Efter flere års venten og 22 dages intens læsning har jeg nu nået slutningen på Jarastavens vandring.
Tertors vrede var en bevægende oplevelse på mange måder. Det var den sidste bog i en lang serie, otte bøgers optakt var nu tilendebragt, og slutningen var exceptionel. Det er sjældent, en bog rører mig så meget, at jeg bruger de sidste 140 sider på at græde (lidt mere end 1/4 af bogen). Jeg ville ønske, at flere dele ved slutningen var anderledes, men på sin vis giver det hele god mening.
Hvis jeg kunne, ville jeg have givet denne bog 10 stjerner, men den må nøjes med fem. Jeg sidder nu tilbage med en seriøs omgang book blues, og jeg ville ønske, jeg kunne tage en bog 10 ned fra hylden. Al min kærlighed til denne serie! <3 <3 <3 <3