I Spående Vølve genfortæller Malene Sølvsten de kendte myter fra den nordiske mytologi og giver et nyt bud på de myter, som vi alle har hørt om, men i en helt ny kontekst.
Myterne fortælles af den synske Hejd, der efter tabet af sin lillebror, Gisle, bønfalder guderne om at genoplive ham. Da Frigg nægter, vender Hejd sig mod Odin. Og for at give ham kraft nok til, at han kan redde Gisle, må hun bruge sin synskhed til at fortælle Odins historie. Men ligesom alle de mennesker, der gerne vil udnytte Hejds synskhed, er Odin heller ikke så nem at gøre tilpas.
Bogen har forord af Jeanette Varberg og er illustreret med Malene Sølvstens egne linoleumstryk.
Virkelig interessant! Ikke, hvad jeg havde regnet med, men ved faktisk ikke, hvad jeg havde regnet med ahaha - den overgik i hvert fald forventningerne! Anmeldereksemplar :D
I Spående Vølve genfortæller Malene Sølvsten på sin helt egen måde kendte myter fra den nordiske mytologi. Sproget er nutidigt og den nye fortolkning af de nordiske guder skaber et spændende og levende univers, der både drager mig og overrasker mig. F.eks. optræder Odin her langt mere beregnende, magtsyg og udspekuleret, end jeg tidligere har opfattet ham. Også Tor har fået mere dybde end i tidligere fremstillinger, og selve myterne er mere blodige og barske end jeg husker dem. De maleriske beskrivelser, ikke bare af omgivelser men også følelser, er stemningsfulde og giver et ekstra intens strejf til historien. Bogen er en selvstændig forløber til serien Ravnenes Hvisken, som jeg holder meget af, og jeg glæder mig over at få føjet mere til Hejd og Ods karakterer, de er begge helt unikke og fascinerende karakterer, som jeg ikke kan få nok af.
Er du vild med nordisk mytologi? Så skal du helt sikkert læse “Spående Vølve. Ligesom i Lars-Henrik Olsens “Erik Menneskesøn” hører vi myter om de nordiske guder gennem en rammehistorie. Malene Sølvsten formår dog at lave en nyfortolkning af disse rimeligt kendte myter som fremstår original og spændende, og hun formår at vække liv i de gamle fortællinger.
Hejd er synsk, og da hendes bror, Gisle, dør, beder hun gudinden Frigg om, at genoplive ham. Frigg nægter dog og Hejd sætter sin lid til Odin, som dog ikke har kræfterne til at genoplive hendes bror. Gisle må derfor styrke Odin gennem fortællinger om hans bedrifter, så hun på sigt kan få sin bror tilbage. Odins magtbegær, egenrådighed og selviskhed betyder dog, at Odin har andre motiver end blot at hjælpe Hejd.
Bogen er virkelig velskrevet og rammefortællingen og myterne flettes sammen på fænomenal vis. Man får ikke en følelse af at Hejds fortælling blot er et middel til at formidle myterne, og det fungerer godt som en helstøbt fortælling, som drager læseren ind, og gør en nysgerrig på nordisk mytologi.
Jeg læste en del bøger med nordisk mytologi som barn, og nogle af de bøger jeg elskede som barn forekommer langtrukne og langsommelige. Der er “Spående vølve” et frisk pust, som med et moderne islæt, puster liv i fortællingerne, og vækker ens begejstring for er nordiske mytologi.
Jeg kan derfor virkelig anbefale denne bog til alle som elsker historier om de nordiske guder eller er nysgerrige på at vide mere om nordisk mytologi. Det er dog også bare ét styk fremragende dansk fantasy.
~Sponsoreret anmeldelse~ Det her er en noget anderledes bog end forfatterens tidligere værker, som står mit hjerte meget nær. Jeg elsker Ravnenes Hvisken-trilogien og de to spin-offs og glædede mig derfor også meget til denne bog. Selvom jeg vidste at bogen ville handle om Hedj og være genfortællinger af kendte myter, så havde jeg alligevel ikke forventet en så markant kløft, når jeg nu har mødt Hedj før, omend i en anden form og alder, i Ravnenes Hvisken. I denne bog møder vi den unge Hejd og jeg syntes da også hendes historie er både besnærende og hjerteskærende, omend det viste sig at hun som person ikke sagde mig ret meget. Igennem de ni genfortællinger er der plads til noget let humor, men dybest set synes jeg historierne bar på utroligt meget tyngde, særligt historien om Odin og Gullveig syntes jeg var voldsom på en måde og satte helt sikkert tankerne i gang. Jeg kunne godt lide at komme tættere ind på livet af Hejds kræfter og hendes videre rejse af den vej.
I det store hele er det en ganske fin bog, med et stabilt moderat spændingsniveau, men den levede stadig ikke helt op til mine forventninger. Tonen og sproget føltes nyt og forandret, det kan både være positivt og negativt alt efter hvem der læser den, men jeg savnede den finurlighed og magiske effekt jeg oplever i sproget i Ravnenes Hvisken. 'Spående vølve' har en helt anden seriøsitet og alvor over sig og til det tror jeg en anden læser vil finde tonen og sproget ganske passende.
Men udover det er bogen også noget særligt, da den er illustreret med forfatterens helt egne linoleumstryk. Det giver et rigtigt fint samspil til fortællingen og er med til at sætte stemningen an.
En moderne skabelsesberetning for den nordiske mytologi.
Vi følger pigen Hejd fra hun træder sine spæde barneskridt ud i magien, over selve skabelsen af Odin og de nordiske gyder, deres verden og deres historier, helt frem til Ragnarok.
Hejd går fra usikker pige til magtfuld Vølve. Hendes fortælling er i bogen tæt forbundet med skabelsen af den nordiske mytologi og forfatteren får flettet de gamle sagn naturligt ind i fortællingen.
Bogen er en fryd at læse rent sprogligt og man kan som læser mærke kraften i ordene som udgør fortællingen. Illustrationerne giver også fortællingen liv og fungere rigtig godt i bogen.
En perle på niveau med Neil Gaimans bog om nordisk mytologi.
Jeg elskede denne bog . Jeg var hurtigt fanget af historien og hvordan Malene fik flettede sagnene om de nordiske guder ind i en fortælling om skabelsen af de nordiske guder på en nyskabende og fængende måde. Den er velskrevet og du kan næsten ikke slippe bogen igen.
Anderledes fortælling om, hvordan den nordiske mytologi blev til. Vølven Hejd skaber historien om Odin og de andre aser ved at opfinde de myter, der ligger til grund for denne. Vi møder her Odin som en herskesyg og ret selvoptaget mand, der helst ser, at alle tilbeder ham. Igennem historien får han flere og flere kræfter og bruger dem hensynsløst. Hejd er primært motiveret af at få sin bror Gisle tilbage. Gennem hele bogen er hendes tanke, at Odin skal blive kraftfuld nok til at genoplive ham.
Det er bestemt en interessant historie, der viser Odin, Tor, Tyr, Freja, Loke osv. fra en noget anden side, end jeg tidligere er stødt på. Den er spændende fortalt, men jeg blev ikke 100% fanget af de fantastiske beretninger. Det er nok forskelligt, hvor meget den vil sige én, men de menneskelige og psykologiske aspekter er ganske fint beskrevet. Den er let læst, men åbenbart også en slags videreudvikling af Sølvstens saga fra Ravnenes Hvisken, som jeg ikke har læst.
I Spående Vølve skaber Malene Sølvsten en nyskabende og spændende fortælling baseret på kendte myter fra den nordiske mytologi. Hendes nutidige sprogbrug og nye fortolkning af de nordiske guder skaber et levende og overraskende univers, hvor selv kendte karakterer som Odin og Tor får mere dybde og kompleksitet. Beskrivelserne af både omgivelser og følelser er maleriske og stemningsfulde og giver en ekstra intensitet til historien. Bogen er en selvstændig forløber til serien Ravnenes Hvisken og tilføjer mere til karaktererne i Hejd og Od, som begge er unikke og fascinerende karakterer.
Bogen er letlæst, men åbenbart også en videreudvikling af Sølvstens saga fra Ravnenes Hvisken, som ikke er nødvendig at have læst for at forstå og nyde Spående Vølve. Alt i alt en anbefalelsesværdig bog for enhver, der er interesseret i nordisk mytologi og en spændende fortælling.
Jeg har i mange år læst størstedelen af mine bøger på engelsk (originalsprog og oversat) men jeg bliver mere og mere draget af dansk litteratur, fordi det simpelthen bare er blevet så godt! Specielt Fantasy, Mytologi og Okkulte emner har virkelig fået et boost de seneste år takket være en større gruppe af helt fantastiske forfattere.
Spående Vølve er min første Malene Sølvsten bog, og efter den episke rejse jeg lige har været på med Hejd og de nordiske guder, er jeg glad for, at jeg har Ravnenes Hvisken stående på reolen, så jeg kan nyde mere af Sølvstens magiske univers.
Helt igennem en fantastisk læseoplevelse med en god blanding af kendte nordiske myter og en original historie, der flettes sammen i perfekt harmoni.
Som altid er Malene Sølvsten fantastisk til at skrive en utrolig gribende historie. Det var fedt at lære om hvordan en del af de karaktere som vi har lært at kende i Ravnenes Hvisken er blevet til dem vi møder deri.
Det var umuligt for mig ikke at blive så glad for Hejd som jeg nu er, jeg vidste allerede at hun var en interessant karakter men denne bog fastsatte hende som en af mine yndligs i dette univers som er i disse bøger.
En ok fortolkning af de gamle nordiske myter, men synes det bliver lidt for overfladisk. Nogle af myterne får nye vinkler, som virker forfriskende, men generelt synes jeg ikke den er på samme niveau som Ravnenes hvisken. Derudover fremstilles Odin som en altoverskyggende tyran. Selvom det passer godt sammen med hans rolle i Ravnenes hvisken, så bliver det lidt for meget i længden.
Hvis man er syntes at nordisk mytologi og myter er spændende skal man helt sikkert læse Spående Vølve. En meget spændende måde at fortælle myterne og en fantastisk skrivestil.
Utrolig hyggelig læsning! Havde dog forventet lidt mere af historien og liiiidt mindre genfortælling? Ville vildt gerne have hørt lidt mere om Hejd i mellem genfortællingerne af sagaerne.
Så har jeg fået delt min anmeldelse af denne medrivende nordiske fortælling om Hejd og Odins opstandelse! Følg linket her, så finder i den fulde anmeldelse! 🤩👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
"Da jeg begyndte på bogen, gik det hurtigt op for mig, at bogen var anderledes end jeg først havde regnet med, men det gjorde intet, for jeg blev hurtigt fanget af skrivestilen og vores hovedperson Hejd. Hejd er en person vi kender fra den nordiske mytologi, og generelt fra forfatterens tidligere serie. Hun er den mægtige vølve som vi har hørt så meget om, og nu har vi altså fået hendes historie. "
"Der var ikke et tidspunkt hvor det blev kedeligt, eller uinteressant. Forfatteren formår at opbygge en medrivende fortælling, som bakker op om de 9 myter, så det bliver en fyldig fortælling om hvordan den mægtige gud Odin kom til, og hvordan Hejd blev den stærkeste vølve gennem tiden. Selve Hejds historie var spændende, men også en hjerteskærende fortælling om, hvor langt man nogle gange vil gå for dem man elsker. "
"Som altid har forfatteren brugt et detaljeret og rigt billedsprog, som gjorde det let for læseren at forestille sig alle de små detaljer. Jeg havde hvert fald utroligt let ved, at leve mig ind i handlingen og forestille mig alt fra omgivelserne til personerne. "