Hvis Barn

by Anne Marie Løn

Da Bianca som ung medicinstuderende rejser af sted på praktikophold i Afrika, har hun mere med i bagagen end sit store menneskelige engagement og en smertefuld fortid præget af opvæksten i et indremissionsk hjem i Vestjylland. I maven vokser nemlig det barn, som hun kæmper med at fortrænge eksistensen af. Bekymringerne bliver behændigt skubbet ind i glemslen på samme måde, som Bianca har lært, at familiehemmeligheder holdes under låg, under dække af Guds vilje.

Derfor bliver hun i Afrika, mens maven vokser, og efter fødslen overlader hun det nyfødte barn til sine forældre i Kilimanjaro Lufthavn i Tanzania. Men da hun tre måneder senere vender hjem til Vestjylland, er barnet væk. Og det bliver sværere at sværere at fornægte, at noget er rivende galt.

1966 pages, Unknown Binding

First published January 1, 2002

Reviews

[Anette · Rating 5 out of 5]

Meget gribende og spændende indholdsmæssigt. Fedt at få et indblik i den religiøse verden og de logikker og tankemekanismer, der hersker dér. Det er skildret vældig realistisk og på en måde, så man forstår personerne og får en vis sympati med dem alle. Der er et rigtig godt forhold mellem beskrivelser, gengivelse af tanker, replikker og handling, så bogen bliver aldrig kedelig eller mangler fremdrift. Det er en sjældenhed blandt bøger!

Sproget er desværre noget forstyrrende. F.eks. undrer jeg mig meget over antallet af sammenligninger, især i starten af bogen. Alene på min meget korte første e-bogsside er der 3: "... udbruddet ramler som stenblokke i skred ... ", "Ramt af et smertestik standser flere rejsende i deres diffuse flintren som i flugt bort fra flyet ..." og "Som et sværddrag huggede ordene ...". Da de rejsende ikke bogstaveligt blev ramt af smertestik, mangler der endda et "Som" foran det andet eksempel. Wow, et sært og upræcist sprog, hvor man skal koncentrere sig meget for at afgøre, hvad der er virkeligt, og hvad der er pynt. Heldigvis løjer den kunstige svulstighed af allerede nogle kapitler inde i bogen og dukker kun op nogle få gange igen undervejs plus på de sidste sider. Et gennemgående problem er dog, at der står f.eks. "hun", efter at der er nævnt to hunkønspersoner, og det er ikke altid til at afgøre, hvem der menes. Det er virkelig synd, at så godt et indhold skæmmes af så ufunktionelt et sprog.

Tegnsætningen er sær hele vejen igennem bogen: Spørgsmålet "Skal jeg!" fra en, der vil hjælpe, afsluttes med udråbstegn, og udråbet "Mor! Barnet, jeg vil se det, jeg vil ha' det?" afsluttes med spørgsmålstegn. Derudover er der hverken hoved eller hale i kommaerne og punktummerne. Men indholdet overtrumfer heldigvis det særprægede sprog.

Personerne er alle skildret så troværdigt og nuanceret. De er komplekse uden at blive skøre eller ynkelige (hvilket virker som en svær balancegang, når man tænker på andre bøgers forfærdelige forsøg). Det er så skønt at forstå, hvorfor personerne gør, som de gør, i stedet for bare at høre, at de gør det, sådan som de fleste bøger nøjes med.

Er værd at genlæse engang.