Dannelsesbog om feminisme og magt Bliv klogere på samtykke og samvær, fordomme, offerskam, magtrum og mediernes rolle, feminismebølger, stiletaktivisme og værdien af at stå skulder ved skulder.
Denne bog er til dig, som godt kunne bruge en hjælpende hånd i den aktuelle debat om Metoo, magt og sexisme. Dig, som står på tærsklen til voksenlivet, uddannelse eller arbejdsmarkedet, eller dig, som er forælder til en, der gør. Den er til dig, der gerne vil tale med dine børn, venner eller kollegaer om køn, ligestilling og feminisme, eller dig, som måske mødte den nye Metoo-bølge med et skuldertræk og tænkte ”må man nu ikke flirte mere?”
Med udgangspunkt i egne konkret erfaringer diskuterer Gudme og Søe det paradigmeskifte, vi står midt i, og de strukturelle forandringer, der kan give plads til, at vi kan tale højt om magt og sexisme derhjemme, i skolen og på arbejdspladsen. Og med et kærligt blik på de yngre generationer giver Gudme og Søe deres råd til, hvordan du og vi kan komme videre herfra og ind i fremtiden. Pressen skriver: "Vigtigt kampskrift fra to unge politikere, der tegner feminismens fremtid." POV International
Camilla Søe og Maria Gudme er to af initiativtagerne til #EnBlandtOs-bevægelsen. De skrev i september 2020 et debatindlæg bragt i Politiken om den sexisme og de krænkelser, der finder sted i dansk politik. 322 kvinder skrev under. I 2021 modtog #EnBlandtOs Dansk Kvindesamfunds hæderspris, Mathildeprisen samt Nina Bang-Prisen. Begge forfattere er desuden udvalgt som en af årets kvinder 2021 af Femina og nomineret til Årets håb
Virkelig god bog med en masse viden og personlige oplevelser. Det er også rart at de to forfattere kommer med løsningsforslag, opfordringer og hjælp til hvis man selv skulle stå i en situtation, hvor man føler sig krænket. Det eneste dårlige skulle være at de har meget fokus på det politiske miljø ikke så meget på andre steder, hvor der også forekommer problemer med MeToo
“Jeg ønsker, at bogen her kan være en inspiration til, hvordan man kan forandre noget, som virker uforanderligt.” (s. 193)
der vidst er mange, som er overrasket over, at bogen har et politisk aspekt, men det synes jeg giver god mening, eftersom det er to politikere, som har skrevet bogen, og dansk politik er derfor deres primære viden og fokus. den er selvfølgelig i nogen grad politisk, så det skal man være forberedt på, men jeg synes i bund og grund alle burde læse bogen, for at forstå, hvad Metoo og magtmisbrug reelt set er, og hvilken betydning det har for vores samfundsstrukturer.
“Alle mennesker begår fejl, men når kvinder begår fejl, så er det på hele kønnets vegne.” (s. 132)
Rigtig fin bog, der beskriver et vigtigt emne. Interessant med den fælles jeg-fortæller. Bogen er lidt sjov at læse her 3? år senere, idet nogle ting er længere og andre status quo. Særligt interessant er de dele hvor ældre generationer reflekterer over denne aktuelle ligestillingskamp. Måske ikke så banebrydende for folk der interesserer sig for emnet, men rigtig fin bog!
En god repræsentation af de dilemmaer vi finder i samfundet når det kommer til feminisme. Det er dog rimelig ensformigt og specielt fokuseret på det politiske miljø.
Super fin bog som tager en bag murene på Christiansborg. Vigtigt for formidlingen af bogen at man ikke ved hvilke en af kvinderne der har oplevet hvad. Kan godt blive lidt langtrukken