What do you think?
Rate this book
Birgithe med th
Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.
Birgithe med th er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både sorgen, vreden og sin egen historie.
Birgithe med th er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både sorgen, vreden og sin egen historie.
184 pages, Paperback
First published January 3, 2023
11 people are currently reading
365 people want to read
About the author
Katrine Marie Guldager
81 books82 followersKatrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 81 reviews
January 23, 2023
Jeg ved ikke om det er fordi jeg bor i indre by og arbejder i Brønshøj og har en mor, en mand, en søster og to teenagere, men jeg føler mig set i den her bog. Den midaldrende kvindes raseri er interessant. Jeg læste den i et stræk og jeg elsker den.
January 3, 2023
I denne bog møder vi Birgithe, der er en midaldrende folkeskolelærer, mor til tre unger, søster til én og gift med Kristoffer. Birgithe fører os igennem sine tanker og følelser om, hvordan det er at være hende i en verden der da nok kan siges at være af lave. Hvor er manererne henne? Eller skal jeg mon hellere spørge; hvor er forældrene? Hun er fanget i hamsterhjulet krydret med sorg efter hendes mors dødsfald, tilsat hendes søster reaktion på samme og kørt rundt af en ægtefælle, der viser lige rigeligt nok sympati og forståelse. Alt i hende kommer ærligt på skrift og det er lettende, til tider virkelig sjovt og så genkendeligt at læse.
Der er sgu lidt Birgithe i os allesammen, om det er bitterheden over, hvordan livet engang imellem ikke lige arter sig, som vi drømte om. Om det er livet i den der helt almindelige familie, hvor hamsterhjulet holder os igang-fordi vi skal. Om det er arrigheden og frustrationen over, at folk omkring en bare opfører sig helt uacceptabelt. Birgithe rammer i os alle på en eller anden måde og det er okay!
Jeg har hørt godt om @katrinemguldager forfatterskab og må sige, at jeg bukker mig i bogstavet og takker @forlagetgyldendal for, at få mig igang. Jeg morede mig, følte mig provokeret og blev frustreret sammen med Birgithe.
Bogen er til dig, der vil underholdes med en historie fra den verden vi lever i idag.
Der er sgu lidt Birgithe i os allesammen, om det er bitterheden over, hvordan livet engang imellem ikke lige arter sig, som vi drømte om. Om det er livet i den der helt almindelige familie, hvor hamsterhjulet holder os igang-fordi vi skal. Om det er arrigheden og frustrationen over, at folk omkring en bare opfører sig helt uacceptabelt. Birgithe rammer i os alle på en eller anden måde og det er okay!
Jeg har hørt godt om @katrinemguldager forfatterskab og må sige, at jeg bukker mig i bogstavet og takker @forlagetgyldendal for, at få mig igang. Jeg morede mig, følte mig provokeret og blev frustreret sammen med Birgithe.
Bogen er til dig, der vil underholdes med en historie fra den verden vi lever i idag.
January 13, 2023
Superfint skrevet, genkendelig, vred og klog
January 8, 2023
Fin lille bog om hvordan man kan prøve at håndtere sorg med sig selv og sin familie. Og hvordan det bare er mega svært at miste sin mor, med alt hvad der følger med af savn, skuffelse og opdagelser.
Og hvordan man dealer med alt det på samme tid med at være skolelærer.
Og hvordan man dealer med alt det på samme tid med at være skolelærer.
August 31, 2023
Jeg hørte bogen som lydbog. Selvfølgelig er bogen ikke skrevet til Iben Hjejle, men hun er den perfekte oplæser, og det var hende jeg forstillede mig mens jeg hørte bogen.
Selve historien giver et ret godt billede af hvad jeg tror der forgår i hoved på mange forældre og vores generation i det hele taget, selvom de fleste nok ikke vil indrømme det :).
Selve historien giver et ret godt billede af hvad jeg tror der forgår i hoved på mange forældre og vores generation i det hele taget, selvom de fleste nok ikke vil indrømme det :).
June 27, 2024
Første bog af Katine Marie Guldager, og skal da bestemt i gang med de andre efter denne!
Den får 3,5 stjerner.
Den får 3,5 stjerner.
May 15, 2023
Det er en fremragende bog om en stærk men også skrøbelig kvinde!
November 2, 2023
Jeg tilstår, at jeg ud fra anmeldelser havde en forventning om, at “Birgithe” var noget i retning af en dansk udgave af “Olive Kitteridge” af Elizabeth Strout. Og derfor er jeg lidt skuffet, for Birgithe er ingen Olive. Mens Olive er en person, man ved første møde kan “slå sig på”, fordi hun ikke gider noget pis, så er hun ved nærmere bekendtskab en langt mere dyb og mangefacetteret person, som man kommer til at holde af. Jeg synes, at Birgithe-figuren er for ensidig. Hun har problemer med sin søster, hun har problemer på sit arbejde som forlkeskolelærer, og hvis det ikke var fordi hendes mand, Kristoffer, var sådan et rummeligt og langmodigt menneske, så ville hun også have alvorlige og uoprettelige problemer i sin nærmeste familie.
Birgithe er i sorg over tabet af sin mor, hun skal rydde morens hus uden hjælp fra den besværlige lillesøster, og måden hun tager hjemmefra på er uden nogen form for hensyn til mand og store børn. Hun har en stor retfærdighedssans og kommer i karambolage med drenge, der snyder tiggere på gaden, men hun er ikke selv just nogen drømme-kunde i dagligvarebutikkerne.
Ligesom med hovedpersonen i “Bjørnen” af samme forfatter, savner jeg nogle flere facetter af personerne. De er ikke personer, man kommer til at holde af, når man læser sig ind på dem - for der er tilsyneladende kun de ikke-elskelige sider. Faktisk synes jeg, at en forfatter bør nuancere sine karakterer så meget, at de fremstår menneskelige med mange sider.
Birgithe er i sorg over tabet af sin mor, hun skal rydde morens hus uden hjælp fra den besværlige lillesøster, og måden hun tager hjemmefra på er uden nogen form for hensyn til mand og store børn. Hun har en stor retfærdighedssans og kommer i karambolage med drenge, der snyder tiggere på gaden, men hun er ikke selv just nogen drømme-kunde i dagligvarebutikkerne.
Ligesom med hovedpersonen i “Bjørnen” af samme forfatter, savner jeg nogle flere facetter af personerne. De er ikke personer, man kommer til at holde af, når man læser sig ind på dem - for der er tilsyneladende kun de ikke-elskelige sider. Faktisk synes jeg, at en forfatter bør nuancere sine karakterer så meget, at de fremstår menneskelige med mange sider.
This entire review has been hidden because of spoilers.
February 21, 2023
En virkelig god roman om en vred kvinde, som midt i sorgforløbet efter moderens død, kæmper med hverdagen som folkeskolelærer. Hun handler på sine følelser, og vreden lader sig ikke kontrollere i samme omfang som før. Birgithe som romankarakter minder mig om hovedpersonen i Guldagers roman Bjørnen. Bjørnen har indtil nu absolut været min yndlings-Guldager-roman. Denne er på samme høje niveau. Humoren og ironien er med i begge romaner. Også de søde ægtemænd og den fatale faglige forbigåelse på jobbet. Supergod læsning.
January 5, 2024
Jeg forventede nok en hyggelig og sjov hurtiglæst sag. Hurtiglæst var den, men hverken hyggelig eller sjov. I stedet fik jeg en banal lille historie om en kvinde, der er utilfreds med alt i sit liv. Man undrer sig over at hun stadig er gift med sin mand når han er så gennemgående træls. Bogen er fyldt med klicheer og fortærskede vendinger. F.eks. da søsteren er indlagt på psykiatrisk afdeling og fortælleren mener, at ‘hvis man ikke allerede var skør, så blev man da skør af at være der.’ På den nyligt afdøde mors bogreol dvæler fortælleren ved Dostojevskijs værker, men ærgrer sig over at ‘han er så lang i spyttet’. Klimakset i bogens trivialiteter sker vel da fortælleren står i SuperBrugsen og spørgsmålet om hun skal købe ost eller ikke købe ost bliver til en eksistentiel overvejelse. Suk.
February 7, 2023
forstående mand. Hun rydder op i morens hus, men det er ikke de store hemmeligheder, hun opdager. Måske handler den egentlig mest om at tilgive. Tilgive andre deres fejl og også sine egne, når man lige opdager, at man også laver fejl. Og det gør hun.
Jeg elskede/elsker, Bjørnen, og havde nok håbet, at der var lidt mere spark i Birgithe.
Som lærer havde jeg også håbet, den ville få mig til at grine og nikke mere. Men den har da fingeren på folkeskolelærerpulsen ift hvor opdragelsen af børnene burde ligge.
Som altid med @forlagetgyldendal bøger, er der for mange små sjuskefejl. Det er så ærgerligt. De mangler altid en sidste gennemlæsning. Jeg melder mig frivilligt.
Så ikke største begejstring herfra, men bestemt underholdt og som sagt, havde jeg nok ret høje forventninger.
Jeg elskede/elsker, Bjørnen, og havde nok håbet, at der var lidt mere spark i Birgithe.
Som lærer havde jeg også håbet, den ville få mig til at grine og nikke mere. Men den har da fingeren på folkeskolelærerpulsen ift hvor opdragelsen af børnene burde ligge.
Som altid med @forlagetgyldendal bøger, er der for mange små sjuskefejl. Det er så ærgerligt. De mangler altid en sidste gennemlæsning. Jeg melder mig frivilligt.
Så ikke største begejstring herfra, men bestemt underholdt og som sagt, havde jeg nok ret høje forventninger.
February 28, 2024
Jeg fik anbefalet denne her som “en perle”. Og det lever bogen op til!
Læst på to dage, og jeg var godt underholdt hele vejen. En utrolig velskrevet og morsom bog, der samtidig også fik mig til at fælde en tåre eller to.
Læst på to dage, og jeg var godt underholdt hele vejen. En utrolig velskrevet og morsom bog, der samtidig også fik mig til at fælde en tåre eller to.
November 27, 2023
Fin og letlæselig roman, om et tema, som stadig er tabuiseret, nemlig sorg og om hvordan man reagerer og håndterer de svære følelser, hvordan det kan påvirke hele ens handlemønster, når man mister, så man til sidst finder sig selv uigenkendelig. Når det er sagt, så fandt jeg personerne gennemsigtige og historien bag for ufuldstændig. Personligt savnede jeg mere dybde i karaktererne og handlingen og jeg har også svært ved med sikkerhed at kunne pege på den nøjagtige pointe. Jeg synes ‘Endnu en dag i Guds skaberværk’ er meget bedre løst!
February 14, 2023
Bare god som i rigtig god
August 28, 2024
Super god og let læselig sprog.
Dog lidt tungt emne sorg, skyld og føles sig forstået.
Har et lille råd man skal nok være voksen for at få noget ud af denne bog
Dog lidt tungt emne sorg, skyld og føles sig forstået.
Har et lille råd man skal nok være voksen for at få noget ud af denne bog
January 28, 2023
Letlæst, morsom, men også mærkeligt uforløst. Man får ikke nogen opklare de forståelse for situationerne, relationerne eller personerne undervejs. Der mangler en forståelse eller logik bag handlingen som kan give en forløsning når man forstår hvorfor personerne gør som de gør eller hvordan de endte i de situationer spm de endte i.
January 21, 2023
Ganske god lille bog, hvor man følger en midaldrende kvindes reaktioner og tanker efter hendes mors død.
Hun får i den forbindelse mange forskelligartede reaktioner. Moderens død sætter tanker igang om hendes forhold til moderen, søsteren, faderen, ægtefællen, arbejdspladsen mv. I sin frustration reagerer hun nogle gange uhensigtsmæssigt, når situationen er svær at navigere i, og det er ganske interessant at følge med i.
Hun får i den forbindelse mange forskelligartede reaktioner. Moderens død sætter tanker igang om hendes forhold til moderen, søsteren, faderen, ægtefællen, arbejdspladsen mv. I sin frustration reagerer hun nogle gange uhensigtsmæssigt, når situationen er svær at navigere i, og det er ganske interessant at følge med i.
December 29, 2023
Vrede er en følelse der bliver anerkendt i litteraturen i år. Guldagers Birgithe vakte i den grad genklang og genkendelse. Tak til Birgithe for at stå frem og stå forrest i køen om retten til at sige stop, sige fra og sige det som det er. Vi er mange der trænger til at turde være lidt mere th.
January 14, 2023
Varm, vred og stram lille roman om Birgithe, der efter sin mors død befinder sig i krise. De skarpe replikker bliver eminent oplæst af Iben Hjele i bogens lydversion!
Read
January 23, 2023En smule frantisk. Københavnere med småproblemer, men sjovt er det også. Fint læst af Iben Hjejle.
June 24, 2023
Lyttede den som lydbog på Podimo - elskede Iben Hjejle som oplæser.
January 7, 2024
Om at være menneske i midten af livet.
Datter, mor, søster, kone, kollega.
Og så tilmed midt i fucking folkeskolen.
En kort og hurtigt læst bog, der river de rigtige steder.
Datter, mor, søster, kone, kollega.
Og så tilmed midt i fucking folkeskolen.
En kort og hurtigt læst bog, der river de rigtige steder.
February 23, 2023
I Guldagers roman er Birgithe hovedperson og jeg-fortæller. Hendes mor er lige død, og hendes søster er psykisk mere end sårbar, hendes mand er forstående men også evigt spørgende, hvilket Birgithe oplever som delvist anklagende, og hun føler, at hendes børn ikke giver hende plads - samtidig med at de to ældste børn er ved at vokse mere og mere fra hende.
Bogen viser og udstiller Birgithes liv og perspektiv - ikke i betydningen ondskabsfuldt afslørende af hende som upålidelig fortæller, men mere som en fremadskridende og -skrivende selverkendelse for Birgithe i forhold til, hvad hun har betydet for folk, og ikke mindst hvad hun som person har fået andre til at føle og stå i vejen for. Det er en langsom proces, for Birgithe har mange forsvarsmekanismer og en konstaterende til tider sarkastisk tone, der får hende til at irettesætte, se hullerne i osten, og ikke mindst overse det, hun blokerer for sig selv og for andre.
Selverkendelsen kommer i små spring, ved at hun rydder op i morens dødsbo, ved at hun bliver konfronteret med sin far der forlod familien mens hun og søsteren Lea var børn, ved at søsteren er ved at gå i hundene, og ved at Birgithe ihukommer digte af Tove Ditlevsen. Digte og et forfatterskab, som Birgithe hidtil blot har undervist i, men som nu får en fylde trigget af de stemninger og følelser, som hun nu står i - da hendes fernis er i gang med at bryde sammen.
Hun får syn for sagen bl.a. ved at se sit eget ret slemme spejlbillede på et natteridt, hvor hun flygter fra hjemmet (fordi hendes mand for hende at se anklager hende for, at børnene savner hende, da hun ikke har overskud til at være tilstede og gemmer sig i morens hus) - og ser sig i en butiksrude, mens hun er i færd med at klatre over hegnet til Kongens Have.
Det er ikke i sig selv terapien hun tager med søsteren Lea hos en psykolog, der åbner for selverkendelsen. Det er heller ikke søsterens anklager, der nærmest preller af på hende, og som Birgithe protesterende afværger - for hun mener ikke, at Lea bør bære nage og være barnligt i offerrollen over, at Birgithe havde en affære med Leas kæreste som ung (! - en ret vild ukommenteret negligeren af hvad hun har betydet for andre i negativ forstand) Men det er ophobningen af fortidens elementer, koblet sammen med Birgithes sorg, oprydning og sprækker som opstår af hendes affekt, samt genkaldelser af Tove Ditlevsens digte - der momentvis giver et indblik i en anden side af familiekonstellationerne. En side, hvor Birgithe mere eller mindre har rangeret søsteren ud på et sidespor, og hvor Birgithe er blevet en nærmest ligeværdig pseudojævnaldrende veninde til sin forladte mor. En tilstand, som Birgithe hidtil har set sig selv i helterollen som - fordi hun hjalp sin fordrukne mor og beskyttede søsteren efter at faren havde forladt dem - men hvor hun nu fremstår i et mindre flatterende lys.
Roman bevæger sig fra en sjov og sarkastisk grundtone til en mere og mere desperat og tragisk afsløring. Som grundmodus er romanen forbundet med Guldagers Bjørnen, hvor en kvinde i krise også søger ensomheden for at opnå klarhed.
Bogen viser og udstiller Birgithes liv og perspektiv - ikke i betydningen ondskabsfuldt afslørende af hende som upålidelig fortæller, men mere som en fremadskridende og -skrivende selverkendelse for Birgithe i forhold til, hvad hun har betydet for folk, og ikke mindst hvad hun som person har fået andre til at føle og stå i vejen for. Det er en langsom proces, for Birgithe har mange forsvarsmekanismer og en konstaterende til tider sarkastisk tone, der får hende til at irettesætte, se hullerne i osten, og ikke mindst overse det, hun blokerer for sig selv og for andre.
Selverkendelsen kommer i små spring, ved at hun rydder op i morens dødsbo, ved at hun bliver konfronteret med sin far der forlod familien mens hun og søsteren Lea var børn, ved at søsteren er ved at gå i hundene, og ved at Birgithe ihukommer digte af Tove Ditlevsen. Digte og et forfatterskab, som Birgithe hidtil blot har undervist i, men som nu får en fylde trigget af de stemninger og følelser, som hun nu står i - da hendes fernis er i gang med at bryde sammen.
Hun får syn for sagen bl.a. ved at se sit eget ret slemme spejlbillede på et natteridt, hvor hun flygter fra hjemmet (fordi hendes mand for hende at se anklager hende for, at børnene savner hende, da hun ikke har overskud til at være tilstede og gemmer sig i morens hus) - og ser sig i en butiksrude, mens hun er i færd med at klatre over hegnet til Kongens Have.
Det er ikke i sig selv terapien hun tager med søsteren Lea hos en psykolog, der åbner for selverkendelsen. Det er heller ikke søsterens anklager, der nærmest preller af på hende, og som Birgithe protesterende afværger - for hun mener ikke, at Lea bør bære nage og være barnligt i offerrollen over, at Birgithe havde en affære med Leas kæreste som ung (! - en ret vild ukommenteret negligeren af hvad hun har betydet for andre i negativ forstand) Men det er ophobningen af fortidens elementer, koblet sammen med Birgithes sorg, oprydning og sprækker som opstår af hendes affekt, samt genkaldelser af Tove Ditlevsens digte - der momentvis giver et indblik i en anden side af familiekonstellationerne. En side, hvor Birgithe mere eller mindre har rangeret søsteren ud på et sidespor, og hvor Birgithe er blevet en nærmest ligeværdig pseudojævnaldrende veninde til sin forladte mor. En tilstand, som Birgithe hidtil har set sig selv i helterollen som - fordi hun hjalp sin fordrukne mor og beskyttede søsteren efter at faren havde forladt dem - men hvor hun nu fremstår i et mindre flatterende lys.
Roman bevæger sig fra en sjov og sarkastisk grundtone til en mere og mere desperat og tragisk afsløring. Som grundmodus er romanen forbundet med Guldagers Bjørnen, hvor en kvinde i krise også søger ensomheden for at opnå klarhed.
August 20, 2024
Havde det ikke med denne, som jeg ofte har det med bøger, der er sjove. Synes den formåede at være tør på den rigtige måde og balancere det komiske med det tragiske uden at blive påtaget eller sentimental, og være utrolig håbløs og stadig have en enorm kraft.
“Typisk mig, enten er jeg ved at eksplodere af raseri, eller også falder jeg tilbage i noget med, at alt alligevel er ligegyldigt, ingenting gør en forskel.”
"I øvrigt parodien på et sygt samfund: at alle skal gå til psykolog, så alle kan blive lidt bedre til at bære alt det shit, der ikke tilhører dem, men et samfund, der er kørt af sporet."
Let flow, rap rytme. Jeg havde det meget som om, jeg havde mødt en veninde fra folkeskolen, jeg ikke havde set siden, og nu sad hun overfor mig med en øl i hånden, mens hendes liv fossede ud af hende, og Gudskelov havde vi ingen bagkant. Oplevede gennem læsningen Birgithe som jævnaldrende med mig, selvom hun (at dømme ud fra mængden af børn) simpelthen må være noget ældre end mig. Det synes jeg var ret nice, at hun formåede det.
“Kristoffer siger, at han har fundet min seddel og vil vide, hvor jeg er, og hvordan jeg „har det“, som om „har det“ overhovedet er inden for min rækkevidde lige nu.”
“Lauge er efterhånden så lang, at vi nærmest er nødt til at folde ham sammen på midten for at få ham ind i bilen.”
Men ja, altså egentlig sygt mainstream tema og format: Vredt kvindeportræt fuld af sorg og satire ÅH NEJ IK IGEEEEN!! men føltes sgu meget originalt for min smag. Kedede mig på intet tidspunkt i det trivielle hverdagsliv, måske fordi bogen havde forstået præcist hvor lang den måtte være. Af samme grund nåede den heller ikke at blive forudsigelig, hvilket også var…. jamen sikke et håndværk, Guldager!
Ville sige, at det var en perfekt strandbog, men så tænker jeg alligevel, at den måske er endnu bedre nu, hvor alle dødelige er startet på arbejde igen. Gode margener, gode kapitler, overskuelig på alle måder og stadig med spændende refleksioner om kapitalismen, relationsarbejde og familieliv.
Birgithe, du har fået NOK, og det forstår jeg fanme godt! Ogs mig!! Er i gang med nr. 2 allerede, og det må være det største kompliment, en trilogi kan få <3 Birgithe, I <3 U
Citaterne er fra bogen.
“Typisk mig, enten er jeg ved at eksplodere af raseri, eller også falder jeg tilbage i noget med, at alt alligevel er ligegyldigt, ingenting gør en forskel.”
"I øvrigt parodien på et sygt samfund: at alle skal gå til psykolog, så alle kan blive lidt bedre til at bære alt det shit, der ikke tilhører dem, men et samfund, der er kørt af sporet."
Let flow, rap rytme. Jeg havde det meget som om, jeg havde mødt en veninde fra folkeskolen, jeg ikke havde set siden, og nu sad hun overfor mig med en øl i hånden, mens hendes liv fossede ud af hende, og Gudskelov havde vi ingen bagkant. Oplevede gennem læsningen Birgithe som jævnaldrende med mig, selvom hun (at dømme ud fra mængden af børn) simpelthen må være noget ældre end mig. Det synes jeg var ret nice, at hun formåede det.
“Kristoffer siger, at han har fundet min seddel og vil vide, hvor jeg er, og hvordan jeg „har det“, som om „har det“ overhovedet er inden for min rækkevidde lige nu.”
“Lauge er efterhånden så lang, at vi nærmest er nødt til at folde ham sammen på midten for at få ham ind i bilen.”
Men ja, altså egentlig sygt mainstream tema og format: Vredt kvindeportræt fuld af sorg og satire ÅH NEJ IK IGEEEEN!! men føltes sgu meget originalt for min smag. Kedede mig på intet tidspunkt i det trivielle hverdagsliv, måske fordi bogen havde forstået præcist hvor lang den måtte være. Af samme grund nåede den heller ikke at blive forudsigelig, hvilket også var…. jamen sikke et håndværk, Guldager!
Ville sige, at det var en perfekt strandbog, men så tænker jeg alligevel, at den måske er endnu bedre nu, hvor alle dødelige er startet på arbejde igen. Gode margener, gode kapitler, overskuelig på alle måder og stadig med spændende refleksioner om kapitalismen, relationsarbejde og familieliv.
Birgithe, du har fået NOK, og det forstår jeg fanme godt! Ogs mig!! Er i gang med nr. 2 allerede, og det må være det største kompliment, en trilogi kan få <3 Birgithe, I <3 U
Citaterne er fra bogen.
January 4, 2023
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/Cm_NHInrd...
Tusind tak til @forlagetgyldendal og @katrinemguldager for anmeldereksemplaret!
I går udkom “Birgithe med th” af Katrine Marie Guldager. En bog om livet. Om sorg. Om vrede. Og om alle de udfordringer vi oplever i hverdagen.
Birgithe er folkeskolelærer og hendes mor er lige død. Hendes søster er psykisk skrøbelig. Derudover, er Birgithe mor til tre børn. Og så kæmper hun med alverdens hverdagsproblemer ligesom alle andre. Birgithe er fyldt med sorg over sin mors død og hun har svært ved at finde ud af, hvad hun skal gøre af alle morerens ting.
Dette er en meget ligefrem bog. Sproget er enkelt. Sætningerne er korte og kapitlerne ligeså. Det er en ‘nem’ bog at læse, men der er også meget, der gemmer sig mellem linjerne i denne kortroman. Skrivestilen er genial og helt perfekt til denne bog.
Sproget er minimalistisk, men der er ingen tvivl om, at Birgithe er en kvinde, der desperat kæmper for at få styr på sit liv igen. Man kan ikke undgå at føle med hende gennem hendes udfordringer. Birgithe er også en kvinde, der bestemt kan blive vred. Når det sker, er der heller ingen tvivl om, at vreden syder ud af hende. Også dette er perfekt beskrevet med en smule underliggende humor.
Du vil sikkert kunne genkende mange episoder og problemstillinger i fortællingen fra din egen hverdag. Både hverdagens problemstillinger og samfundets problemstillinger.
“Birgithe med th” af Katrine Marie Guldager er en bog med mange kvaliteter. Den er både rørende, humoristisk og samfundskritisk. Alt sammen på 185 sider! Imponerende!
Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️
Tusind tak til @forlagetgyldendal og @katrinemguldager for anmeldereksemplaret!
I går udkom “Birgithe med th” af Katrine Marie Guldager. En bog om livet. Om sorg. Om vrede. Og om alle de udfordringer vi oplever i hverdagen.
Birgithe er folkeskolelærer og hendes mor er lige død. Hendes søster er psykisk skrøbelig. Derudover, er Birgithe mor til tre børn. Og så kæmper hun med alverdens hverdagsproblemer ligesom alle andre. Birgithe er fyldt med sorg over sin mors død og hun har svært ved at finde ud af, hvad hun skal gøre af alle morerens ting.
Dette er en meget ligefrem bog. Sproget er enkelt. Sætningerne er korte og kapitlerne ligeså. Det er en ‘nem’ bog at læse, men der er også meget, der gemmer sig mellem linjerne i denne kortroman. Skrivestilen er genial og helt perfekt til denne bog.
Sproget er minimalistisk, men der er ingen tvivl om, at Birgithe er en kvinde, der desperat kæmper for at få styr på sit liv igen. Man kan ikke undgå at føle med hende gennem hendes udfordringer. Birgithe er også en kvinde, der bestemt kan blive vred. Når det sker, er der heller ingen tvivl om, at vreden syder ud af hende. Også dette er perfekt beskrevet med en smule underliggende humor.
Du vil sikkert kunne genkende mange episoder og problemstillinger i fortællingen fra din egen hverdag. Både hverdagens problemstillinger og samfundets problemstillinger.
“Birgithe med th” af Katrine Marie Guldager er en bog med mange kvaliteter. Den er både rørende, humoristisk og samfundskritisk. Alt sammen på 185 sider! Imponerende!
Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️
February 12, 2024
Birgithe har lige mistet sin mor, og står midt i en sorg. Samtidig skal Birgithe være kone, mor, søster og passe sit arbejde. Det er ikke en let balancegang, når man som Birgithe, ind imellem oplever verden lidt for uretfærdig - uden mulighed for at ændre dette.
Birgithe står alene for at tømme og sælge, det hus hendes mor havde. Det er ikke uden mange tanker og problemer, det pludselig bliver yderligere forstærket af fortiden og hemmeligheder.
Jeg syntes Birgithe er ret sej, hun står midt i en sorg og alligevel kæmper hun videre - også selv om hun ikke altid, er sådan helt gennemtænkte konsekvenser hun benytter.
Birgithe kunne være dig selv, din nabo eller måske en bekendt, hun kunne være mig - Birgithe er lidt af os alle.
Jeg kunne selv genkende meget af mig, i Birgithe og særligt den sorg hun står i, er for mig ikke ukendt. Jeg mistede selv min mor i 2021, og selv om jeg ikke var alene i det, så kan man let føle sig alene.
Bogen satte nogle tanker i gang hos mig, og ofte er vi kvinder måske ikke gode nok til at yde omsorg, selv om andre skriger efter den - specielt når vi rammes af berørings angst. Bevares vi kan da godt yde kærlig omsorg, men er vi gode nok til bare at sige "det hjælper jeg dig med", og kan vi stoppe med at sige "du må sige til, hvis jeg kan, hjælpe med noget"?
Vi er alle en Birgithe, hun bor i os, vi skal bare som Birgithe læse at forene os med den sorg, vrede og historie vi bærer på.
Birgithe står alene for at tømme og sælge, det hus hendes mor havde. Det er ikke uden mange tanker og problemer, det pludselig bliver yderligere forstærket af fortiden og hemmeligheder.
Jeg syntes Birgithe er ret sej, hun står midt i en sorg og alligevel kæmper hun videre - også selv om hun ikke altid, er sådan helt gennemtænkte konsekvenser hun benytter.
Birgithe kunne være dig selv, din nabo eller måske en bekendt, hun kunne være mig - Birgithe er lidt af os alle.
Jeg kunne selv genkende meget af mig, i Birgithe og særligt den sorg hun står i, er for mig ikke ukendt. Jeg mistede selv min mor i 2021, og selv om jeg ikke var alene i det, så kan man let føle sig alene.
Bogen satte nogle tanker i gang hos mig, og ofte er vi kvinder måske ikke gode nok til at yde omsorg, selv om andre skriger efter den - specielt når vi rammes af berørings angst. Bevares vi kan da godt yde kærlig omsorg, men er vi gode nok til bare at sige "det hjælper jeg dig med", og kan vi stoppe med at sige "du må sige til, hvis jeg kan, hjælpe med noget"?
Vi er alle en Birgithe, hun bor i os, vi skal bare som Birgithe læse at forene os med den sorg, vrede og historie vi bærer på.
January 7, 2023
Birtitte med th er romanen om den ansvarsfulde, dygtige og relativt succesfyldte kvinde omkring de 50 år, som er kørt sur i det. Samfundet, familien med de tre børn, den flinke mand og jobbet som folkeskolelærer. Det hele er bare for meget, som salig Dan Turell formulerede det. Nu er moren tilmed død, hvilket giver anledning til, at Birgithe tager deres indbyrdes forhold op til revision. Måske var det ikke alligevel så sundt. Faren, der har været forsvundet ud Birgithes liv, da moren blev skilt frem, dukker pludselig op. Måske var der en grund til, at han aldrig kontaktede Birgithe og hendes skrøbelige søster.
Der er vel tale om en udviklingsroman, hvor hovedpersonenen langsomt opnår større indsigt i sit liv og kommer lidt videre. I en vis forstand er det den samme tematik, som går igen i bogen, Bjørnen, som Katrine Marie Guldager udgav for nogle år siden. Den midaldrende kvinde kommer dog ikke helt så langt ud i de eksistentielle tove, som hovedpersonen i Bjørnen gjorde.
Bogen er letlæst og forfattet i en enkelt sprog. Dens største kvalitet for mig er dens humor. Birgitte er vred og skælder og smælder folk ud omkring sig. Der er socialt grænseoverskridende og ofte ganske sjovt.
Der er vel tale om en udviklingsroman, hvor hovedpersonenen langsomt opnår større indsigt i sit liv og kommer lidt videre. I en vis forstand er det den samme tematik, som går igen i bogen, Bjørnen, som Katrine Marie Guldager udgav for nogle år siden. Den midaldrende kvinde kommer dog ikke helt så langt ud i de eksistentielle tove, som hovedpersonen i Bjørnen gjorde.
Bogen er letlæst og forfattet i en enkelt sprog. Dens største kvalitet for mig er dens humor. Birgitte er vred og skælder og smælder folk ud omkring sig. Der er socialt grænseoverskridende og ofte ganske sjovt.
March 17, 2024
4,5
Super super fin lille roman med mange livsanskuelser, detaljer og hvordan ens liv kan påvirkes af at miste et familiemedlem.
Jeg må sige, at jeg IKKE så Birgithe som en karakter, der bærer nag, som bagsiden eller hentyder til. Tværtimod så jeg hende som et omsorgsfuldt menneske, der ville gøre sit bedste for at beholde det gode i verden.
Sommetider synes jeg måske, at Birgithe er liiiige gammelklog nok på lidt for mange punkter, så det tangerer over det realistiske. De sidste to kapitler skiller sig for mig MEGET ud i forhold til de andre. Måske lige en tand for meget.
Men når det er sagt, er det virkelig en skøn bog, der får læseren til at tænke over samfundets mangler og problematikker. Birgithe kan måske få nogle til at tænke over, hvordan vi omgås verden, og skabe overvejelse omkring hvor problemerne egentlig ligger. Det er meget intelligent udført.
Skrivestilen er meget 'show don't tell' på den måde, der virkelig får en til at kunne føle en hel masse alligevel. Jeg har altid en mega fascination af bøger, der formår det. Alt i alt en lille perle jeg tænker, de fleste har godt af at læse!
Super super fin lille roman med mange livsanskuelser, detaljer og hvordan ens liv kan påvirkes af at miste et familiemedlem.
Jeg må sige, at jeg IKKE så Birgithe som en karakter, der bærer nag, som bagsiden eller hentyder til. Tværtimod så jeg hende som et omsorgsfuldt menneske, der ville gøre sit bedste for at beholde det gode i verden.
Sommetider synes jeg måske, at Birgithe er liiiige gammelklog nok på lidt for mange punkter, så det tangerer over det realistiske. De sidste to kapitler skiller sig for mig MEGET ud i forhold til de andre. Måske lige en tand for meget.
Men når det er sagt, er det virkelig en skøn bog, der får læseren til at tænke over samfundets mangler og problematikker. Birgithe kan måske få nogle til at tænke over, hvordan vi omgås verden, og skabe overvejelse omkring hvor problemerne egentlig ligger. Det er meget intelligent udført.
Skrivestilen er meget 'show don't tell' på den måde, der virkelig får en til at kunne føle en hel masse alligevel. Jeg har altid en mega fascination af bøger, der formår det. Alt i alt en lille perle jeg tænker, de fleste har godt af at læse!
March 4, 2023
Birgithe med th is the middle-aged woman in us all. She works as a teacher, has 3 kids and a husband and has a younger sister. She lives pretty normal life until her mom passed away recently and her world was suddenly shaken.
It was funny, the bitter sweet memories she had with her mum was suddenly aired out as she cleaned the mum’s house on her own, because the younger sister was spoiled and unreliable in Birgithe’s eyes and her teen kids were undependable and see her as a source for food and money.
I don’t have kids, or younger sister but I feel strangely related to Birgithe, who probably had her first tantrum when people spelled her name with double t (as the usual spelling in Denmark) than her alternative one. I could also get annoyed at random people (read: teenagers) in the supermarket or became melancholic when thinking about the past although it wasn’t as rosy red as I had imagined to be.
The author did a really good job writing a story that most people (middle-aged women) could relate 💯
It was funny, the bitter sweet memories she had with her mum was suddenly aired out as she cleaned the mum’s house on her own, because the younger sister was spoiled and unreliable in Birgithe’s eyes and her teen kids were undependable and see her as a source for food and money.
I don’t have kids, or younger sister but I feel strangely related to Birgithe, who probably had her first tantrum when people spelled her name with double t (as the usual spelling in Denmark) than her alternative one. I could also get annoyed at random people (read: teenagers) in the supermarket or became melancholic when thinking about the past although it wasn’t as rosy red as I had imagined to be.
The author did a really good job writing a story that most people (middle-aged women) could relate 💯
Displaying 1 - 30 of 81 reviews