Beskrivelse: Kløvedals første af to bøger om den første jordomsejling med Nordkaperen. Illustreret med s/h- og nye farvefotos samt nytegnede kort
"De største følelser i hans beretning om en sejltur rundt den halve jord kommer ikke af at være langt væk og alene i elementernes vold. Både den største lykke og den største sorg i bogen kommer af at være tæt på andre mennesker, at arbejde sammen eller se samarbejdet mislykkes. Den sejltur, han fortæller om, er et samfundseksperiment. (...) en varm og troværdig beretning om glæden og besværet." - Thomas Bredsdorff, Politiken
Manden skriver som en brækket arm og man har på fornemmelsen, at halvdelen af erindringerne kun er foregået oppe i hans eget hoved, men hvor er det dog befriende og fortryllende læsning om eventyret og en tidsånd.
+ eviggyldige rejsebeskrivelser som giver kriller i mavsen + mange af nutidens rejsebeskrivelser drejer sig om selvrealisering og folks eget ego. Troels Kløvedal har fokus på fællesskabet omkring Nordkaperen som det bærende + interessante observationer af tid og sted (militærdiktaturer i Sydamerika, atomprøvesprægninger i Polynesien, boom af kollektiver i DK)
- overfladiske politiske betragtninger som virker fordummende på læseren - konsekvent kritik af det reaktionære preller af når besætningen selv skider i havet, saver i de fredede koraller og slagter søskildpadderne - ingen beskrivelser af de øvrige besætning udover deres sjove øgenavne
The first book in what became a long line of books by the Danish explorer, Troels Kloevedal. Contains the story about how he and his friends found and restored the now legendary ship, Nordkaperen, and how they managed to sail it half way around the globe. This book is surely a must-read for any Dane with a passion for blue water sailing and with an open mind when meeting people of different cultures.
God og simpel bog om det at rejse og måske især også det at være menneske - jeg kunne rigtig godt lide Troels mange betragtninger og spørgsmål omkring hvad, som giver livet værdi. Godt flettet sammen med alle de ellers skønne betragtninger ude fra den store verden.
Manden skriver virkeligt som en brækket arm, springer rundt i nutid og datid, og slutter bogen af i noget der minder om midten af en sætning. Men når det kommer til stykket får alt det roderi nok bare budskabet stå så meget klarere. For livet handler vel i bund og grund ikke om hvor korrekt man kan skrive en bog - eller hvor korrekt man kan leve et liv. Livet handler vel egentligt ikke om så meget andet end lige præcis det: livet. Og livet leves trods alt bedst med kærlighed. Og kildevand. Og det blå ocean.