomsen's audience.

Thomsen's collections of poetry City Slang, Ukendt under den samme måne ("Unknown Under the Same Moon"; 1982) and New poems (1987) belonged to the group of 80s poets who were reacting against the political poets of the seventies. The 80s poets, which included Michael Strunge, was focused on the body, sensations, and existential subjects in a tight, minimalistic language.

Later Thomsen published Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen ("The Shaking of Creation", 1996) and Det værste og det bedste, illustrated by Ib Spang Olsen, (2002). With these collections he moved away from the school 80s poets and establishes himself as a poet with a truly individual expression.

Søren Ulrik Thomsen is interested in great existential human conditions such as death and loneliness, creation and destruction. His poems in Hjemfalden are rhythmic arabesques, which comes through strongly in his public readings.

He has also published two poetics, where he tries to define the essence of poetry and what happens in the process of creating a poem, Mit lys brænder. Omrids af en ny poetik ("In My Candle Burns: Outline of a New Poetics", (1985) and En dans på gloser, essays ("Dancing Attendance on the Word,"(1996).

As a writer Søren Ulrik Thomsen also participates in public debate and has published a book of essays with Frederik Stjernfeldt, Kritik af den negative opbyggelighed. His books have always enjoyed a great deal of attention as the subject of numerous books and essays, and he is seen as one of the more significant Danish contemporary poets. He was the focus of the only conference (as of 2009) ever devoted to a living Danish writer.

Søren Ulrik Thomsen's poetry has been translated in the book Selected Poetry, based on poems from Hjemfalden and Det skabtes vaklen.

Reviews

[Nene La Beet · Rating 3 out of 5]

Jeg havde glædet mig meget til at læse denne efter at have læst et uddrag i Kristeligt Dagblad. Så fik jeg den i julegave, og har netop læst den færdig på årets allersidste dag.

Overordnet set er jeg faktisk – og til min forbløffelse – skuffet. Jeg er vild med den første del, som også var det uddrag, jeg tidligere havde læst. Det er dér, hvor SUT så levende beskriver, hvordan det er at mærke sin krops forfald, se vennerne falde fra, og ikke mindst sin angst for at blive gammel. Jeg synes, han rammer de følelser, jeg også selv har, lige i øjet med sin sædvanlige sproglige skarphed.

"Jeg frygter sygdommene, særhederne og loftsbelysningen over linoleumsgangene på de institutioner, der hvert tiår får et nyt navn af skam over lugten af afføring og kemi, som klæber til det forrige: alderdomshjem, plejehjem, rehabiliteringscenter, botilbud."

Den efterfølgende beskrivelse af et ungt menneskes pinsler pga moderens langvarige psykiske sygdom er meget intens og usædvanligt godt beskrevet. Berøringsangsten hos alle involverede var dengang helt dominerende, og det må have været forfærdeligt at gå omkring uden at måtte eller kunne tale om det, der fyldte alt!

Flere (kvindelige) anmeldere har hæftet sig ved, at han ikke rigtigt læser kvindelige forfattere. Han skriver om dette, at "(...) måske vil jeg hellere læse bøger af mænd?" For en mand så klog og reflekteret som SUT, synes jeg virkelig, det er et ynkeligt svar. Måske kunne han lige overveje, hvor mange anstrengelser han egentlig har gjort sig for at komme til at læse kvinders værker?

En del af essayet bruges på at diskutere psykiatrien. Det synes jeg slet ikke hører hjemme i denne bog. Det kunne passende have været et klogt indlæg i Weekend-Avisen eller Føljeton. Endelig finder jeg det helt besynderligt og uforståeligt, at han nævner de fulde (usædvanlige) navne på flere af forældrenes gamle venner, som han mener svigtede dem ved moderens sygdom. Hvorfor i alverden?

Du kan altid gå på biblioteket og læse de første 40-50 sider af bogen. De er meget læseværdige.

[Kirsten]

Liked it very much, the author is a bit older than me, but still his reminiscenses about his youth and his younger self resonate with me. Oh, and I can relate to that feeling of escaping a provincial town, such a relief :-)

[Kristian-Alberto · Rating 4 out of 5]

Søren Ulrik Thomsen er som altid skarp . Han deler ud af sine ærindringer om især sin mor. Moderen gennemlever lidt under 10 år med psykisk sygdom og flere ophold på Den Lukkede. På mange måder en smuk bog om menneskets værdighed, samt en bog fyldt med mange advarsler mod psykofarmaka og psykiatriens blinde forsøge på at hjælpe. Lykkepiller og chok-behandling kan have sin berettigelse, men nogle mennesker har behov for at blive lyttet til. En stærkt pointe i bogen er at man skal søge årsagen og ikke blot symptombehandle.

[Martin von Haller Groenbaek · Rating 5 out of 5]

En stor berigelse af tilbringe sin lørdag aften med SUTs nyeste essay.

[Frk. Borch (Pernille Borch Vinther) · Rating 4 out of 5]

Eminent velskrevet essay, der vandrer fra refleksioner over erindringer, holdninger til og oplevelser med det psykiatriske system.

[Tom Robin · Rating 4 out of 5]

Thomsen kann den Ort benennen, von dem seine ganze Zukunft ausgehen sollte. Wie wichtig dieser Ort, seine Zeit und die damit verbundene Menschen sind, wird bei der Lektüre dieses Buches klar. Der Ort, an dem die Spitze des Zirkels des eigenen Lebens steckt, so, oder so ähnlich drückt er es aus und man weiß sofort, was gemeint ist. Dieses Buch kann jedem dabei helfen, den eigenen Ort zu finden, um den man sich sein ganzes Leben bewegt.

[Martin Riexinger · Rating 3 out of 5]

Mange interessante refleksioner om aldring, tab, hukommelse, puberteten, litteratur og danske samfundsforhold, udgående fra et lejlighed forfatteren boede i som ung i kun et år. Og megelt velskreven.
Men ca. 20 siden kritik af en naturalistisk tilgang til psyskiske sygdomme (havd er forfatterens kompetence på dette område) trækker det hele desværre ned.

[Jens Poder · Rating 3 out of 5]

Den her bog starter stærkt men mister sin power undervejs. Det er en erindringsbog med den helt geniale præmis, at vi alle har et sted i vores historie, der har betydet noget helt særligt og er centrum for vores liv.

Søren Ulrik Thomsen lægger stærkt ud med skarpe ideer og indsigtfulde kapitler om ungdom og egen alderdom. Men efterhånden som tiden går forvandler den sig til en pose blandede bolsjer.

Der er kapitler med stærke reflektioner og erindringer, hvor sproget danser. Men der er også passager, hvor det er ren erindring og hvor man som læser tænker: Hvad er pointen med dette?

Der er for eksempel en underlig tangent om psykiatri og SUTs anekdotiske vurdering af behandlingsmetoder. Det er lidt mystisk.

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Søren Ulrik Thomsen: Store Kongensgade 23 er en dejlig lille bog. Koncentreret tekst om lokalitetens betydning for forfatteren. Om 3. real U på Sølvgades skole, om smukke Jane. Om den elskede mor, der forsvandt i depressionen i 7 år. Ingen behandling hjalp, og hun var indlagt utallige gange med masser af psykofarmaka, chok mm, indtil en overlæge spurgte, hvad hun var så ked af. Så blev hun rask og blev ved med at være det. Forfatteren kommer med en krads kritik af psykiatrien. Meget velfortalt og velkomponeret essay. Og sproget en fornøjelse at dvælelæse sig ved.

[Margrethe Rhiger · Rating 4 out of 5]

Vidunderlig tekst, så typisk, genkendelig for forfatteren. Mit syn på psykiatrien afviger på visse områder klart fra forfatterens. Alligevel kan jeg følge hans modstand og argumenter . Og integritet. Da jeg når til essayets slutning, er jeg slet ikke færdig med dette sprog og univers, hvorfor jeg snarest må forbi Østerlandsk Thehus og erhverve en pose finbladet Ceylon for derved forsøgsvis at strække min tid i selskab med Søren Ulrik Thomsen, som altid før, og nu! er i en liga for sig.

[Johanna Ehlers Jørgensen · Rating 3 out of 5]

Rigtig dejligt sprog. Kredser meget om temaerne psykisk sygdom og hvordan man forholder sig til fortiden/fremtiden. Anden del af bogen kørte lidt for meget (og personligt) rundt i sporet omkring psykisk sygdom. Nogle gange blev det lidt for teknisk, men hvis man er til det, er det jo fint 🥰

[Jørn Lybech · Rating 5 out of 5]

Det er en smuk bog om ungdommens drømme, alderdommens komme og livets afslutning. Skøn bog.

[Jane · Rating 4 out of 5]

Interessante refleksioner om behandling i psykiatrien flettes sammen med en personlig erindring om moderens sygdomsforløb i Thomsens teenageår og i lejligheden på Store Kongensgade 23.

[Simon Ørberg · Rating 4 out of 5]

Genforelsket i efteråret, i København og i Søren Ulrik Thomsen.

[Jens Kjær · Rating 4 out of 5]

”To leverplettede melboller hældt ned i uformelige stofposer.”

Sådan beskriver den alderdomsforskrækkede og selv aldrende Søren Ulrik Thomsen i sit essay STORE KONGENSGADE 23, det arketypiske ældre par i ens fritidstøj der har smidt al lidenskab overbord. Opløst al seksualitet og overgivet sig 100% til komfort og behagelighed, som den eneste farbare sidste vej mod kisten.

Stiv af skræk opregner S.U.T. det rædselskabinet af mennesker tæt på sidste salgsdato der foregøgler gnist og livsduelighed selvom det er tydeligt for enhver, at de kredser om livet som rumskrot om jorden. Uønskede og udtjente.

Var det ikke fordi at S.U.T. skriver så sindssygt godt og med en stærk understrøm af galgenhumor, kunne man forledes til at tro at han ikke holdt af sine aldersstegne venner og medmennesker. Det gør han, men han ser dem også klart. Både de tragikomiske smølfe-agtige oldinge der udstråler en ubestemmelig besynderlighed, men ikke selv er klar over det. Eller de gamle damer med deres kulsort farvede hårstrå, der på afskyelig vis møder skalpens ligblege hud. Han ser både deres forfængelighed og forgængelighed og bevidner alderdommens og livets sidste nervøst gnistrende fyrværkeri, før det hele fuser ud.
Og S.U.T. er selv ved at blive til en smølf. Gør det noget? Nej! En verden uden smølfer er et fattigere sted.

Med serveringen af dette geriatriske henkog, sætter S.U.T. scenen for sit tilbageblik på barndommen og de skelsættende og definerende år som ung mand i Store Kongensgade 23. Ungdomsår præget af moderens psykiske sygdom.
Og fra denne bastion opstiller forfatteren sit artilleri, som han resten af sit essay kontinuerligt lader beskyde den moderne psykiatri.

S.U.T. har ikke meget tilovers for tidens videnskabeligt forbenede affejelse af subjektive årsager til psykisk sygdom. Hans egen mor er et lysende eksempel på det modsatte. Han væmmes ved mirakelkure som det hvide snit, elektrochok, og andre somatiske chokbehandlinger, der i forfatterens optik alene har til formål at iscenesætte og konsolidere psykiateren i al sin falliske fuldkommenhed. S.U.T. køber den ikke!

Søren Ulrik Thomsens familietråde trækkes på kryds og tværs, men knyttes til sidst i bogen sammen om den sjæleligt urokkelige bundgarnspæl som Store Kongensgade 23 er for forfatteren.
Med dette ulmende epicenter som omdrejningspunkt har S.U.T. skabt et kradsende og sanseligt erindrings-essay om liv og lys, erotik og mørke. Et essay tapetseret med farverige billeder af mennesker i al deres smukke poetiske sårbarhed. Som f.eks. dette skarpe solstrejf af en erindring hvor Ulrik Thomsen kærligt demaskerer sin mor og hendes veninder i stuen:

”Gamle damer forsamlede ved Scrabble-spillets plade som krager omkring en pizzabakke.”

Det er sjovt, bittersødt og sørgmodigt.
”Fortiden falder. Foran mig”, skriver S.U.T.

Han er ingenlunde selv faldet endnu.

[Dorthe · Rating 4 out of 5]

Jeg har aldrig læst noget af Søren Ulrik Thomsen, så Store Kongensgade 23 er min debut. Jeg hørte et interview med forfatteren og jeg vidste bare at jeg måtte læse den. Den handler om hans møde med København som ung teenager og hvordan steder og “fornemnelser” fra dengang er nedslagsmærket i hans liv. Bogen inspirerede mig til at finde mine personlige nedslagsmærker.
Historien er meget personlig og handler også om hans mors psykiske sygdom, og om hvordan hun endelig blev rask, da en læge faktisk SÅ hende og spurgte til hende. Tankevækkende… mon det egentlig har ændret sig så meget - sundhedsvæsenet i 1970’erne og til nu? Jeg ved det ikke, men når jeg læser bogen tror jeg det ikke. Desværre.
Jeg læste et sted at Søren Ulrik Thomsen skriver som vi læsere tænker og det er derfor hans bøger er så populære. Han har ihvertfald fået en ny læser i mig, og jeg har straks givet bogen videre, så flere kan få en god læseoplevelse.

[Mads Steiner Nielsen · Rating 5 out of 5]

Jeg ved ikke hvad det er der sker i den litteratur jeg læser for tiden, men noget lader til at resonere ved mig når voksne hvide mænd skriver om deres mødres (eller fædres) psykiske problemer og uundgåelige død. Jeg ved ikke om de skriver en smerte ned på papiret som jeg identificerer mig med ved selv at være søn af en kvinde der er død. Men få værker har engageret mig som Min Kamp af Knausgård, Ulykkelig og uden Ønsker af Peter Handke og ikke mindst denne; Storekongensgade 23 af Søren Ulrik Thomsen.

Jeg læst en del af hans digtsamlinger før, men ingen af hans essays. Men hvis dette er det niveau man kan forvente af hans essays så er der ingen tvivl om at jeg skal have læst dem alle.

Helt igennem fantastisk.

[Frederik Bjørnbak · Rating 5 out of 5]

Man føler livet passerer

[Maiken · Rating 4 out of 5]

Søren Ulrik Thomsens Store Kongensgade 23 var en nem lille sag at træde ind i et par timer.

Smukke og poetiske erindringsessays kredsende i sit primære tema om moderens mangeårige sygdom. Men lettere afbrudt i sin poetiske form af et nærmest afledt tankespor og stilskifte ind i et mere undersøgende eller kritisk rum vedr. fortidig samt nutid forfejlet Psykiatrisk behandling, der ved første gennemlæsning brød min læsning lidt op på en uvelkommen måde, men heldigvis placeret et sted i bogen der gjorde det muligt efterfølgende at genoptage tråden fra begyndelsen og træde an på de mere rolige og poetiske erindringsnoter først i bogen.

Thomsens alder og livserfaring og det plateau han nu finder sig selv på, er måske en advarsel for en endnu ung kvinde som jeg, om hvad der kan vente én når man når et sted hen i sig selv, hvor dødens fremskreden pludselig mærkes, ikke alene som en psykisk foruroligende spændt lænke om brystet, men også som et fysisk åg, der trækker én fremover og ind i fremtiden af en ikke-væren, som på en måde jeg ikke for nuværende selv har mødt i mit eget indre.

Der var ord og sætninger som tog bolig i mig og som affødte både en indre omfavnelse og ydre varme tårer.

Bedst og smukkest af alle var SUTs romantiske hemmeligholdelse af betydningsfulde steder som kun kunne eksistere i deres magiske manifestation i den fælles erindring blandt de implicerede, samt hans usynligt skrevne kælenavn som kun moderen og han selv kendte til, som sluttede et afsnit af bogen, som for min del gerne kunne have sat det endelige punktum.
Rytmen i det skrevne har sin egen musikalske gang hen over siderne, som i sig selv gjorde læseoplevelsens mere triste kanter blødere at røre ved.

Jeg glæder mig til at læse den igen og tage noter.

[Sofie Romsdal · Rating 2 out of 5]

Første halvdel af essayet er virkelig skarpt og beskriver rørende kroppens forfald og fornemmelsen af at fremtiden mere og mere føles som fortid. Fx denne passage:

“Når jeg om morgenen ligger og skvulper et sted mellem vågen og søvn, mærker jeg, hvordan jeg er i færd med at forlade en velkendt - men ikke af den grund konfliktløs - datid, der omsluttede mig i drømme, og hvordan små kolde bølger i hastig rækkefølge jagter mig ind i en fremmedartet nutid, som jeg efterhånden er så meget ude af sync med, at jeg til tider føler mig som et kuriosum.”

Anden halvdel bliver mere ufokuseret og handler fx en del om psykiatriens behandlingsmetoder. Jeg synes det står lidt malplaceret ift. resten af essayets indhold og skrivestil.

[Sara Becic · Rating 5 out of 5]

en af de bedste bøger, som jeg har læst i 2023.
vild med essay format.

thomsen mener, at alle mennesker har 1 øjeblik/oplevelse, der for vedkommende er det mest skelsættende i personens liv. det ændrer livet fra øjeblikket og frem. for thomsen var det at flytte ind i store kongensgade 23. han har tidligere været god til "at holde smerten i strakt arm". nu nedskriver han det mest sårbare og smertefulde. hans mors sygdom. thomsen "tager hatten af" for sin mor. beundrer hende, sympatiserer med hende og ærer hende.

[Jakob Ambrosius Garff · Rating 5 out of 5]

Fantastisk smuk, poetisk velskrevet, sårbar, ærlig, sjov, relaterbar. Dødsangst, psykisk sygdom, familierelationer, kærlighed, København K, provinsen, St. Kongensgade 23, som jeg er gået forbi hundredevis af gange uden at skænke stedet en tanke. Det vil jeg gøre fremover.

Tager en times tid eller to at læse og fylder læseren op med utallige smil og genkendelighed fra SUT’s fænomenalt velskrevne pen.

[Mariame Mist · Rating 4 out of 5]

Meget spændende bog med fokus på forfatterens mors psyke. Åbner for mange spørgesmål, som fx. hvad var grundlaget for at chok-effekt blev banebrydende, når der ikke var nogen bevis for at det faktisk virkede og hvorfor var det ikke mere problematisk at hun have været så meget ind og ud af psykiatrien? Hvorfor ikke prøve en anden tilgang til det så?

[Mathias Kjær Broe · Rating 4 out of 5]

Fuld af uimodståelige passager. Ganske overlegent leveret, som her:
“(…) for hvorfor skriver man overhovedet? For at udsætte døden, for at vinde sin elskede tilbage, for at indfange og eviggøre øjeblikke i håbet om at de ikke vil hjemsøge en i det uendelige. For at bortøde sine erfaringer, så man med en ny uvidenhed kan fortælle den samme historie igen”

[Sally Sharf · Rating 5 out of 5]

Dybsindigt tilbageblik, og da jeg bor i samme kvarter, har det også hensat mig til at huske og genkende flere ting, selv om jeg er lidt yngre. Bortset fra det er det også en uhyrlig beretning omkring SUT's mors sygdom.

[Kieran]

Lange, lange sætninger. Nydelig.

[Mie Jonassen · Rating 2 out of 5]

Det er nok bare mig, men jeg synes dette essay var både kedeligt og ligegyldigt og det ramte mig aldrig og får derfor kun 2 stjerner.

[Emil Rahbek · Rating 4 out of 5]

Særdeles velskrevet.

[Christian Jess Mark · Rating 2 out of 5]

😴

[Jan Han · Rating 4 out of 5]

Altid en fornøjelse :o)