"Gulduret" er Sarah Engells vidunderligt charmerende børnebog om pigen Sophia, som får en magisk fødselsdagsgave.
Selvom bedstefar altid elskede hverdagen, så er Sophia godt træt af alt det kedelige. Lektier, regn og det samme til aftensmad. Men da hun fylder 10 år, får hun helt særlig gave. Nu kan hun endelig springe alt det kedelige hverdagsagtige over og leve hver dag som en fest med kager, gaver og glimmer! Men pludseligt ændrer sig alt, og Sophia bliver helt alene.
Sarah Engells hyldest til hverdagen i "Gulduret" er levende illustreret af Signe Kiær.
Sarah Engell er født og opvokset i Tårnby, hvor barndommen gik med at læse og skrive. Allerede i børnehaven var hun optaget af at tegne og skrive små bøger, og i folkeskolen lavede og udgav hun sammen med en veninde et hjemmelavet magasin. Og så skrev hun selvfølgelig dagbog. ”Jeg skrev dagbog og fyldte tonsvis af notesbøger med historier om alt fra voldelige havmåger til dødsangst og svimlende ungdomsforelskelser. Jeg tror, det var min måde at forsøge at forstå verden og mig selv på. Det er det nok i virkeligheden stadig.” (Maria Roslev: Interview Forfatterweb, april 2015).
Drømmen om at blive forfatter har derfor på en måde altid ligget i Engell, men den blev først rigtig bevidstgjort, da hun som 15-årig kom på efterskole og af sin dansklærer blev spået et liv som dekadent forfatter, der med cigaretrør sad på københavnske værtshuse og skrev bøger.
Men det tager tid at nå sine drømme, og Sarah Engell har da også flere andre uddannelser bag sig. Hun er både uddannet pædagog, danser og drømmetyder, og alle uddannelserne og de efterfølgende jobs har haft betydning for hende som forfatter. Hun fortæller: ”Jeg har altid interesseret mig for menneskelige relationer, den menneskelige psyke og de situationer der opstår mennesker imellem. Det er på mange måder stadig det jeg arbejder med i dag, nu er det bare på fiktionsniveau.” (Maria Roslev: Interview Forfatterweb, april 2015).
I 2009 lykkedes det Engell at komme igennem til Forlaget Carlsen, der udgav hendes første ungdomsroman ”Hvis bare…”, og siden har hun udgivet yderligere tre ungdomsromaner, nemlig ”Forbandede mødom” i 2011, ”Forpulede kærlighed” i 2012 og ”21 måder at dø” i 2014. Sidstnævnte var nomineret til Berlingske og Danmarks Biblioteksforenings litteraturpris ”Læsernes Litteraturpris” i 2015. Hun har desuden udgivet tre bøger for voksne og arbejder også som tekstforfatter.
I 2014 blev hun optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Om uddannelsens betydning for hende som forfatter, siger hun: ”Jeg har erfaret, at som med alle andre områder, hvor man har ambitioner, kræver det at skrive et bagvedliggende håndværk, som løbende skal vedligeholdes, raffineres og nytænkes. For mig som forfatter kræver det, at jeg erkender min egen magelighed og forsøger at bryde mine skrivevaner. Hele tiden. Forfatterskolen for Børnelitteratur giver mig to års fordybelse i dét jeg holder allermest af og en god udviklingsmulighed, både fagligt og personligt.” (Maria Roslev: Interview Forfatterweb, april 2015).
I dag er Sarah Engell gift og mor til to drenge, og hun bor med sin familie på Amager.
Als Sophia 10 wordt krijgt ze een bijzonder verjaardagscadeau van haar net overleden opa. Voor hem was elke dag zijn lievelingsdag maar sinds zijn dood weet Sophia niet of ze het ooit nog met hem eens kan zijn… Kan de gouden klok haar misschien helpen om de zware dagen over te slaan? Maar blijven er dan nog wel dagen over?
Een boek dat veelbelovend begint maar richting het einde een beetje afgeraffeld/kort door de bocht aanvoelt. Ik denk wel dat dit een goed boek is om over in gesprek te gaan. De illustraties zijn prachtig.
En virkelig fin lille bog med et smukt budskab: hold af hverdagen og nyd den, mens den er der. Ofte kan man blive betaget af fest og farver og alt, der glimter, men hverdagen burde også have en helt speciel plads i vores hjerter 💞.
Bogen handler om 10-årige Sophia, der får er guldur i fødselsgave af sin bedstefar, der nu er død. Han sagde altid, at han holdt allermest af hverdagen, men da Sophia opdager, at hendes nye ur kan spole frem i tiden, går hun frem til sin næste fødselsdag. Og den næste. Og den næste. Men pludselig er hun gammel, og der er ingen til at fejre hende. Hun lærer, hvorfor man bør holde af hverdagen, og hvordan ukrudt kan indeholde noget smukt.
Tegningerne er søde og passer rigtig godt til fortællingen og dens budskab ✨⏱.
En fin bog med de skønneste illustrationer. Sarahs elskede bedstefar er død og han efterlader Sarah mange gode minder, sorg og en helt speciel gave til hendes fødselsdag - nemlig et guldur der kan skrue tiden frem, så Sarah kan undgå alle de trivielle hverdagsting. Men pludselig er hun gammel og indser, at hun skulle ha’ værdsat hverdagene mere. En anelse fortænkt men med et fint budskab. Til børn der kan tåle at høre en stille historie - fra ca. 7 år.