Stig Tøftings liv og fodboldkarriere er uden sidestykke i dansk sportshistorie. Som teenager mistede han på tragisk vis sine forældre. Fodbolden hjalp ham gennem sorgen, blev en levevej og bragte ham på landsholdet, hvor han var med til to VM- og EM-slutrunder og OL. Gennem sine sytten år i proffesionel fodbold har Stig Tøfting været en kontroversiel person på og udenfor banen. Han er bedste venner med en rockerboss, er dømt for vold og har siddet i fængsel. I no regrets fortæller han for første gang om sine personlige tragedier: om forældrenes død og sin nyfødte søns alt for tidlige bortgang. Om de mange skandaler og slagsmål og om nedturen i fængslet. No regrets er en usædvanlig og ærlig beretning om et turbulent liv og et barsk indblik i de sider af tilværelsen som professionel fodboldspiller, man aldrig hører om: kontrakter, løn, hakkeorden, selvoptagede holdkammerater og jernhård rivalisering i klubberne - som på det danske landshold.
Bogen er nærmere et referat af hans kampe. Han hopper let henover de ting i hans liv, som ellers kunne være interessante. Det kan være svært at være hudløs ærlig og sårbar, når man skriver sin egen historie, men uden dét har bogen bare intet særligt indhold. Kampreferater kan vi få alle steder.
Bogen fik mig til at overveje, om man skal lave en selvbiografi, hvis man ikke er parat til at fortælle mere om sit personlige liv. Jeg synes den er overflødig, overfladisk og han giver ikke noget af sig selv i bogen. Spild af tid.
Meget hurtigt læst og egentlig ikke særligt velskrevet biografi fra Stig Tøfting. Selvom Tøfting har en masse spændende historier at skrive om både personligt og karrieremæssigt er bogen alligevel sært upersonlig. Når jeg alligevel giver bogen stjerner, hænger det sammen med at jeg som fodbold-nørd godt kan blive lidt fanget af de faglige ting han beskriver, så som de interne rivaliseringer og som en af de eneste har afsløret sine lønninger gennem tiderne...han skulle bare have allieret sig med en bedre forfatter til at fortælle sin historie.
Genlæst 2020: Det er en bedre fortælling end jeg husker - Tøfting er nu aktiv som kommentator, men har stadig den "No Regrets"-attitude han også agiterer for igennem bogen, det gør bogen (her 15 år efter den er skrevet) mere interessant at læse, for ja han er en ballademager med et temperament der koger over, men han er også ærlig omkring konsekvenserne - det kunne være sjovt med en del2 og hans oplevelse af at stoppe karrieren og jobbet i jakkesæt på sidelinien...
Meget ærlig og hård fortælling om livet som fodboldspiller, som nogen skriver ikke den store litterære oplevelse, men det er den ærlighed og "lige på og hårdt fanden i voldskhed" som jeg synes gør den til rigtig god læsning.