Mason fejrer et projekts afslutning sammen med sine brødre, da han får øje på Evie. Hun sidder for sig selv og udstråler en ensomhed, der vækker noget i ham. De tilbringer en nat sammen, men næste morgen er Evie forsvundet.
Otte måneder efter overværer Mason et trafikuheld og opdager, at den tilskadekomne er Evie. Han følger med på hospitalet for at sikre sig, at hun er okay.
På hospitalet finder Mason ud af, at Evie var på vej til Montana for at finde ham, fordi deres nat har resulteret i, at hun venter sig. Mason har aldrig tænkt på at være far, men måske har skæbnen andre planer for de to mennesker.
Nattens Hjerter er en small town, slow burn romance, der viser, at selv om starten på livet er svær, så kan kærligheden på forunderlig vis hele sår, og mennesker kan genfinde troen på et godt liv.
Nattens Hjerter er andet bind i serien om Big Point, men kan læses uafhængigt.
Kis Baadsgaard have always loved to tell stories, but it was a butcher training, which was her career until 2013, when osteoarthritis put a stop to that
A subsequent depression made everyday life a struggle, but literature became her rescue plan.
Stories have always been a hidden passion for Kis - hidden because she was dyslexically tested at a young age. In spite of that, she has as an adult put pen to paper, were trained and can today call herself an author
Kis Baadsgaard writes of necessity, of passion and because she has a blast when words and characters unfold on paper.
Jeg forelskede mig i Big Point allerede i bog 1 - den lille by midt i ingenting med alle dens mere eller mindre skæve eksistencer, og bog 2 skuffer ikke - faktisk får Kis Baadsgaard den såkaldt svære toer til at se let ud. Bogen er velskrevet og hjertevarm. Samtidig er den ikke sky i forhold til svære emner som angst og drepression. Det veldrejede plot får læseren igennem hele følelsesregistret sammen med især den kvindelige hovedperson. Jeg elsker stærke kvinder, og det her er en exceptionel en af slagsen særligt fordi, et af temaerne i bogen er, at hvor stækt vi end står alene, så står vi endnu stærkere sammen. Det er slow burn romance når, det er bedst. Både denne her og nr 1 i serien anbefales til alle romance- og feelgoodlæsere.
Kunne du tænke dig en tur igennem hele følelsesregisteret, så skal du kaste dig over denne.
Hold k… en bog, Kis har skrevet, den er stærk, intens, meget følelsesladet, rørende, trist, humoristisk og så behøver jeg ikke sige jeg er vild med Bigpoint. Den vidunderligste lille by, hvor hjertet for fællesskabet banker og omsorgen for hinanden for mit hjerte til at flyde over. Sikke et skønt persongalleri, man kommer til at holde særligt af dem alle og hepper med på sidelinien. I denne bog er der slowburn, traumer, næstekærlighed for alle pengene, jeg var top underholdt og har både grint og grædt, virkelig velskrevet.
Forfatteren har gjort det igen – skrevet en bog, der gav mig en tur igennem følelsesregisteret. Jeg har smilet fra øre til øre, har fået tårer i øjnene, har følt både uretfærdighedens harme og medlidenhed samt er blevet overrasket. Bogen handler først og fremmest om kærlighed – den romantiske kærlighed, kærligheden til ens børn og familie samt kærligheden til ens venner. Man siger, at tiden læger alle sår, men det er kærligheden altså også god til, og det har flere af karaktererne brug for.
Jeg synes, at starten virker lidt forhastet. Så sker kapitel 6 – wtf?! Det havde jeg absolut ikke set komme. Derefter synes jeg, at bogen finder ind i et behageligt tempo, der passer godt til en slow burn romance.
I den første bog i serien blev jeg rigtig glad for den lille by Big Point og dens brogede flok af indbyggere, og kærligheden er kun blevet stærkere her i bind 2. Sladderen går hurtigt i Big Point, men sammenholdet er stærkt. Indbyggerne bekymrer sig for hinanden og hjælper hinanden, hvor de kan. Jeg vil også bo sådan et sted!
Hvis du er til velskrevet, hjertevarm og lidt spicy slow burn romance, så skal du læse Big Point-serien.
Tilføjelse: Ved genlæsning i 2023 har jeg opgraderet min karakter fra 4,5 til 5 stjerner. Jeg har fået mig et stort crush på Mason - den mand er decideret fantastisk. Jeg hepper på, at der er en filminstruktør, der falder over denne serie og kan se dens potentiale. Forfatteren strør om sig med guld replikker, der får mig til at klukke af grin, mens andre gør mig varm om hjertet.